Opdragelse 1 år?

Mumto3 skriver:

-og når hun så slipper fri, hvad gør hun så? -og hvad plejer du at gøre?

Hun ligger der bare og skriger.

Laulund87 skriver:

Det lyder rigtig godt, det vil jeg tage til mig

Det var så lidt...

De første mange uger føler man bare man snakker for døven øre altså...

Vi begyndte ret tidlig at sige at han skal bed om hjælp når noget driller. Bed eller slog han, satte vi ham 'væk' med ordene; jeg vil ikke have du bider.

Ligesom hvis han begynder at skabe sig - skrige osv. Så bliver han ignoreret. For han ved at han intet får ud af det, så det varer ikke længe...

Det samme ved bordet, der bliver han vendt med ryggen til os andre. 

Ved at vores dp i ret tidlig alder sætter dem i pause der hvor de nu er. Så de er klar over at ups, det her er skisme ikke i orden.

Det gør så nu at hvis han kommer til at bide eller lign siger han selv; det er ikke i orden. Hvortil jeg fortsætter; jeg vil ikke have du *, du ved det koster 2 min på skamlen. Ja, siger han og løber selv hen og sætter sig med ordene; mor sætte ægge ur 2 min. Efter de 2 min kommer han / vi mødes og han får et kram. Han puster der hvor det er 'sket' og siger; (pust pust) så nu mor ikke av mere.

Driller noget kommer han eller kalder han på hjælp. Han kan godt få et flip og kaste det der driller på gulvet, men i samme sek samler han det op og kommer løbene; mor hjælpe mig...

Mor til Frederic skriver:

Det var så lidt...

De første mange uger føler man bare man snakker for døven øre altså...

Vi begyndte ret tidlig at sige at han skal bed om hjælp når noget driller. Bed eller slog han, satte vi ham 'væk' med ordene; jeg vil ikke have du bider.

Ligesom hvis han begynder at skabe sig - skrige osv. Så bliver han ignoreret. For han ved at han intet får ud af det, så det varer ikke længe...

Det samme ved bordet, der bliver han vendt med ryggen til os andre. 

Ved at vores dp i ret tidlig alder sætter dem i pause der hvor de nu er. Så de er klar over at ups, det her er skisme ikke i orden.

Det gør så nu at hvis han kommer til at bide eller lign siger han selv; det er ikke i orden. Hvortil jeg fortsætter; jeg vil ikke have du *, du ved det koster 2 min på skamlen. Ja, siger han og løber selv hen og sætter sig med ordene; mor sætte ægge ur 2 min. Efter de 2 min kommer han / vi mødes og han får et kram. Han puster der hvor det er 'sket' og siger; (pust pust) så nu mor ikke av mere.

Driller noget kommer han eller kalder han på hjælp. Han kan godt få et flip og kaste det der driller på gulvet, men i samme sek samler han det op og kommer løbene; mor hjælpe mig...

Wow sikke en effekt Tror også hun har en "træls" alder, for hvis hun er utilfreds, hvordan skal hun så sige det? Så virker det måske meget logisk at hun bider, men det går jo selvfølgelig heller ikke..

Laulund87 skriver:

Så ligger jeg hende på gulvet og sidder ved siden af (hun sidder ikke så godt, kan ikke kravle eller gå. Hun er bagud motorisk pga sygdom)

Lidt efter tager jeg hende op og går lidt med hende, snakker til hende osv, men det hjælper ikke..

Hvis hun rent motorisk er lidt bagud, kan det så tænkes at det er med til at frustrere hende? Altså at hun i bevidstheden er klar til at gøre ting som hun fysisk ikke er istand til.

-for hvis det er tilfældet, vil jeg mene at det er vigtigt at hun IKKE lærer at det er forkert af hende at blive frustreret. Selvfølgelig ville det være nemt og rart hvis hun kunne lægge låg på sine følelser og ikke give udtryk for dem (når der er voldsomme, kærlige følelser vil vi jo altid gerne mærke fra vores børn). Men det kan jo været at der vitterlig er en god grund og hun derfor så hellere skal lære at takle sin frustration, istedet for at lære 'ikke at reagere'.

jeg har givet mine børn lov til at bide i en pude mens de var små. De var bare så meget ude af den, og kunne slet slet ikke styrer alle de følelser, og det var en sand lettelse for dem at få lov til at komme af med det, inden for nogle rammer hvor de vidste det var i orden og med mor ved siden af hele tiden, til at give tryghed der midt i de vildeste følelseudladninger.

Særligt mit midsterst barn har (og har stadig) meget stærke udtryk, og han kan skrige mig ind i hovedet: GÅÅÅÅÅ MOAR!!! og på en gang kan han slet ikke holde ud at jeg er der, og samtidig er det også ganske urovækkende hvis mor (=tryghed) forlader ham. Når det sker, så er jeg der, på lidt afstand. Han er aldrig alene, sat i skammekrogen (for han skal ikke skamme sig over sine følelser og føle skyld over dem!) eller ligende. Ofte kan jeg slet ikke når ind til ham, men det gør heller ikke noget. Han skal bare mærke ro og tryghed. Når han så er faldet ned, så kan vi snakke om hvad der er sket og hvordan man kan reagere fysisk.

Nå, det var faktisk et sidespor. Tilbage til min pointe. Jeg tror det er vigtigt at finde ud af HVORFOR hun reager som hun gør, og tage fat der.

Laulund87 skriver:

Wow sikke en effekt Tror også hun har en "træls" alder, for hvis hun er utilfreds, hvordan skal hun så sige det? Så virker det måske meget logisk at hun bider, men det går jo selvfølgelig heller ikke..

I skal bare ikke derud hvor I bukker under for hendes utilfredshed, for så vil hun bare fortsætte i samme rille - selvom hun bliver ældre.

'For når jeg skaber mig, for jeg min vilje og opmærksomhed.'

Vi brugte så også tegn til tale (baby tegn) herhjemme, så inden han med ord kunne sige; hjælp mig. Brugte han tegnet for hjælp, samtidig med at vi sagde at han skulle bed om hjælp - hvis han havde brug for det.

Det sjove er at frederic heller ikke bruger ordet NEJ særlig ofte. Det er mere; jeg gider ikke - jeg vil ikke - er sur på dig mor - det er i orden osv.

Men er så også den hårde herhjemme. Sagde inden han kom ud at jeg ikke vil have et barn der skaber sig ved kassen - for hysteriske anfald - bider - slår - sparker mm. ingen mad og legesager i sengen - ingen flere timers putte retual osv.

Eks fra idag her til morgen. Farmand ville efter rundstykker og frederic ville med. Sagde at det måtte han gerne, han skulle bare have tøj på. Han kommer i tøjet og leger lidt, mens farmand gør sig klar og går ud og varmer bil op. Frederic har mellemtid smidt sig i vores seng og siger til ham at hvis han skal med skal han gå ud og finde sine støvler og jakke. Så ville jeg hjælpe ham. Han siger; jeg gider ikke. Rejser ham op og stiller ham på gulvet med samme sætning ang støvler og jakke. Han smider sig på gulvet og begynder med krokodille tårer og igen; jeg gider ikke. Svarer retur; jeg går ud og siger til far han skal køre selv. Kan høre den store sirene starte op fra soveværelset. Går derind og siger; du sagde du ikke gad, så nu er far selv kørt og gik ud. Han fortsætter i ca 1½ min. hvor han får lov at ligge. 

Når Noah gør noget han ikk må hvilket er tit i øjeblikket .. så tager jeg ham væk .. Så begynder han at skrige, rulle rundt på gulvet og smide med diverse ting der lige er i nærheden af ham .. Så sætter jeg mig ned til ham og siger: Mor vil ikk have at du gør sådan der .. Så finder vi nogle andre ting og lege med .. Det hjælper 8 ud af 10 gange ..  

Laulund87 skriver:

Okay det lyder også meget fornuftigt, men det er med tårer og det hele..Så er det ikke nemt at lade hende ligge Men det giver jo sikkert bonus i sidste ende

nej det er slet slet ikke nemt når det er med tårer og det hele... men hvem vinder noget ved det hvis hun bare får lov til det???

Tak for svar alle sammen! Jeg kan se der er meget delte meninger om hvad vi skal gøre, tror vi holder os til at sætte hende på gulvet og falde til ro