At acceptere sin gravide krop

Vi arbejder jo på at blive gravide herhjemme, og det er jo en rar process. Vejen til graviditet er jo dejlig  Men kunne i acceptere jeres gravide krop? Det har jeg tænkt meget over. Jeg er endelig ved at være færdig med at tabe mig, efter at have gået fra at være tyyyk til slank. Og nu da jeg endelig er færdig, vil jeg så være gravid og tage på igen. Det er en tanke, der plager mig meget! Jeg er meget opsat på, at jeg ikke skal være en af dem, der misforstår det med at spise for 2, og jeg vil spørge lægen til den tid om, hvad det optimale kalorieindtag er, for ikke at tage mere på end man skal. Men jeg tror, at jeg får SÅ svært ved at maven vokser!

Mit primære problem er nok, at man lige i starten ikke kan se, at det er pga. graviditet den vokser. Og alle omkring mig ved, hvor flot et vægttab jeg har opnået, og hvor opsat jeg er på ikke at tage på igen. Så bare tanken om, hvad de vil gå og tænke, når de kan se, at maven vokser, den generer mig. Har på fornemmelsen jeg kommer til konstant at rende rundt og sige: "Jeg er ikke ved at blive tyk igen!!! Jeg er bare gravid, seriøst!!!". Men det allerværste er nok, at det kan jeg ikke sige til fremmede, så tanken om, at fremmede lige ser den nygravide mave og tænker: "Uha, der er sku lidt fedt dér foran", den gør mig helt dårlig. Fordi jeg har arbejdet så hårdt på ikke længere at blive set som "hende den tykke".

Hvordan fik i jer selv til at acceptere maven og kroppens forandringer?

Og noget andet: Bliver i sure, når i ser, at andre her på siden har kaldt deres børn det samme som jeres? Jeg tænker bare, at siden her er et godt sted at få inspiration, også til mere specielle navne, som jeg personligt elsker. Og ville ikke selv blive sur over det, men bare synes det var dejligt, at andre også synes, at navnet var skønt. Men hvad synes i?

jeg havde det på samme måde som dig.

Var lige blevet slank, da jeg blev gravid.

i starten hadede jeg mig selv. følte mig som en klam tyk ko(undskyld ordbruget), men det gjorde jeg altså- og kan jeg til tider stadigvæk gøre.

Men nu hvor man bare kan se jeg er gravid er jeg selv begyndt at acceptere det mere, men et sværreste er alle kommentarerne med: hej tykke og hold da op du er stor.

men lige nu er jeg nede  i et hul omkring min krop. er netop blevet gift med min dejlige kæreste og elsker ham overalt på jorden og jeg VED han elsker mig, men han kan ikke acceptere min krop= vil ikke have sex med mig. VED at det er fordi han har tanker om hans barn inde i mig og det ikke er fordi jeg er tyk, men når man før har følt sig usexet så er det svært at tro på dette ikke er grunden.

så kan nok ikke sige følelsen med ens krop bliver bedre, men derved sagt så ELSKER jeg at være gravid. elsker når den sparker osv. og et eller andet sted så er det, det værd at blive "tyk" for

Maja88 skriver:

jeg havde det på samme måde som dig.

Var lige blevet slank, da jeg blev gravid.

i starten hadede jeg mig selv. følte mig som en klam tyk ko(undskyld ordbruget), men det gjorde jeg altså- og kan jeg til tider stadigvæk gøre.

Men nu hvor man bare kan se jeg er gravid er jeg selv begyndt at acceptere det mere, men et sværreste er alle kommentarerne med: hej tykke og hold da op du er stor.

men lige nu er jeg nede  i et hul omkring min krop. er netop blevet gift med min dejlige kæreste og elsker ham overalt på jorden og jeg VED han elsker mig, men han kan ikke acceptere min krop= vil ikke have sex med mig. VED at det er fordi han har tanker om hans barn inde i mig og det ikke er fordi jeg er tyk, men når man før har følt sig usexet så er det svært at tro på dette ikke er grunden.

så kan nok ikke sige følelsen med ens krop bliver bedre, men derved sagt så ELSKER jeg at være gravid. elsker når den sparker osv. og et eller andet sted så er det, det værd at blive "tyk" for

Ej hvor er jeg ked af at høre det med din kæreste! Har i haft en lang snak om, at han altså ikke "slår baby i hovedet" fordi i har sex? Kan godt forstå det er hårdt, men ud fra dit billede synes jeg nu du har en pæn krop! Har du været obs på ikke at tage for meget på under graviditeten, eller?

Jeg har talt meget med min kæreste og forberedt ham på, at maven altså bliver stor, og det godt kan blive besværligt og sådan. Og talt meget om sex under/efter graviditet, og han er heldigvis meget støttende, og glæder sig til at se mig gravid, og passe på hans kvinde.. Så jeg tror ikke der bliver noget dér! Men er bare helt opsat på, at jeg KUN skal tage så meget på, som er direkte nødvendigt..

Vi arbejder jo på at blive gravide herhjemme, og det er jo en rar process. Vejen til graviditet er jo dejlig  Men kunne i acceptere jeres gravide krop? Det har jeg tænkt meget over. Jeg er endelig ved at være færdig med at tabe mig, efter at have gået fra at være tyyyk til slank. Og nu da jeg endelig er færdig, vil jeg så være gravid og tage på igen. Det er en tanke, der plager mig meget! Jeg er meget opsat på, at jeg ikke skal være en af dem, der misforstår det med at spise for 2, og jeg vil spørge lægen til den tid om, hvad det optimale kalorieindtag er, for ikke at tage mere på end man skal. Men jeg tror, at jeg får SÅ svært ved at maven vokser!

Mit primære problem er nok, at man lige i starten ikke kan se, at det er pga. graviditet den vokser. Og alle omkring mig ved, hvor flot et vægttab jeg har opnået, og hvor opsat jeg er på ikke at tage på igen. Så bare tanken om, hvad de vil gå og tænke, når de kan se, at maven vokser, den generer mig. Har på fornemmelsen jeg kommer til konstant at rende rundt og sige: "Jeg er ikke ved at blive tyk igen!!! Jeg er bare gravid, seriøst!!!". Men det allerværste er nok, at det kan jeg ikke sige til fremmede, så tanken om, at fremmede lige ser den nygravide mave og tænker: "Uha, der er sku lidt fedt dér foran", den gør mig helt dårlig. Fordi jeg har arbejdet så hårdt på ikke længere at blive set som "hende den tykke".

Hvordan fik i jer selv til at acceptere maven og kroppens forandringer?

Og noget andet: Bliver i sure, når i ser, at andre her på siden har kaldt deres børn det samme som jeres? Jeg tænker bare, at siden her er et godt sted at få inspiration, også til mere specielle navne, som jeg personligt elsker. Og ville ikke selv blive sur over det, men bare synes det var dejligt, at andre også synes, at navnet var skønt. Men hvad synes i?

Som du selv skriver, så bare vær obs på hvad der er rimligt at spise. Du får måske en helt forskruet appetit, men bare husk at sige til dig selv, at det er LYST der trækker i dig ikke fordi du SKAL have det, hvis det rammer dig. Det er jo langt fra alle der tager på, udover det baby + fostervand osv vejer, så du behøver altså ikke selv at gøre det. Bare tag et valg om at du vil holde dig indenfor rimlighedens grænser!

Jeg har ikke selv børn, men jeg svarer altså lige alligevel på det med navnene: de navne jeg har i tankerne til mine kommende børn ser jeg ikke så ofte. Jeg elsker navnet Naja, så når jeg hører andre har et barn der hedder det, så tænker jeg: "Ih, de har sørme en god smag!" Men derudover, så vil mine børns navne nok blive præget af det engelske sprog, lige nu er jeg totalt faldet for navnet Charlie med en fed britisk accent: [Tjarleyyyy] - Og det har jeg endnu ikke hørt nogle her i DK bruge. 

Secrets skriver:

Ej hvor er jeg ked af at høre det med din kæreste! Har i haft en lang snak om, at han altså ikke "slår baby i hovedet" fordi i har sex? Kan godt forstå det er hårdt, men ud fra dit billede synes jeg nu du har en pæn krop! Har du været obs på ikke at tage for meget på under graviditeten, eller?

Jeg har talt meget med min kæreste og forberedt ham på, at maven altså bliver stor, og det godt kan blive besværligt og sådan. Og talt meget om sex under/efter graviditet, og han er heldigvis meget støttende, og glæder sig til at se mig gravid, og passe på hans kvinde.. Så jeg tror ikke der bliver noget dér! Men er bare helt opsat på, at jeg KUN skal tage så meget på, som er direkte nødvendigt..

ja vi har haft den helt store snak selv og med JM, får det sårer mig jo.

men som han siger så tænder han simpelthen ikke på gravide.. og ja må jeg vel acceptere.. ligesom jeg ikke tænder på kropsbehåring. Han elsker på sin måde jeg er gravid og han nusser hver dag maven osv, men seksuelt står han af.

har faktisk slet slet ikke været obs på hverken motion eller kost her i graviditeten, men har kun taget 9,5kg på og er 27+2 så et eller andet sted er jeg godt tilfreds. Men jeg kom til den konklusion inde i mig selv at nnu har jeg i såååååå mange år- spist kalorielet og motioneret osv for at holde mig tynd, og nu kan jeg alligevel ikke forandre det faktum jeg bliver tyk.

Så jeg lever livet med måde selvfølgelig. Men skal ærligt indrømme at grøntsager osv vender det hele i mig så sørger for at spise varieret osv og så snyde grøntsager i mig

Som du selv skriver, så bare vær obs på hvad der er rimligt at spise. Du får måske en helt forskruet appetit, men bare husk at sige til dig selv, at det er LYST der trækker i dig ikke fordi du SKAL have det, hvis det rammer dig. Det er jo langt fra alle der tager på, udover det baby + fostervand osv vejer, så du behøver altså ikke selv at gøre det. Bare tag et valg om at du vil holde dig indenfor rimlighedens grænser!

Jeg har ikke selv børn, men jeg svarer altså lige alligevel på det med navnene: de navne jeg har i tankerne til mine kommende børn ser jeg ikke så ofte. Jeg elsker navnet Naja, så når jeg hører andre har et barn der hedder det, så tænker jeg: "Ih, de har sørme en god smag!" Men derudover, så vil mine børns navne nok blive præget af det engelske sprog, lige nu er jeg totalt faldet for navnet Charlie med en fed britisk accent: [Tjarleyyyy] - Og det har jeg endnu ikke hørt nogle her i DK bruge. 

Jeg kan godt forestille mig, at jeg kommer til at kæmpe med lysten til mad, men det er jo bare at finde den rygrad frem, som jeg har haft under mit vægttab. Jeg synes, det er så flot, når slanke piger er gravide (altså det er også flot, når store piger er gravide, forstå mig ret), så den kategori vil jeg gerne ind under. Men jeg er godt forberedt på, at en vægtøgning på en 10-11 kilo er normal (har jeg læst mig frem til). Pyyyyh, det bliver svært at se vægten snige sig op mod 80'erne 

Jeg er glad for du ser sådan på det med navnene. Tænker mange måske ville have det sådan: "Ej, nallerne væk! Det er MIT navn!" - Men så må man jo måske bare lade være at skrive sit barns navn her på siden, hvis andre ikke må inspireres Jeg har mange idéer til pigenavne, men ikke så mange til drenge. Lige nu er jeg vildt med Gabriella, Celina, Lily, Elena og Bella! (Og så taler vi ikke om, at jeg har hørt de 2 sidstnævnte i mine yndlings vampyr-historier. Haha)

Rettelse: Rettede "som jeg har haft under min graviditet" til "som jeg har haft under mit vægttab". Ups! Hehe

Maja88 skriver:

ja vi har haft den helt store snak selv og med JM, får det sårer mig jo.

men som han siger så tænder han simpelthen ikke på gravide.. og ja må jeg vel acceptere.. ligesom jeg ikke tænder på kropsbehåring. Han elsker på sin måde jeg er gravid og han nusser hver dag maven osv, men seksuelt står han af.

har faktisk slet slet ikke været obs på hverken motion eller kost her i graviditeten, men har kun taget 9,5kg på og er 27+2 så et eller andet sted er jeg godt tilfreds. Men jeg kom til den konklusion inde i mig selv at nnu har jeg i såååååå mange år- spist kalorielet og motioneret osv for at holde mig tynd, og nu kan jeg alligevel ikke forandre det faktum jeg bliver tyk.

Så jeg lever livet med måde selvfølgelig. Men skal ærligt indrømme at grøntsager osv vender det hele i mig så sørger for at spise varieret osv og så snyde grøntsager i mig

Så er der måske heller ikke andet for end at acceptere det, selvom det er pisse hårdt! I det mindste ved du jo, at han elsker dig alligevel, og det ikke er dig der er noget galt med, men at han bare ikke tænder på graviditet. Et eller andet sted hvis man vender og drejer den lidt, kan man måske godt lidt forstå det.. Men så må i jo bare sørge for at huske at nyde hinanden, når graviditeten er ovre!

Hehe, sådan kan man jo også vende den med vægten! Jeg har heldigvis fundet mange kalorielette retter, som smager super syndigt, selvom de er sunde, det tror jeg bliver en fordel!

Secrets skriver:

Jeg kan godt forestille mig, at jeg kommer til at kæmpe med lysten til mad, men det er jo bare at finde den rygrad frem, som jeg har haft under min graviditet. Jeg synes, det er så flot, når slanke piger er gravide (altså det er også flot, når store piger er gravide, forstå mig ret), så den kategori vil jeg gerne ind under. Men jeg er godt forberedt på, at en vægtøgning på en 10-11 kilo er normal (har jeg læst mig frem til). Pyyyyh, det bliver svært at se vægten snige sig op mod 80'erne 

Jeg er glad for du ser sådan på det med navnene. Tænker mange måske ville have det sådan: "Ej, nallerne væk! Det er MIT navn!" - Men så må man jo måske bare lade være at skrive sit barns navn her på siden, hvis andre ikke må inspireres Jeg har mange idéer til pigenavne, men ikke så mange til drenge. Lige nu er jeg vildt med Gabriella, Celina, Lily, Elena og Bella! (Og så taler vi ikke om, at jeg har hørt de 2 sidstnævnte i mine yndlings vampyr-historier. Haha)

Jeg kan godt forestille mig at det må blive hårdt for dig, men ja, så må du jo nok bare huske på at du VIL tage noget på - men måske kan du i løbet af graviditeten regne ud hvor meget af det der er baby+fostervand osv? For hvis du holder dig på stien, så burde det meste vel være det, og det kan da booste selvtilliden lidt

- Jeg tror også der er mange der har det sådan! Så må man jo også bare lade være med at vælge "almindelige" navne og, ja, lade være med at smække dem op herinde.

HAHA, Twilight sagaen? - Hvis jeg liige skulle hapse et navn derfra så blev det nok Alice, hun er altså en laber én. Men det er da også nogle vildt fine navne! Jeg tror de navne jeg forestiller mig til mine børn er lidt mere... Anderledes. Jeg elsker også navet Era/Ara, også udtalt på engelsk, som en forkortelse for Eragon/Aragon. - Og så er det jo et pigenavn når det er forkortet ;=

Secrets skriver:

Vi arbejder jo på at blive gravide herhjemme, og det er jo en rar process. Vejen til graviditet er jo dejlig  Men kunne i acceptere jeres gravide krop? Det har jeg tænkt meget over. Jeg er endelig ved at være færdig med at tabe mig, efter at have gået fra at være tyyyk til slank. Og nu da jeg endelig er færdig, vil jeg så være gravid og tage på igen. Det er en tanke, der plager mig meget! Jeg er meget opsat på, at jeg ikke skal være en af dem, der misforstår det med at spise for 2, og jeg vil spørge lægen til den tid om, hvad det optimale kalorieindtag er, for ikke at tage mere på end man skal. Men jeg tror, at jeg får SÅ svært ved at maven vokser!

Mit primære problem er nok, at man lige i starten ikke kan se, at det er pga. graviditet den vokser. Og alle omkring mig ved, hvor flot et vægttab jeg har opnået, og hvor opsat jeg er på ikke at tage på igen. Så bare tanken om, hvad de vil gå og tænke, når de kan se, at maven vokser, den generer mig. Har på fornemmelsen jeg kommer til konstant at rende rundt og sige: "Jeg er ikke ved at blive tyk igen!!! Jeg er bare gravid, seriøst!!!". Men det allerværste er nok, at det kan jeg ikke sige til fremmede, så tanken om, at fremmede lige ser den nygravide mave og tænker: "Uha, der er sku lidt fedt dér foran", den gør mig helt dårlig. Fordi jeg har arbejdet så hårdt på ikke længere at blive set som "hende den tykke".

Hvordan fik i jer selv til at acceptere maven og kroppens forandringer?

Og noget andet: Bliver i sure, når i ser, at andre her på siden har kaldt deres børn det samme som jeres? Jeg tænker bare, at siden her er et godt sted at få inspiration, også til mere specielle navne, som jeg personligt elsker. Og ville ikke selv blive sur over det, men bare synes det var dejligt, at andre også synes, at navnet var skønt. Men hvad synes i?

Jeg har altid elsket min krop når den var gravid...100%.
De afrundede former, der gennemsyres af skabende energi, maven, der langsomt vokser og det liv der var derinde.
Jeg synes, det er noget af det mest vidunderlige og fantastiske der er skabt.
Så gå op i om man tager nogle kg på eller andet, har jeg aldrig kunnet forstå.
Nyd den mens det varer...du er jo en del af Geia, jorden selv.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg har altid elsket min krop når den var gravid...100%.
De afrundede former, der gennemsyres af skabende energi, maven, der langsomt vokser og det liv der var derinde.
Jeg synes, det er noget af det mest vidunderlige og fantastiske der er skabt.
Så gå op i om man tager nogle kg på eller andet, har jeg aldrig kunnet forstå.
Nyd den mens det varer...du er jo en del af Geia, jorden selv.

Kærligst
Sussie

Jeg kan helt vildt godt lide dig! Du kommer altid med de dejligste, varmeste moderlige råd og svar. Tak for det 

Jeg kommer self. til at elske at være gravid, men det er bare et spørgsmål om, at når man har været klassens tykke pige gud ved hvor længe og været blevet set ned på af den årsag, at man så elsker endelig at være slank. Og er bange for igen at ende i den anden rolle!