"Skal I ikke have jeres EGET"

Jeg har så hørt den her mange gange når folk har spurgt til min ældste søns far og jeg har svaret han ikke gad ham og ikke har gidet i tre år...først siger de at det er da skrækkeligt og tænk at man kan svigte sit barn og bla bla bla...når jeg så fortæller at jeppe endda er donorbarn og vi kæmpede en kamp for at få ham så svarer de: Nååååå, så er det jo derfor, det er jo ikke hans barn.... Jeg plejer så at svare at man da ikke må håbe at menneskerd er adopterer tænker sådan når de skilles, for så er der vel ingen af dem der gider barnet!!! så holder de da mund...men HELT ærligt...og stakkels min store som kun har mig og en far der er et fjols...bare han aldrig skal høre de dumme kommentarer.

Men altså, mennesker som ikke magter at se andet end egen næse ogd et liv der er lige der, det er jo dem der er staklerne..

Knus til dig...

Silvermist skriver:

Nu er min situation lidt anderledes da det er mig selv der er adoptivbarn, men gud hvor jeg forstår dig. Dit indlæg rammer mig dybt i hjertet. Og inden jeg skriver mere, så vil jeg lige fortælle dig én ting. Hvor er I heldige at have hinanden. Kærlighed er stærkere end blod. Og det er kærlighed der danner én lykkelig familie.

Mine forældre lavede en Barnet´s Bog til mig. På forsiden af denne bog stod der følgende (Forfatteren er ukendt)

Not flesh of my flesh
Nor bone of my bone,
But still miraculously my own.
Never forget for a single minute,
You didn't grow under my heart,
But in it.

Jeg blev født af en kvinde et eller sted derude, fundet få dage gammel og anbragt på et børnehjem. Der boede jeg i de første 14 måneder af mit spædbarnsliv. Et helt andet sted i verden var der to mennesker, min mor og far, der havde en drøm om et barn. Vi blev ført sammen fordi at vi allesammen manglede noget i vores liv. I dag er jeg 29 år, gift og mor til de skønneste piger i verden. Jeg har nogle forældre som har givet mig en tryg barndom, hvor jeg på intet tidspunkt gar følt mig mindre værd pga. at jeg blev adopteret. Jeg er deres datter, de er mine forældre. Jeg er for evigt taknemmelig for det liv jeg har levet og den chance jeg fik da jeg var baby. Og pga. min "lidt anderledes" start på livet har jeg altid fået lov til at høre min historie om adoptionen igen og igen. Jeg husker altid min yndlingsfortælling. Da jeg kom med flyvemaskinen fra Korea på en grå og trist regnvejrsdag, så brød der en solstråle igennem skyerne da mit fly landede.

Jeg forstår dig fordi at jeg selv har oplevet andre sige noget i retning af "nå, så er det jo ikke dine rigtige forældre", "så er det jo ikke din rigtige lillebror" osv. Jeg har en lillebror som er adopteret fra Korea. Det sårer så meget, selvom det måske ikke er deres hensigt. Dette er min familie, jeg har ingen anden.

Dot indlæg oser af kærlighed til din søn. Han er heldig at have sådan en fantastisk mor som dig. Varme tanker til dig og din smukke søn 

  

Hvordan ka "de" vide det er noget andet, bare fordi barnet er kommet ud af egen fødekanal....?

Undskyld mig, men hva f**** er det for nogen mærkelige mennesker der har sagt sådan til dig?

Man er ikke mor/far bare fordi man genetisk er det. Man er mor og far i kraft af at være forældre! Sådan er det!
Og alle forældre elsker sine børn til døden! Gener eller ej! Det er da kærligheden, tiden og livet man invisterer der fortæller noget om forældrene!

Damn, jeg havde bidt hovederne af de tosser der havde sagt sådan til mig! Du må være et meget rummeligt og tolerant menneske. Hatten af for det

Sorter dem fra!!

Go weekend

Åh hvor må det være frusterende at skulle lægge øre til.

Hvorfor siger du ikke bare tingene lige ud, direkte i folk åbne ansigt? De har jo selv lagt op til det. (men det handler selvfølgelig også om personlighed, men jeg hverken kan eller har lyst til at holde min mund)

Jeg kan huske engang hvor vi var i legestue og der var en mor med to adoptivbørn, og så spørger en af de andre i legestuen denne mor: Har børnene egentlig den samme mor? Hvortil hun svarede. Ja, jeg er deres mor!!! -hvorpå vedkommende valgte at jokke videre i det og uddybede: jeg mener altså deres rigtige mor, er det den samme? Hvorpå hun endnu engang svarede: JA, jeg er deres rigtige mor, så de har den samme mor.

Havde det være mig, havde jeg straks vendt den om og spurgt(hende den irriterede der jokker i det): Hvem er mor til dine børn? altså jeg mener, hvem er deres helt rigtige mor, ikke bare dig, men den rigtige mor??? Så kunne hun da lige prøve hvordan det er!

 

Ja, eller hvem er deres 'rigtige far'

Nu er det bemaerkninger som kommer fra fremmede men ogsaa venner og bekendte. Og jeg maa sige inden vi fik guldklumpen saa kom der ogsaa en bemaerkning fra min svigermor ;hvorfor at jeg ikke ville have barn med hendes son' (jo, det var jo det jeg ville) og det blev da ogsaa til nogle spidse traekninger i ansigtet da hun hoerte han var afro amerikaner (vi var aabne for alle hudfarver). Saa snart hun saa guldklumpen i levende live og holdt ham var det heldigvis et overstaaet kapitel og svigermor og svigerfar er smask forelskede og STOLTE (han er det mest fremviste barnebarn i familien).

Jeg tror bestemt at det er det ukendte og utraditionelle folk er bange for. Og det har jeg en vis forstaaelse for. Det blev vi jo ogsaa forberedt paa inden vi adopterede. Og jeg tror generelt ikke folk siger disse ting i ondskab men ja, af uvidenhed og saa vil jeg gerne prove at oplyse folk paa den bedst mulige maade, men gud hvor er det da traels nogle gange Og ja, jeg bider nok fra mig paa et eller andet tidspunkt.

Kan godt følge dig, det må være svært at høre på sådanne bemærkninger hele tiden..

For selvfølgelig er det JERES barn...!!! Har ikke lige andet at kommentere, ville bare lige ligge en forstående hilsen til jer..

jcmoller skriver:

personligt har jeg altid selv sagt at hvis jeg ikke kunne få børn ville jeg ikke adóptere, men det er mest pga. frygten for når de ville finde deres baggrund deres rødder, tror ikke jeg kunne klare hvis MIT barn ville finde sin bio. mor...

men seriøst har den største respekt for at du-i har valgt at adoptere på trods for i sagtens kan få børn selv.... din søn er meget heldig at hans forældre har så store hjerter, det er der ikke mange der har... 

ville egentlig bare sige jeg har stor respekt for jer... alt lykke til jer her fra

Tak.  jeg vil lige tilfoje at jeg har det saadan, at det er ikke noget storre at adoptere end at foede selv. Man tager imod baby paa samme folelsesmaessige niveau. Nogle tror at man har et storre hjerte eller hjaelper eller vil klappes paa skulderen. Men saadan er det slet ikke eller derfor adopterede jeg ikke. Det var ligesaa egoistisk som hvis jeg valgte at foede.

Personligt valgte jeg at adoptere fordi jeg har aldrig haft et stort onske om at opleve smerten ved at foede sig (processen interesserer mig ganske enkelt ikke), genetik har aldrig sagt mig noget i rollen som mor, og det er ren logik for mig at hvis der allerede er en baby der eksisterer i denne verden, saa behover jeg ikke at foede selv

Kære Miamaja.

Man skal høre meget... Ufatteligt så tankeløse folk er. Vær du bare super stolt af jeres lækre søn.

Jeg elsker at se de billeder du ligger ud - ingen tvivl om, at du er den aller bedste mama i hele verden for din Christopher. - Præcis ligesom jeg er det for min Sofus.

KRAM - og glædelig jul, Line.

Ååååhhh hvor gør det ondt i mit hjerte at læse dette indlæg. Hvor er folk dog bare hensynsløse, når de tillader sig at sige sådan, samt at stille spørgsmålstegn, ved din rolle som mor, over for JERES fantastiske søn.

"det er ren logik for mig at hvis der allerede er en baby der eksisterer i denne verden, saa behover jeg ikke at foede selv"

Jeg er SÅ enig med dig, og synes det er så smukt I har valgt at tage JERES søn til jer. For mig, er de personer der giver deres kærlighed og tid til at opfostre det enkelte barn, så sandelig også dem der kan kalde sig selv for barnets forældre.

Men hvor er det dog bare skønt at hører I har jeres familie fulde opbakning, og de ligesom jer, ser JERES søn som DERES barnebarn, og elsker ham fordi han netop er DERES barnebarn, og derfra aldrig ville bytte ham ud for nogen anden. For man hører desværre også om folk, hvor det er familien der ikke kan og ikke vil se et adaptivbarn, som et "rigtig" famillie medlem, og hvor er det dog bare synd for de forældre.

Ville kunne sige en masse ting, men meget af det er heldigvis allerede nævnt fra andre, men ville naturligvis ikke forlade indlægget uden at vise med medfølelse og sende dig enmed på vejen.

Miamaja skriver:

Eller "Hvorfor vil I ikke have jeres EGET barn", "Hvorfor vil I have ANDRES barn", "Skal I saa ikke have jeres EGET nu", " Det ER altsaa noget andet naar det er ens EGET."

Ja, det er bare nogle af de ting jeg har hort og horer fra uvidende mennesker ifb. med vores barn (som er adopteret). Og gud, hvor sluger jeg torsken gang paa gang og smiler venligt tilbage og er forstaaende. Men indeni bider jeg mig selv i tungen og maerker varmen i kinderne af irritation og ville egentlig helst sige: " Mit barn er ikke ANDRES barn paa baggrund af den fodekanal han kom til verden fra!" Han er mit EGET og har forevigt forplantet sig i min sjael og krop da han blev fodt. Han er saa meget MIT barn som han overhovedet kan vaere og ALT ved ham gor ham til MIT barn: Hans krusede sorte haar som ligner alt andet end mit, hans solbrune hud som straaler sommer og vinter og hans store ojne og lange ojenvipper der til forveksling ligner mine...

Han er vores eget barn. min mand og jeg ville gaa i doden for ham hvis det kom saa vidt. Intet er vigtigere i vores liv. Min mand har et biologisk barn fra tidl. forhold og nej, der ER ingen forskel.

Ja, jeg synes det er utroligt hvad folk kan faa sig selv til at udbryde uden at taenke sig om en ekstra gang. MEN hvor bliver jeg varm om hjertet naar jeg taenker paa min kaere mor og far som ALDRIG har ytret ovenstaaende hverken for eller efter adoptionen og jeg blev helt bevaeget da min smukke mor sagde til mig i telefonen for en del uger siden, at hun var saa glad for den maade jeg fik mit barn paa og at jeg maatte love aldrig at vaelge at foede et barn paa baggrund af press fra omverdenen, for christopher er det perfekte barnebarn for os'

Nogle gange tænker folk sig vist ikke helt om med hvad de siger. Hvorfor vil I have andres børn, ej helt ærligt, det må da give et stik i hjertet hver gang, han er jo ikke andres end jeres. Sikke noget pjat. Det er lidt ligesom man også kan støde på folk, der ikke mener, at Dicte burde være her, fordi hun er lavet med kunstig befrugtning, og det gør bare så ondt.

Hvad enten et barn er adopteret, lavet naturligt eller kunstigt gør det hverken mere eller mindres ens eget, eller gør hverken mere eller mindre rigtigt, det er ens barn ligemeget hvad og lige meget hvad, så er det helt fantastiske.

Så vil jeg lige slutte af med at sige, at din søn er en rigtig lille lækkermås

Hvor kan jeg godt forstå du bliver irrirteret.

Man er ikke mor og far fordi man er biologisk bundet til et barn. Nej, det er ens handlinger der gør en til forældre, og jeres handlinger gør jer helt sikker til mor og far for jers dejlige barn

Dumme kommentarer skal man desværre høre man mange af i ens liv