Jesus christ, jeg får et føl! Og vil vide, hvad i ville gøre i denne situation.
Min kæreste og jeg bor i en lejlighed med enorm dårlig lydisolering. Faktisk findes der egentlig ingen lydisolering. Man kan høre alt hvad naboerne foretager sig, og sådan er det jo. For ikke længe siden gik vi rimelig tidligt i seng, og klokken halv to om natten vågner vi med et sæt, fordi underboen har skruet sindssygt højt op for musikken. Det var så højt, at ørepropper ikke hjalp, og musikken overdøvede vores samtale. Og det er virkelig ikke en overdrivelse, det er rigtigt nok.
Så vi gik søvndrukkent ned og hamrede på døren i en evighed, men de kunne jo ikke høre det pga. musikken. Da de endelig hører det, pga. en pause i en sang, kommer de ud og åbner, og vi beder dem skrue ned. Og får så svaret "Nårh, undskyld, vi vidste ikke det var så højt!" (Are you kiddin' me?).. De skruede lidt ned, men fortsatte med høj musik en time mere, før festen vidst døde lidt, og de tog videre i byen.
I morges ser jeg så de har hængt en note i opgangen. At de blot vil sige, at de holder fest i aften, og der derfor nok vil være larm indtil klokken 2, måske senere. Så har jeg allerede hidset mig op. For helt ærligt! Klokken 19.30 havde de allerede skruet højt op for musikken, og der er larm og råb dernede fra.
Jeg bliver sindssyg! For man kan ikke lukke lydene ud, og ikke nok med jeg læser til eksamen nærmest dagen rundt (skal op på mandag), så skal jeg også tidligt op om morgenen for at læse videre og til læsegruppemøde. Men jeg kan på ingen måde koncentrere mig i denne larm (som sagt virker ørepropper ikke), og jeg kan helt sikkert ikke sove, før de slukker musikken (jeg sover ret let). Hvad skal jeg gøre?
Jeg synes ikke, at bare fordi man "advarer" med en seddel, kan man larme alt det man vil. Men jeg vil ikke starte en nabostrid ved at banke på igen.. Jeg synes bare man bør tænke over den dårlige lydisolering og så i det mindste skrue lidt ned for lyden. Synes det andet er så hensynsløst! Da jeg holdte fest i min gamle lejlighed, advarede jeg først med en personlig note til mine naboer, selvom der var en sindssyg god lydisolering, og så skruede jeg rigtig meget ned for musikken. Naboerne hørte intet. Det synes jeg er god naboskab og høflighed!
Kan jeg tillade mig at klage over dem? Det er anden gang, og deres lydniveau er urimelig højt allerede nu. Hvordan ender det ikke, når de har drukket sig stive? Er det ok, at de ødelægger min og andres nattesøvn? Det kan godt ske det er fredag, men der er vel en grænse.
Hvad ville i gøre?