min sidste vilje

Man kan vist hente den hos lægen eller du kan bestille den på nettet. Den koster 50 kr mener jeg.

Hørte faktisk i nyhederne for nylig, at man i fremtiden ville kunne sende en sms hvis man ønsker, at lave et testamente eller evt ændringer.
Man kunne eks befinde sig på vandet eller i et fly velvidende om, at der blot er minutter til, at ens liv er slut.
De har vidst allerede taget det i brug i Usa...
Synes ideen er god nok, men det er dog heller ikke noget jeg ønsker, at beskæftige mig med nu - jeg er her for, at leve og har ikke lyst til, at forholde mig til døden indtil den dag den nærmer sig.

Nej jeg har ikke udfyldt den. Mine nærmeste ved de vigtigste ting, så som at jeg vil donere mine organer og vil begraves, ikke bisættes.
Jeg tror nu det kan være meget rart for dem der står tilbage, at de ved hvad den der er død ønskede. Sådan havde jeg det i hvert fald for kort tid siden da min papfar pludselig døde...

Jeg er sådan lidt splittet....
Fordi min egen holdning til når min mor dør på et tidspunkt, er at jeg ikke vil have et gravsted jeg SKAL besøge. For vi har ingen minder fra det sted. Så vil jeg hellere tage i tivoli og spise i Grøften og tænke på hende der. Eller tage på Bellahøj kræmmermarked, hvor hun også elsker at komme. (L)
Jeg vil helst selv brændes og i de ukendtes. Jeg har er bloddonor, organdonor og knoglemarvsdonor. De må bruge det hele hvis de kan.
MEEEN min mand siger at jeg er egoistisk med hensyn til gravsted. For det kunne jo være at mine unger gerne ville have et sted at komme.
Men jeg synes bare det er så upersonligt. (Min mening)
Så det kommer nok an på hvornår det sker.... (?)
Testamente(?), det har jeg ikke lavet. Og har nok ikke sat mig ind i det. Har jo børn, så regner med de får det....
(H) Heidi

Døden er intet Døden er alt Død er det vi tænker Det der ikke blir' fortalt Døden kan vi ikke greje Den overrasker os tit Den tog pludseligt et liv Det liv du troede var dit Selvom vi ved den er der Ved vi ikke hvad den er Pludselig træder den frem Og så er den her ikke mer' Død kan være sorg Død kan være frihed Død er så forskellig Der findes ingen lighed Døden har en mening Død er utilgiveligt Døden er sin egen Død er ikke frivilligt Død kan være lettelse Død kan medføre smerte Død er en uendelighed Der findes i dit hjerte Død kan komme pludseligt Død kan tage tid Død kan overraske selv det mindste individ Mange frygter døden Men uendelige tanker Men værst er det for dem Vis hjerter stadig banker Livet medfører døden Død er ikke størst Døden er efter livet Så tænk på livet først Ja det løber også mig ned at ryggen at tale om døden... Jeg har valgt sammen med min søster at tage op til vores forældre og høre hvad de har af ønsker efter døden... Dvs. bisættelse, begravelse, kiste, salmer, blomster, kaffebord m.m. for det er da en stor mundfuld for os at pludselig en dag om forhåbentlig mange mange år at skal stå med alle de spørgsmål... Jeg har valgt at jeg vil skrive ned hvad jeg har af ønsker...Så mine børn ikke skal stå og ikke vide hverken ud eller ind... Men jeg levet livet... Mens det er her... Majbritt(H)

Eva skriver:

Ej, det er altså ikke noget jeg gør eller har tænkt mig at gøre.
Begravelser og bisættelser er for de levende og ikke de døde...så jeg synes de skal vælge hvad de vil gøre ved min rester når den dag opstår.
Knus Eva...som er donor og det er vidst det er vigtigt for mig.

Sådan har jeg det også......
bare ikke noget jeg går og tænker på = GIDER IKKE TÆNKE PÅ DET.
Dog ske det jo man gør det...
Knus fra henriette

Heidi Bakke skriver:

Jeg er sådan lidt splittet....
Fordi min egen holdning til når min mor dør på et tidspunkt, er at jeg ikke vil have et gravsted jeg SKAL besøge. For vi har ingen minder fra det sted. Så vil jeg hellere tage i tivoli og spise i Grøften og tænke på hende der. Eller tage på Bellahøj kræmmermarked, hvor hun også elsker at komme. (L)
Jeg vil helst selv brændes og i de ukendtes. Jeg har er bloddonor, organdonor og knoglemarvsdonor. De må bruge det hele hvis de kan.
MEEEN min mand siger at jeg er egoistisk med hensyn til gravsted. For det kunne jo være at mine unger gerne ville have et sted at komme.
Men jeg synes bare det er så upersonligt. (Min mening)
Så det kommer nok an på hvornår det sker.... (?)
Testamente(?), det har jeg ikke lavet. Og har nok ikke sat mig ind i det. Har jo børn, så regner med de får det....
(H) Heidi

Lige min ord...
KNussssss

nej men jeg burde få det gjort - jeg har forsøgt at få mine forældre til det, men vi har fået os en god snak i stedet. Det er vigtig for mig at vide hvordan de gerne vil ha det, når de ik er her mere og at både min søster og jeg ved besked, ville være ked af hvis vi sku til at diskutere om det midt i en sorg af tab:S

fam.4xc skriver:

nej men jeg burde få det gjort - jeg har forsøgt at få mine forældre til det, men vi har fået os en god snak i stedet. Det er vigtig for mig at vide hvordan de gerne vil ha det, når de ik er her mere og at både min søster og jeg ved besked, ville være ked af hvis vi sku til at diskutere om det midt i en sorg af tab:S

Helt enig...

Majbritt

Nej det har jeg ikke - og har heller aldrig overvejet det.

Ikke fordi det som sådan er et tabu for mig/familien, men det har altid være organdonation vi har haft oppe og vende. Og som jeg personligt synes det er vigtigere at der er taget beslutning om.

Om jeg skal brændes eller ej, det har jeg faktisk ikke noget forhold til.
Det må mine efterladte gøre som de føler bedst. Hvis jeg på et tidspunkt bliver spurgt af eventuelle børn (som jeg kan læse nogle spørger jeres forældre) jamen så må jeg da overveje om jeg har et forhold til det der.

Men pt er min holdning:

Dem der skal blive på denne jord når jeg ikke er her længere skal gøre det de har det godt med, sålænge lægerne har fået lov til at tage det de kan bruge først.

Hilsen katja