Gider du ik bare forsvinde ud af mit liv?

Ej helt ærligt, det er bare ikke okay at han opfører sig sådan over for dig. Specielt ikke når du har brugt det meste af din dag på at gøre det dejligt derhjemme. Ting som netop burde blive værdsat og som du burde få kredit for. Og så lægger han ud med sådan en opførsel? Det er eddermame strengt Jeg kan virkelig godt forstå at du er sur og ked af hans opførsel. Det er bare ikke ok eller på nogen måde fair. Kan du ikke spørge hvad pokker der gå af ham?
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der ligge forud for denne situation, altså hvordan I har haft det sammen indtil nu. Men jeg synes godt nok der skal meget til før sådan en opførsel kan retfærdiggøres. ØV! Så kan du sidde tilbage med en dårlig følelse indeni, selv efter du har prøvet at gøre gode ting for ham/jer/hjemmet i løbet af dagen. Ej hvor bliver jeg ked af det på dine vegne

R&N skriver:

Nej, jeg kan som sådan godt se det.. Og jeg ligger tit og tænker på, om det bedste ikke ville være, at jeg gik fra ham og startede et nyt liv bare Nicolai og jeg.. Har endda overvejet om jeg skulle flytte til Odense, hvor min bor på og jobannoncerne er lidt flere inden for mit fag.. Men igen, så elsker jeg ham jo, og han har en super dejlig familie som jeg ikke vil undvære, for de er der altid, når man har brug for hjælp.. Og det er jo DUMT at jeg tænker sådan på det, for jeg skal jo tænke på mig selv.. Tænke på hvordan jeg har det.. Jeg skal jo også være glad..

Iih.. Den kærlighed.. Den er sq ikke altid nem

Jeg ved så meget hvordan du har det. Jeg vil heller ikke bytte min svigerfamilie væk for noget. Men på den anden side, hvis han slet ikke er til at holde ud, så skal du nok få det til at fungere uden ham + familien.

Jeg tror det bliver super hårdt og især fordi man jo netop elsker dem selvom de er skide uretfærdige. Men, i sidste ende fortjener du bedre. Det lyder som om du springer på pæle for ham og jeres søn og reelt set er jeg faktisk sikker på en pige som dig kan få en kæreste som vil respektere og værdsætter det langt mere! + det kan jo også være han har en super dejlig familie som vil hjælpe dig og Nicolai lige så meget.

Lige meget hvad, håber jeg du finder ud af det, for det er ikke sjovt at leve i. Måske er det, det der skal til - ryk rødderne op og flyt til Odense og start forfra. 

R&N skriver:

BANG! Ja, den har jeg lige fået smidt i hovedet... Ved efterhånden ikke hvad jeg skal, for i morgen er han sikkert god igen.. Og jeg elsker ham jo.. Men burde måske også bare smutte..

Han har de sidste dage haft nogle lange arbejdsdage, og han er selvfølgelig træt når han kommer hjem... Og jeg ved da også godt, at man bliver irritabel, når man er træt, men ligefrem smide den bemærkning efter mig... Hmm.. Og så kom den egentlig ud af den blå luft..

Jeg har hele dagen i dag gået hjemme og gjort rent, vasket tøj, passet Nicolai og lavet god og lækker aftensmad.. Ikke en eneste "ej, hvor ser det godt ud, at du lige gjorde rent i stedet for at skrive på din BA".. Så sagde han for en halv time siden at han ville i seng, og jeg sagde pænt godnat.. Så kom han farende ud fra soveværelset "Hvor fanden er den fjernbetjening".. Ey, rolig nu.. Mon ikke den ligger i Nicolais gåvogn, hvor den plejer.. " Det er fandme også utroligt at man ikke kan ha noget i fred"... Så bad jeg ham slappe lidt af, og sagde at selvom han var træt, så behøvede han altså ikke være sur på mig.. "Gider du ikke bare forsvinde ud af mit liv?".. Gik ud af soveværelset og smed tilbage til ham, at hvis han mente det, så kunne han bare se at forsvinde ud af MIN lejlighed... (Jeg betalte hele indskuddet i sin tid, fordi han ikke havde råd - fandt senere ud af at han var ludoman)..

Argh! Ja, undskyld.. Måtte bare ud med mit brok!

Go aften til jer alle!

Åhh, kender det godt lidt. Har selv fået bemærkninger smidt i hovedet bare ud af det blå, hvor man bare tænker "hvad?!"

Der er ikke andet for end og sige noget til ham, men måske du lige skal vente til i morgen. Herhjemme har jeg oplevet at det overhovedet IKKE hjælper og ta´ diskussionen op, når man er så højt oppe i gear.

Håber du får en undskyldning. Kram

R&N skriver:

BANG! Ja, den har jeg lige fået smidt i hovedet... Ved efterhånden ikke hvad jeg skal, for i morgen er han sikkert god igen.. Og jeg elsker ham jo.. Men burde måske også bare smutte..

Han har de sidste dage haft nogle lange arbejdsdage, og han er selvfølgelig træt når han kommer hjem... Og jeg ved da også godt, at man bliver irritabel, når man er træt, men ligefrem smide den bemærkning efter mig... Hmm.. Og så kom den egentlig ud af den blå luft..

Jeg har hele dagen i dag gået hjemme og gjort rent, vasket tøj, passet Nicolai og lavet god og lækker aftensmad.. Ikke en eneste "ej, hvor ser det godt ud, at du lige gjorde rent i stedet for at skrive på din BA".. Så sagde han for en halv time siden at han ville i seng, og jeg sagde pænt godnat.. Så kom han farende ud fra soveværelset "Hvor fanden er den fjernbetjening".. Ey, rolig nu.. Mon ikke den ligger i Nicolais gåvogn, hvor den plejer.. " Det er fandme også utroligt at man ikke kan ha noget i fred"... Så bad jeg ham slappe lidt af, og sagde at selvom han var træt, så behøvede han altså ikke være sur på mig.. "Gider du ikke bare forsvinde ud af mit liv?".. Gik ud af soveværelset og smed tilbage til ham, at hvis han mente det, så kunne han bare se at forsvinde ud af MIN lejlighed... (Jeg betalte hele indskuddet i sin tid, fordi han ikke havde råd - fandt senere ud af at han var ludoman)..

Argh! Ja, undskyld.. Måtte bare ud med mit brok!

Go aften til jer alle!

puuuha nej nej nej, det ville jeg ik ha fundet mig i.

Min kæreste kan godt være liiidt til den forkerte side når han har de helt lange arbejdsdage (4.00-18.00 - puha) og være lidt smågnaven.

Men min reaktion er som regel at gå lidt ind i mig selv og pludselig når jeg ik ka ha det mere er jeg meget "jeg gider ikke at du er så skide sur, jeg ka jo ikke gøre for det" - og da jeg er meget konfliktsky ellers og fordi vi elsker hinanden, så respekterer han det 100% tager det til sig - og havde vitterligt ikke selv lagt mærke til det.

Så jeg synes det virker til der mangler noget rigtig vigtigt i det du siger, nemlig at han respekterer når du siger fra og at han sætter pris på dig og det du gør, om ikke med ord, så i med handling... 

øv for en røv altså

R&N skriver:

Han plejer at bemærke det, når jeg gør det, for hvis han har været igang med støvsugeren en dag, så blir han tosset, hvis jeg ikke bemærker at han har gjort det..

Herhjemme vil han også gerne bemærkes, og jeg plejer bare at sige "super du har støvsuget/tørret støv af bl.a.)" og så er den skid slået

Men jeg kan fornemme på det hele at jeres forhold ikke er helt på toppen. Bare du husker på at din søn jo lærer hvordan han skal behandle dig (og andre) ud fra den opførsel hans far udviser Og at du ved at være passiv siger det er ok

Mette. skriver:

Jeg ved så meget hvordan du har det. Jeg vil heller ikke bytte min svigerfamilie væk for noget. Men på den anden side, hvis han slet ikke er til at holde ud, så skal du nok få det til at fungere uden ham + familien.

Jeg tror det bliver super hårdt og især fordi man jo netop elsker dem selvom de er skide uretfærdige. Men, i sidste ende fortjener du bedre. Det lyder som om du springer på pæle for ham og jeres søn og reelt set er jeg faktisk sikker på en pige som dig kan få en kæreste som vil respektere og værdsætter det langt mere! + det kan jo også være han har en super dejlig familie som vil hjælpe dig og Nicolai lige så meget.

Lige meget hvad, håber jeg du finder ud af det, for det er ikke sjovt at leve i. Måske er det, det der skal til - ryk rødderne op og flyt til Odense og start forfra. 

Rigtig hårdt at læse ens tanker, skrevet af en anden..

Jeg ligger tit med tanken om, at dette burde ende.. Og tænker tit, at hvis jeg ikke var blevet gravid(blev gravid kort efter vi havde lært hinanden at kende ved et uheld), så var vi gået fra hinanden på nuværende tidspunkt...

Iih... Nogle gange ønsker jeg, at jeg kan smide mit hoved langt væk og så tænke med det inderste - hjertet!

Jeanne skriver:

Herhjemme vil han også gerne bemærkes, og jeg plejer bare at sige "super du har støvsuget/tørret støv af bl.a.)" og så er den skid slået

Men jeg kan fornemme på det hele at jeres forhold ikke er helt på toppen. Bare du husker på at din søn jo lærer hvordan han skal behandle dig (og andre) ud fra den opførsel hans far udviser Og at du ved at være passiv siger det er ok

Årh ja du siger noget... Heldigvis har vi endnu ikke været uvenner foran Nicolai.. Han sover faktisk altid når det er...

Helt vildt så kompliceret tingene bliver, når der kommer børn i forholdet..

Jeg ville bruge en efterfølgende dag til at pakke hans lort...

R&N skriver:

Rigtig hårdt at læse ens tanker, skrevet af en anden..

Jeg ligger tit med tanken om, at dette burde ende.. Og tænker tit, at hvis jeg ikke var blevet gravid(blev gravid kort efter vi havde lært hinanden at kende ved et uheld), så var vi gået fra hinanden på nuværende tidspunkt...

Iih... Nogle gange ønsker jeg, at jeg kan smide mit hoved langt væk og så tænke med det inderste - hjertet!

Ja, det er rigtig hårdt når man må se sandheden i øjnene. Nogen gange lukker man nok lidt af for den, fordi man håber det inderste inde løser sig, hvis man giver det endnu en chance.

Jeg synes selvfølgelig ikke du skal smide ham ud for en hver pris, men det kan heller ikke fortsætte, så hvis han ikke snart lærer at ændre adfærd og generelt hans måde at være overfor dig på, så skal du virkelig overveje om du ikke er mere værd? også sige til dig selv du er for god til det her og der findes en anden som vil værdsætte det du kan tilbyde langt højere.

Selvom i har Nicolai, skal du bestemt ikke blive ved ham for hver en pris, selvom man selvfølgelig går længere med børn i billedet.

R&N skriver:

BANG! Ja, den har jeg lige fået smidt i hovedet... Ved efterhånden ikke hvad jeg skal, for i morgen er han sikkert god igen.. Og jeg elsker ham jo.. Men burde måske også bare smutte..

Han har de sidste dage haft nogle lange arbejdsdage, og han er selvfølgelig træt når han kommer hjem... Og jeg ved da også godt, at man bliver irritabel, når man er træt, men ligefrem smide den bemærkning efter mig... Hmm.. Og så kom den egentlig ud af den blå luft..

Jeg har hele dagen i dag gået hjemme og gjort rent, vasket tøj, passet Nicolai og lavet god og lækker aftensmad.. Ikke en eneste "ej, hvor ser det godt ud, at du lige gjorde rent i stedet for at skrive på din BA".. Så sagde han for en halv time siden at han ville i seng, og jeg sagde pænt godnat.. Så kom han farende ud fra soveværelset "Hvor fanden er den fjernbetjening".. Ey, rolig nu.. Mon ikke den ligger i Nicolais gåvogn, hvor den plejer.. " Det er fandme også utroligt at man ikke kan ha noget i fred"... Så bad jeg ham slappe lidt af, og sagde at selvom han var træt, så behøvede han altså ikke være sur på mig.. "Gider du ikke bare forsvinde ud af mit liv?".. Gik ud af soveværelset og smed tilbage til ham, at hvis han mente det, så kunne han bare se at forsvinde ud af MIN lejlighed... (Jeg betalte hele indskuddet i sin tid, fordi han ikke havde råd - fandt senere ud af at han var ludoman)..

Argh! Ja, undskyld.. Måtte bare ud med mit brok!

Go aften til jer alle!

Årh nej... Hvad er han dog for en`?