Jeg vil overhovedet ikke dømme, jeg var selv kun 22 da jeg fik min første søn, med en far jeg kun havde en kort affære med, så det er jeg ikke lige i den rette position til, men min erfaring siger mig at folks reaktion afhænger meget af hvordan de mærker din indstilling er når du fortæller det, tror at hvis du lyder som om du har gennemtænkt det og ikke som en der skal have en hund eller kat, skal de nok sluge det meget hurtigt.
Kan heller ikke lade være med at tænke at det er en del af det at være voksen at man står op for sine egne meninger og holdninger, og hvis du inden du fortæller det lige siger til dig selv en 5-10 gange at det er DIN beslutning at få et barn, så skinner det igennem når du fortæller dem det.
Ved godt i kun har været sammen i 7 måneder, og enten holder det eller også gør det ikke, hvis man bare har i baghovedet aldrig at få flere børn end man kan klare selv, så kan det vel ikke gå helt galt, selvfølgelig er det bedst at mor og far er sammen men det er jo ikke en katastrofe hvis det ikke holder, af skade bliver man klog, sjældent rig, og med godt samarbejde mellem forældrene kan børnene altså godt vokse op glade og tilfredse alligevel..
Held og Lykke med baby i maven.
Hilsen Henriette 
Anmeld
