er angst for mit barn...

skal dø.

har aldrig været det før og nu er h*n snart 4 måneder og er blevet så mega angst, hvis h*n sover mere end 3 timer i barnevognen bliver jég bange og ja kan næsten finde på at vække mit barn. ´har ikke gjort det men har tænkt det, også om natten er jeg begyndt at vågne og skulle tjekke vejrtrækning,,   har aldrig haft det sådan her før,

har prøvet at lave noget når h*n sover om dagen så jeg glemmer tiden men det går slet ikke, har prøvet at tage tid på hvor længe h*n sover har snart prøvet alt for at få angsten væk,  hvorfor er den ligepludselig kommet ind over mig?

det er jo frygteligt

Nu kan jeg ikke give dig et konkret svar. Men tror du er blevet bekymret for dit barn.

Anonym skriver:

skal dø.

har aldrig været det før og nu er h*n snart 4 måneder og er blevet så mega angst, hvis h*n sover mere end 3 timer i barnevognen bliver jég bange og ja kan næsten finde på at vække mit barn. ´har ikke gjort det men har tænkt det, også om natten er jeg begyndt at vågne og skulle tjekke vejrtrækning,,   har aldrig haft det sådan her før,

har prøvet at lave noget når h*n sover om dagen så jeg glemmer tiden men det går slet ikke, har prøvet at tage tid på hvor længe h*n sover har snart prøvet alt for at få angsten væk,  hvorfor er den ligepludselig kommet ind over mig?

det er jo frygteligt

Sådan havde jeg det også det første halve år af min søns liv, han sover ikke ret meget, og hvis han sov over 2 timer, gik jeg ind for at se/hører om han trak vejret, og det gjorde han selvfølgelig, jeg var panikslagen for vuggedød, tror simpelthen bare det er en fase som man skal hen over..

Men det er frygteligt.

Velkommen til mor-verdenen. Kender godt følelsen. Ikke at jeg har været desideret angst, men tanken har da været der et par gang: Mon han er i live derude? Og har da også et par gange været ude at tage dynen af, for lige at se om vejr-trækningen var som den skulle være.

Tror desværre, at det er mere normalt,  end du tror. Speceilt i den første tid. Men tanken kan da fortsat komme. Og min den store er nu 4 år. Og jeg tror at det vil fortsætte i mange år endnu.

Du er ikke u-normal. Du er bare mor

SanneBoe skriver:

Sådan havde jeg det også det første halve år af min søns liv, han sover ikke ret meget, og hvis han sov over 2 timer, gik jeg ind for at se/hører om han trak vejret, og det gjorde han selvfølgelig, jeg var panikslagen for vuggedød, tror simpelthen bare det er en fase som man skal hen over..

Men det er frygteligt.

det bare først nu det kommet og mit barn er snart 4 måneder

hader det det er frygteligt at jeg er tæt på at vække mit barn,

Malthes mor skriver:

Velkommen til mor-verdenen. Kender godt følelsen. Ikke at jeg har været desideret angst, men tanken har da været der et par gang: Mon han er i live derude? Og har da også et par gange været ude at tage dynen af, for lige at se om vejr-trækningen var som den skulle være.

Tror desværre, at det er mere normalt,  end du tror. Speceilt i den første tid. Men tanken kan da fortsat komme. Og min den store er nu 4 år. Og jeg tror at det vil fortsætte i mange år endnu.

Du er ikke u-normal. Du er bare mor

 

puha hvis det her skal vare flere år jamen såå får jeg da ikk mege søvn,    ihhh altså

Anonym skriver:

det bare først nu det kommet og mit barn er snart 4 måneder

hader det det er frygteligt at jeg er tæt på at vække mit barn,

Kender det al for godt, men væk for guds skyld ikke dit barn, for at vække et sovende barn er yderst usundt, det er jo meningen de skal sove meget det føste lange stykke tid, du må bare ha tålmodighed, da det nok ska gå over igen.

Kan godt forestille mig det ikke er sjovt.. Jeg skal føde til februar, og min eneste frygt er vuggedød "allerede". Derfor har jeg tænkt mig at invisterer i en vejrtræknings-alarm, som alarmerer dig hvis barnets vejtrækning bliver for langsom eller stopper helt. Så er jeg sikker på jeg vil kunne sove meget bedre..

Så hvis du syntes du har pengene til det, kan ikke lige huske hvad de koster, så tror jeg pengene er givet godt ud, for en rolig nattesøvn. Man lægger den under madrassen. De skulle være rigtig gode og trygge, af hvad jeg har hørt i hvert fald..

Amso skriver:

Kan godt forestille mig det ikke er sjovt.. Jeg skal føde til februar, og min eneste frygt er vuggedød "allerede". Derfor har jeg tænkt mig at invisterer i en vejrtræknings-alarm, som alarmerer dig hvis barnets vejtrækning bliver for langsom eller stopper helt. Så er jeg sikker på jeg vil kunne sove meget bedre..

Så hvis du syntes du har pengene til det, kan ikke lige huske hvad de koster, så tror jeg pengene er givet godt ud, for en rolig nattesøvn. Man lægger den under madrassen. De skulle være rigtig gode og trygge, af hvad jeg har hørt i hvert fald..

Er det ikke en form for falsk-tryghed?

Anonym skriver:

det bare først nu det kommet og mit barn er snart 4 måneder

hader det det er frygteligt at jeg er tæt på at vække mit barn,

Træk nu vejret roligt, og bevar fornuften.
Som du nu har hørt, har vi alle sammen denne angst liggende i maven.
Selv en gammel rotte som mig har været den igennem med dem alle 3. Kan huske en gang hvor min mellemste sov i 5 timer ude i barnevognen en dejlig let frostdag. Manner...jeg var ude og lytte til hende flere gange, og holdt endda et lommespejl ned til hendes mund og næse, for at se om hun nu også trak vejret. Men det gjorde hun
Til sidst var jeg ved at gå helt i panik, så da hun endelig vågnede glad og tilfreds, var jeg helt lettet LOL.
Men du skal endelig lade hende sove. Stol på at intet vil komme hende til.
Det er vist en periode vi alle skal igennem, og den vil lette lidt hen ad vejen.
Den med at vågne om natten, gik min mor også igennem, kan jeg huske hun har fortalt.
Flere gange vågnede hun i en perode for at se til mig, og havde den største lyst til at vække mig, men så fandt hun på den med lommespejlet, og når hun kunne se min ånde på spejlet, faldt hun til ro igen.
Så gør evt. det samme, sådan at du kan få ro i sjælen.
Hvis du er ved at gå helt i panik, så snak evt. med lægen om det. Måske har du noget ubevidst, der står og trykker, som trænger til at blive vendt med en psykolog.

Kærligst
Sussie