hjælp mig søde piger

hej.. jeg er en pige på 24, som er gravid.. har en datter med min forlovede som er 6mdr... min kæreste siger at mig og vores datter skal flytte hvis jeg vælger at beholde barnet.. han siger vi hverken har plads, økonomi eller overskud til et barn til lige nu.. men jeg kan bare ikke få mig selv til at få en abort, da jeg har sådan en dejlig datter, og ved hvad der venter... vi bor i en 3 værelses lejlighed, og jeg skal starte uddannelse når min barsel er færdig.. jeg ville godt kunne overskue 2 børn, men så skal jeg flytte og vi skal dele alle tingene og alt muligt... hjælp piger.. hvad ville i gøre???

puha, det synes jeg godt nok er svært

For hvis økonomien virkelig ikke er til det, er det virkelig modgang at sætte et barn mere i verden!

Kan I ikke sætte Jer ned med budgetter og få regnet på det hele og tale det hele igennem? I er jo to om det, og det er vigtigt for Jer alle at den rigtige beslutning liver truffet.

Forsøg at være åben overfor hans holdninger, selvom det kan være svært (specielt hvis du ikke føler han lytter på dig) og, som sagt, få regnet på det hele hvis det er problemet for ham

Jeg håber I finder frem til en løsning I alle kan acceptere og leve med!

Mange knus herfra!!

Først vil jeg bare lige sige, at jeg ikke synes han kan være bekendt at stille sådan et ultimatum. Han har da været med til at lave babyen

Hvis du får aborten er det jo et eller andet sted fordi din kæreste har presset dig til det. Hvordan vil du have det med det? Og vil du kunne leve med at have givet afkald på det barn, fordi han ønskede det?

Dine argumenter imod at få et barn, lyder til at være udelukkende af praktisk karakter. Det lyder som om du har ønsket og det følelsesmæssige overskud til at få et barn til nu, så jeg tror et eller andet sted selv du har svaret på dit spørgsmål.

Håber du træffer det valg, der er rigtigt for DIG

helora skriver:

Først vil jeg bare lige sige, at jeg ikke synes han kan være bekendt at stille sådan et ultimatum. Han har da været med til at lave babyen

Hvis du får aborten er det jo et eller andet sted fordi din kæreste har presset dig til det. Hvordan vil du have det med det? Og vil du kunne leve med at have givet afkald på det barn, fordi han ønskede det?

Dine argumenter imod at få et barn, lyder til at være udelukkende af praktisk karakter. Det lyder som om du har ønsket og det følelsesmæssige overskud til at få et barn til nu, så jeg tror et eller andet sted selv du har svaret på dit spørgsmål.

Håber du træffer det valg, der er rigtigt for DIG

følelsesmæsigt og overskudsmæssigt, så har jeg overskud.. masser af overskud.. det er kun af praktisk karakter det er svært.. ved godt jeg ikke har så mange penge.. er på kontanthjælp, og snart under uddannelse.. men penge er ikke alt... jeg behøver sku ikke mange penge for at være lykkelig.. bare mine børn kan få mad og tøj på kroppen og et sted at bo.. det er sku det vigtigste for mig... inderst inde har jeg jo nok valgt.. men jeg elsker jo min kæreste, og det er bare så svært at vælge... men ville ALDRIG kunne tilgive mig selv, over at få en abort for hans skyld.. hvis jeg skal have en abort, skal det være for min egen skyld og ikke alle andres...

Anonym skriver:

hej.. jeg er en pige på 24, som er gravid.. har en datter med min forlovede som er 6mdr... min kæreste siger at mig og vores datter skal flytte hvis jeg vælger at beholde barnet.. han siger vi hverken har plads, økonomi eller overskud til et barn til lige nu.. men jeg kan bare ikke få mig selv til at få en abort, da jeg har sådan en dejlig datter, og ved hvad der venter... vi bor i en 3 værelses lejlighed, og jeg skal starte uddannelse når min barsel er færdig.. jeg ville godt kunne overskue 2 børn, men så skal jeg flytte og vi skal dele alle tingene og alt muligt... hjælp piger.. hvad ville i gøre???

Jamen det var da også kærligt og betænksomt...hvor må han da elske dig højt, siden han kan sige sådan noget modbydeligt noget.

Eiii undskyld..jeg tillod mig lige at blive vred på dine vegne.
især fordi det minder mig om, hvad min første mand sagde til mig, da vores datter var 4 mdr og jeg var bange for, jeg allerede var gravid igen (det var jeg heldigvis ikke)
Det var det, der gav det sidste stød til at jeg pakkede mit barn og gik min vej.
Han sagde nemlig også til mig, at hvis jeg var gravid, så kunne jeg bare flytte, for han ville ikke have flere børn.
Og det gjorde jeg, det kan jeg godt love dig for.
INGEN siger den slags, det er SÅ grænseoverskridende og så nedrigt.
Tænk at sætte det ultimatum. Så er kærligheden jo helt død, der er intet tilbage.
En ting er, at man ikke er glad for at skulle have en mere, men man har sammen lavet en baby og så må man også sammen løse problemet, hvad enten man så enes om det ene eller det andet. Eller måske finder ud af at man ikke kan enes. Først derfra må modstanderen af barnet gøre op med sig selv på en pæn måde, om man elsker sin partner nok til alligevel at ville leve med et barn mere.

Ja...suk!
Søde ven.
Du må ganske enkelt beslutte dig til hvad du vil.
Det bliver hårdt at skulle være enemor for to semitvillinger, men det kan godt lade sig gøre, det er der masser af andre kvinder der gør. Det bliver ensomt og hårdt, men du kan godt, hvis du har viljen.
Og så skal du også nok klare dig, ingen tvivl om det.
Men spille dit liv på en mand, der kan få sig selv til at sige den slags til dig, som jo i den grad har rystet dig, synes jeg ikke du skal.
Skriv til mig hvis du får lyst...jeg er lige her.

Et ekstra stort knus
Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jamen det var da også kærligt og betænksomt...hvor må han da elske dig højt, siden han kan sige sådan noget modbydeligt noget.

Eiii undskyld..jeg tillod mig lige at blive vred på dine vegne.
især fordi det minder mig om, hvad min første mand sagde til mig, da vores datter var 4 mdr og jeg var bange for, jeg allerede var gravid igen (det var jeg heldigvis ikke)
Det var det, der gav det sidste stød til at jeg pakkede mit barn og gik min vej.
Han sagde nemlig også til mig, at hvis jeg var gravid, så kunne jeg bare flytte, for han ville ikke have flere børn.
Og det gjorde jeg, det kan jeg godt love dig for.
INGEN siger den slags, det er SÅ grænseoverskridende og så nedrigt.
Tænk at sætte det ultimatum. Så er kærligheden jo helt død, der er intet tilbage.
En ting er, at man ikke er glad for at skulle have en mere, men man har sammen lavet en baby og så må man også sammen løse problemet, hvad enten man så enes om det ene eller det andet. Eller måske finder ud af at man ikke kan enes. Først derfra må modstanderen af barnet gøre op med sig selv på en pæn måde, om man elsker sin partner nok til alligevel at ville leve med et barn mere.

Ja...suk!
Søde ven.
Du må ganske enkelt beslutte dig til hvad du vil.
Det bliver hårdt at skulle være enemor for to semitvillinger, men det kan godt lade sig gøre, det er der masser af andre kvinder der gør. Det bliver ensomt og hårdt, men du kan godt, hvis du har viljen.
Og så skal du også nok klare dig, ingen tvivl om det.
Men spille dit liv på en mand, der kan få sig selv til at sige den slags til dig, som jo i den grad har rystet dig, synes jeg ikke du skal.
Skriv til mig hvis du får lyst...jeg er lige her.

Et ekstra stort knus
Kærligst
Sussie

hvor er du bare sød.. og dit brev varmer rigtig meget.. vores forhold kører ikke i forvejen.. har mange gange ville gå fra ham.. han ville heller ikke have vores datter, men blev alligevel.. men han tager sig ikke af vores datter, og jeg har faktisk stået alene med hende siden hun blev født.. og ja det ville blive hårdt med pseudotvillinger og alene, men jeg elsker sku mine børn, og vil gøre alt for dem.. min mand arbejder alligevel til kl 16 hver dag, og tager afsted til venner hver aften, så er jo alene med lillepigen hver dag alligevel... elsker allerede det lille barn inde i min mave, så ville ikke kunne bære at få en abort.. for så ville det helt og holdent være for hans skyld..

har osse sagt til ham, at han ikke elsker mig, siden han kan sige sådan noget.. men han siger hans verden vil bryde sammen hvis jeg flytter.. hvilket jeg ikke kan forstå, for han ved jo godt inderst inde, at jeg vælger barnet..

Du har det helt sikker meget skidt! Det er noget kedeligt, at han reargere på den måde. Situationen skulle være, at I skulle sidde sammen og regne frem og tilbage, om man kan lad sig gør... Og det kan man i DK: i får fri plads og man kan give noget andet en kaviar og jomfruhummer til børn til aftensmaden   Jeg synes, at man tit reargere så meget på økonomien. Self. vil man have det sjovt og bruge masser af penge på mange sjove ting. Men sådan er det nu en gang og det er kun i nogle få år... Og så er de mega-hård med to små børn så tæt på hinanden, for den baby du har nu bliver ikke ved med at være en baby og der kommer mange konflikter. Men det bliver også meget sjovt og de ville vokse meget tæt på hinanden. Hvor meget forskel ville der være? 13 måneder eller sådan noget?

Det er syndt, at han har lukket for alle muligheder, for du skal også have lov til at bestemme...

Jeg kan ikke sige, hvad det bliver bedst for dig, for jeg ikke en gang kender dig, men jeg tror, at du du virkeligt skal følge din intuition!!!!

Cris skriver:

Du har det helt sikker meget skidt! Det er noget kedeligt, at han reargere på den måde. Situationen skulle være, at I skulle sidde sammen og regne frem og tilbage, om man kan lad sig gør... Og det kan man i DK: i får fri plads og man kan give noget andet en kaviar og jomfruhummer til børn til aftensmaden   Jeg synes, at man tit reargere så meget på økonomien. Self. vil man have det sjovt og bruge masser af penge på mange sjove ting. Men sådan er det nu en gang og det er kun i nogle få år... Og så er de mega-hård med to små børn så tæt på hinanden, for den baby du har nu bliver ikke ved med at være en baby og der kommer mange konflikter. Men det bliver også meget sjovt og de ville vokse meget tæt på hinanden. Hvor meget forskel ville der være? 13 måneder eller sådan noget?

Det er syndt, at han har lukket for alle muligheder, for du skal også have lov til at bestemme...

Jeg kan ikke sige, hvad det bliver bedst for dig, for jeg ikke en gang kender dig, men jeg tror, at du du virkeligt skal følge din intuition!!!!

min store pige vil være 15 mdr når hun skal være storesøster.. og ja, det er sku et kedeligt ultimatum.. ja det bliver da hårdt, men jeg skal sku nok klare det... har støtte i både venner og familie... og så selvfølgelig jer herinde fra.. elsker sku allerede den lille spire inde i maven.. det kan man jo ikke lade være med...

Cris skriver:

Du har det helt sikker meget skidt! Det er noget kedeligt, at han reargere på den måde. Situationen skulle være, at I skulle sidde sammen og regne frem og tilbage, om man kan lad sig gør... Og det kan man i DK: i får fri plads og man kan give noget andet en kaviar og jomfruhummer til børn til aftensmaden   Jeg synes, at man tit reargere så meget på økonomien. Self. vil man have det sjovt og bruge masser af penge på mange sjove ting. Men sådan er det nu en gang og det er kun i nogle få år... Og så er de mega-hård med to små børn så tæt på hinanden, for den baby du har nu bliver ikke ved med at være en baby og der kommer mange konflikter. Men det bliver også meget sjovt og de ville vokse meget tæt på hinanden. Hvor meget forskel ville der være? 13 måneder eller sådan noget?

Det er syndt, at han har lukket for alle muligheder, for du skal også have lov til at bestemme...

Jeg kan ikke sige, hvad det bliver bedst for dig, for jeg ikke en gang kender dig, men jeg tror, at du du virkeligt skal følge din intuition!!!!

Kloge ord chris

Anonym skriver:

min store pige vil være 15 mdr når hun skal være storesøster.. og ja, det er sku et kedeligt ultimatum.. ja det bliver da hårdt, men jeg skal sku nok klare det... har støtte i både venner og familie... og så selvfølgelig jer herinde fra.. elsker sku allerede den lille spire inde i maven.. det kan man jo ikke lade være med...

Så kan du sagtens klare det! Der er 20 måneder mellem mine børn uden familie og venner i nærheden og det er ikke nemt. Hvis jeg havde familie i nærheden, ville jeg allerede springe til nr3

Hvis du allerede elsker din baby, så tror jeg, at du allerede ved, hvad du skal... Men self. skal du have på plads alt andet!