Ville du....??

Nej det kunne jeg ikke, og hvis vi blev gift tror jeg lige så godt at jeg kunne have skilsmisse papirne klar med det samme. For så ville det ikk holde ret længe .. og der ville intet være at bygge på 

Anonym skriver:

... gifte dig med en mand, som "ikke kan mærke kærligheden" i dit forhold??

Aldrig i livet! men det lyder da trist?

SØS skriver:

Nej selvfølgelig ikke. - Må indrømme, at jeg slet ikke forstår hvordan bryllup kan komme på tale i en sådan situation??

Mvh. Line - der generelt ikke forstår, at nogle har så travlt med at få børn - eller blive gift - inden man kender sin kæreste ordentligt.

Bryllup er på tale fordi jeg friede til ham under min graviditet, fordi jeg elsker ham meget højt! Han elsker mig meget højt, men tror bare at han føler sig overset efter at vores datter er kommet til verden!

Vi har ikke travlt med at blive gift, men vil giftes fordi vi elsker hinanden!

Tror bare som andre er inde på, at vi skal finde hinanden igen i vores nye roller som forældre...

Anonym skriver:

... gifte dig med en mand, som "ikke kan mærke kærligheden" i dit forhold??

Hvis ikke han kunne mærke kærligheden i vores forhold ville han helt sikkert kunne mærke min str 40 lige i røven når han fik et los ud af døren

Anonym skriver:

Bryllup er på tale fordi jeg friede til ham under min graviditet, fordi jeg elsker ham meget højt! Han elsker mig meget højt, men tror bare at han føler sig overset efter at vores datter er kommet til verden!

Vi har ikke travlt med at blive gift, men vil giftes fordi vi elsker hinanden!

Tror bare som andre er inde på, at vi skal finde hinanden igen i vores nye roller som forældre...

NÅÅÅÅH - på den måde! Så synes jeg absolut I skal vente med at fastsætte en dato til I har fundet hinanden igen. Jeg tror det er helt normalt at kærligheden kommer på prøve i starten med børn - det betyder ikke at den er væk, den er bare ikke i fokus... Lad være med at smide det hele væk, men pres heller ikke på for at få sat en dato. Det ville jeg gøre i dine sko 

Rosa skriver:

NÅÅÅÅH - på den måde! Så synes jeg absolut I skal vente med at fastsætte en dato til I har fundet hinanden igen. Jeg tror det er helt normalt at kærligheden kommer på prøve i starten med børn - det betyder ikke at den er væk, den er bare ikke i fokus... Lad være med at smide det hele væk, men pres heller ikke på for at få sat en dato. Det ville jeg gøre i dine sko 

Datoen er sådan set sat.... men ja tror også bare at jeg vil give det lidt tid

Anonym skriver:

Datoen er sådan set sat.... men ja tror også bare at jeg vil give det lidt tid

Så længe I ikke har sendt invitationer ud så kan den dato skubbes. Ellers må I sætte seriøst ind på at finde ud af om det er smart af jer at blive gift. Og med det mener jeg lange samtaler HVER dag om emnet. Held og lykke med det - jeg håber det løser sig 

Anonym skriver:

Bryllup er på tale fordi jeg friede til ham under min graviditet, fordi jeg elsker ham meget højt! Han elsker mig meget højt, men tror bare at han føler sig overset efter at vores datter er kommet til verden!

Vi har ikke travlt med at blive gift, men vil giftes fordi vi elsker hinanden!

Tror bare som andre er inde på, at vi skal finde hinanden igen i vores nye roller som forældre...

Jeg er enig med dig i at man skal finde hinanden igen..!! min kæreste og jeg har en datter sammen, og vi blev gravide efter 2 mdr vi begyndte a være sammen og han friede efter 12 dage... jeg synes i skal gøre hva i føler... og osse hva der er bedst for barnet... og det er a have en mor og en far... selv om min forældre fx ikk er enige om alt og kan være på nakken a hinanden, kan jeg bare ikk forstille mig dem skildt, men det er mest dejligt for mig a de er sammen...!!

 held og lykke med det hele..

Anonym skriver:

Jo spørgsmålet er svaret er ligetil...

Sagen er den at vi elsker hinanden, men han kan ikke MÆRKE den fysisk, fordi han savner at jeg har tid til ham... Vi har en lille datter på 2 mdr. og en hund på knapt 1 år, og al min tid går stort set på de to. Min kæreste er hjemme i ca. 4 vågne timer af døgnet, og der forventer han at jeg er der for ham også! Og det prøver jeg også med at lave lækker mad og andre lækkerier til ham, men han savner den fysiske kontakt! Og idag da han fik den, valgte han at afvise mig, fordi "det var en fremmed fornemmelse"!!

Jeg har forsøgt at forklare ham at vi har en datter som er ved at indfinde sin egen døgnrytme, og det er altså mig der følger den, og de sidste 5-6 nætter har hun sovet igennem, hvilket alt andet lige giver mig et større overskud, hvilket gør at jeg kan være der for ham også...

Halløj mand. min pige er 1 år og der er da stadig ikke den tid vi gerne ville begge to til at være sammen. sådan er det at få børn. så er de syge, skal have omsorg, sover dårligt og så videre. Du har jo lige født.

Jeg tror han har krise over at det er jers barn der får omsorgen, han skal dele dig med en anden der er dybt afhængig af dig og ikke kan tilsidesættes. det må han da kunne forstå.

men det bliver bedre og med tiden kan man også få dem passet lidt så man kan være sammen alene.  han kan ikke forvente at du bare står til rådighed i de 4 timer hver dag. Børn har behov når de har behov. men værd obs. på at han ikke får en fødselsdepression. 8% af alle nybagte fædre får det.

held og lykke.

maise