Opdragelse 1 år?

pussepige skriver:

Oki hvornår er det værst altså morgen middag aften.. Mon hun er sådan fordi hun feks er træt?

Men hvis hun hysser helt af så lad hende sidde..

Øhh det sker når som helst Så tror ikke det er træthed..

Stik i mod resten der har svaret, så vil jeg give helt andre råd.

Et lille bitte barn på 1 år, forstå ikke nej, forstår ikke at mor vender ryggen til og går. Hvordan i alverden skal et lille barn lære hvordan man skal opføre sig hvis man bliver overladt til sig selv indtil man har raset ud?

Et gammel ord siger: jeg har mest brug for at blive elsket, når jeg mindst fortjener det!

Det lille barn er jo helt ude af sig selv! Det må være FRYGTELIGT at have det sådan!!! Adrenalien og andre heftige homoner brulre gennem hele kroppen og man bider, slår, skriger og græder i afmagt. Helt ærligt, hvis det var DIG der var helt ude i tovene, hvordan ville du så gerne have din elskede behandlede dig? Skulle han forlade dig og gå, og ikke komme tilbage før du havde raset ud?

Det lille barn kan ikke udtrykke sig, men det vil være en stor lettelse og hjælp for barnet hvis du er istand til at SE barnet, forstå barnet og sætte ord på følelserne. Hvad er det der har tricket barnet. (må ikke få en småkage, vil ikke have flyverdragt på ect). Hav forståelse for det, og sig det højt. -og hør så lige det JA der ligger bag barnets nej. Sig: Jeg kan se, du ikke vil have flyverdragt på. Du vil gerne lege nu. Du bliver vred på mor, fordi jeg siger du skal have flyverdragt på. (eller hvad situationen nu er).

Så er I istand til at bearbejde sitúationen sammen, og du kan holde om hende imens hun falder til ro. Hun har brug for masser af 'plads' og kærlighed, brug for at mærke at selvom hele hendes verden er brudt sammen, så er mor der for mig, mor er urokkelig. Jeg er tryg sammen med mor. -og så går det hele meget lettere.

Vi bruger ikke ordet NEJ herhjemme.

Det er negativt og ikke særlig opbyggende for de små str.

Vi tager ned i børne højde og siger; jeg vil ikke have du slår - det er ikke ok at du bider - jeg vil ikke have du tegner på vægen osv.

Også selvom det er 20 gange lettere at råbe nej ude fra køkkenet, end at lade mad være mad og bevæge sig derind hvor det sker. Vi har siddet og spist pasta der lige var kogt en kende for meget - frikadeller der lige var blevet lidt branket osv.

Men det gør så også at vi har en dreng der lytter, kommer og beder om hjælp når noget driller mm.

Mit råd;

-lad hende ligge til hun kan høre hvad du siger, du får intet ud af at snakke med hende - mens hun skriger..

-hun ved hun kan få en reaktion fra dig ved at skabe sig sådan. Ignorer hende og lav noget andet. 

-gå i børnehøjde og sig at det ikke er iorden.

-sæt hende evt på gulvet og sig at nu tager hun en pause. 

Laulund87 skriver:

Øhh det sker når som helst Så tror ikke det er træthed..

Så har hun da bare lidt temprament (staves??)

Mumto3 skriver:

Stik i mod resten der har svaret, så vil jeg give helt andre råd.

Et lille bitte barn på 1 år, forstå ikke nej, forstår ikke at mor vender ryggen til og går. Hvordan i alverden skal et lille barn lære hvordan man skal opføre sig hvis man bliver overladt til sig selv indtil man har raset ud?

Et gammel ord siger: jeg har mest brug for at blive elsket, når jeg mindst fortjener det!

Det lille barn er jo helt ude af sig selv! Det må være FRYGTELIGT at have det sådan!!! Adrenalien og andre heftige homoner brulre gennem hele kroppen og man bide, slå, skriger og græder i afmagt. Helt ærligt, hvis det var DIG der var helt ude i tovene, hvordan ville du så gerne have din elskede behandlede dig? Skulle han forlade dig og gå, og ikke komme tilbage før du var faldet ned igen?

Det lille barn kan ikke udtrykke sig, men det vil være en stor lettelse og hjælp for barnet hvis du er istand til at SE barnet, forstå barnet og sætte ord på følelserne. Hvad er det der har tricket barnet. (må ikke få en småkage, vil ikke have flyverdragt på ect). Hav forståelse for det, og sig det højt. -og hør så lige det JA der ligger bag barnets nej. Sig: Jeg kan se, du ikke vil have flyverdragt på. Du vil gerne lege nu. Du bliver vred på mor, fordi jeg siger du skal have flyverdragt på. (eller hvad situationen nu er).

Så er I istand til at bearbejde sitúationen sammen, og du kan holde om hende imens hun falder til ro. Hun har brug for masser af 'plads' og kærlighed, brug for at mærke at selvom hele hendes verden er brudt sammen, så er mor der for mig, mor er urokkelig. Jeg er tryg sammen med mor. -og så går det hele meget lettere.

Det er faktisk sådan jeg har gjort indtil nu, men jeg KAN slet ikke holde hende..Hun sætter både fødder og hænder mod mig så jeg er ved at tabe hende

pussepige skriver:

Så har hun da bare lidt temprament (staves??)

 

Yep

Mor til Frederic skriver:

Vi bruger ikke ordet NEJ herhjemme.

Det er negativt og ikke særlig opbyggende for de små str.

Vi tager ned i børne højde og siger; jeg vil ikke have du slår - det er ikke ok at du bider - jeg vil ikke have du tegner på vægen osv.

Også selvom det er 20 gange lettere at råbe nej ude fra køkkenet, end at lade mad være mad og bevæge sig derind hvor det sker. Vi har siddet og spist pasta der lige var kogt en kende for meget - frikadeller der lige var blevet lidt branket osv.

Men det gør så også at vi har en dreng der lytter, kommer og beder om hjælp når noget driller mm.

Mit råd;

-lad hende ligge til hun kan høre hvad du siger, du får intet ud af at snakke med hende - mens hun skriger..

-hun ved hun kan få en reaktion fra dig ved at skabe sig sådan. Ignorer hende og lav noget andet. 

-gå i børnehøjde og sig at det ikke er iorden.

-sæt hende evt på gulvet og sig at nu tager hun en pause. 

Det lyder rigtig godt, det vil jeg tage til mig

Laulund87 skriver:

Er der nogen der kan hjælpe mig lidt med hvordan jeg opdrager min datter..

Hun har et forfærdeligt temperament og hun slår meget når hun bliver sur. Hvis jeg tager hendes hånd væk og siger "ae ae" tænder hun først helt af Hun bliver så gal at jeg bare må ligge hende på gulvet for jeg kan slet ikke holde hende..

Hvad gør jeg lige?? Hun er lige blevet et år så det er da bedre at tage det nu, inden hun bliver ældre

Når Laura laver ulykker bruger jeg distraheringsmetoden og forsøger at få hende til at se på andre spændende ting. Hvis ikke det virker siger jeg nej og ryster på hovedet, samtidig med at jeg tager hendes arm væk...

Laulund87 skriver:

Det er faktisk sådan jeg har gjort indtil nu, men jeg KAN slet ikke holde hende..Hun sætter både fødder og hænder mod mig så jeg er ved at tabe hende

-og når hun så slipper fri, hvad gør hun så? -og hvad plejer du at gøre?

Mumto3 skriver:

-og når hun så slipper fri, hvad gør hun så? -og hvad plejer du at gøre?

Så ligger jeg hende på gulvet og sidder ved siden af (hun sidder ikke så godt, kan ikke kravle eller gå. Hun er bagud motorisk pga sygdom)

Lidt efter tager jeg hende op og går lidt med hende, snakker til hende osv, men det hjælper ikke..