Hvis i havde muligehden økonomisk (børnepasning)

Nej, jeg ville ikke. Da jeg havde haft barsel et år var jeg hel sikkert klar til at komme tilbage til arbejde. jeg ville slet ikke due til at være hjemmegående.

Jeg tænker bare jamen det er da dejligt så mange MANDLIGE psykologer der fra nu af kommer til at gå hjemme med deres børn:-) 

Og hvor er det altid skønt med journalistik, hvor man slipper for at blive forvirret af faglige diskussioner, undersøgelsens bestillere, andre undersøgelser med modstridende konklusioner eller fakta om det nuværende arbejdsmarkedets muligheder.

personligt ville jeg slet ikke kunne holde ud og gå hjemme så lang tid.

jeg tror børn har godt af at komme i dp eller vuggestue.

har aldrig været sådan en der sad hjemme med min baby dagen lang. vi har altid været ude og gå eller sammen med andre folk. og hvis alle andre går på arbejde så ville jeg virkelig blive rasløs og det tror jeg også min datter ville

hvis jeg kunne komme i legestue/gruppe eller andet 2-3 gange om ugen ja så ville jeg ikke have et problem med det.

Nu har jonas ikke lange dage og Sara som skal starte i vuggestue til januar (så er hun lidt over et år) kommer heller ikke til at få lange dage.

jonas er først nu selv begyndt at bede om at blive hentet sent (som så er kl 15) ellers har han været hentet kl omkring kl 14. Han bliver afleveret 8.30 - 9 stykker.

Sara skal jo ind i en rytme og hvis hun sover så bliver det først efter hendes lur også ved 14 tiden.

:-) Sisse

BinaMor skriver:

for at gå hjemme et par år ekstra med baby så han/hun undgik dp ville i så gøre det?

pt er der meget snak om at babyer har bedre af at blive hjemme de første par år men det er jo svært for mange at tilrettelægge økonomisk. http://politiken.dk/indland/ECE1133512/eksperter-advarer-mod-vuggestuer/

men leger med tanken om at gå hjemme til bettepigen er børnehaveklar.  men.. så skal jeg vente endnu længere for at få min uddannelse færdig. og omvendt så er mine børn det vigtigste..

hvad er jeres syn på dette?

Til hver en tid, jeg mener klart at det bedste helt uden sammenligning er at have de små hjemme,. At smide små børn ud for at blive passet er jo noget man gør fordi man arbejder og vek ikek fordi det er bedst for barnet.

Men klart jeg ville gå hjemme og det gjorde jeg også med to af mine børn.

BinaMor skriver:

den længere forklaring vil jeg gerne høre hvis du  have en dag har tid og lyst

Åh, det vil jeg rigtig gerne, men det blvier ikke i dag. Hvis jeg glemmer det så mind mig endelig om det!!!

Mumto3 skriver:

Åh, det vil jeg rigtig gerne, men det blvier ikke i dag. Hvis jeg glemmer det så mind mig endelig om det!!!

tak

Hvis jeg økonomisk havde mulighed for det, så ja, så ville jeg blive hjemme med børnene til jeg synes de var gamle nok.

Jeg tror ikke på at det er til børnenes bedste at blive passet i store institutioner, men en nødvendighed fordi kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. (Jeg siger IKKE at vi skal tilbage til gamle dage!). Men havde jeg muligheden blev jeg gerne hjemme for at passe mit barn.

Overraskende nok er der kommet en holdning til at man ikke selv kan give sit barn udfordringer osv osv til at man kan have det hjemme og det undrer mig egentligt lidt. Institutioner har ikke eksisteret i overdrevent mange år, og vores forældre/bedste forældre er da ikke asociale mennesker. Hvorfor er det at man idag, ikke mener at man selv kan stimulere sit barn og give det udfordringer? Er det fordi det er blevet nemmere at give ansvaret til andre, eller fordi man ikke sikker på at det man gør er godt nok? Eller fordi at samfundet kræver mere end man selv kan give? (Intet er ment som andet end undren og nysgerrighed, så der er ingen der behøver at tage det personligt ).

Tilgengæld er det heller ikke sikkert at man idag overhovedet ville kunne gøre det på samme måde som dengang i og med at alle børn var hjemme dengang og dermed kunne man mødes og lege på vejen eller hvad man gjorde. Dengang var det også meget mere almindeligt at børn indgik i hjemmets daglige opgaver.

SummaSumarum, så tror jeg på at børn har bedst af at vente med at komme ud i de store institutioner, og at man på anden vis finder små grupper til at stimulere det sociale. Jeg er dog også bevidst om at det bare idag ikke, for mange deriblandt også mig selv når den tid kommer, er muligt at holde dem hjemme til en passende alder.

Mvh. Julie, som lige blev en anelse filosofisk  

Toffi skriver:

Hvis jeg økonomisk havde mulighed for det, så ja, så ville jeg blive hjemme med børnene til jeg synes de var gamle nok.

Jeg tror ikke på at det er til børnenes bedste at blive passet i store institutioner, men en nødvendighed fordi kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. (Jeg siger IKKE at vi skal tilbage til gamle dage!). Men havde jeg muligheden blev jeg gerne hjemme for at passe mit barn.

Overraskende nok er der kommet en holdning til at man ikke selv kan give sit barn udfordringer osv osv til at man kan have det hjemme og det undrer mig egentligt lidt. Institutioner har ikke eksisteret i overdrevent mange år, og vores forældre/bedste forældre er da ikke asociale mennesker. Hvorfor er det at man idag, ikke mener at man selv kan stimulere sit barn og give det udfordringer? Er det fordi det er blevet nemmere at give ansvaret til andre, eller fordi man ikke sikker på at det man gør er godt nok? Eller fordi at samfundet kræver mere end man selv kan give? (Intet er ment som andet end undren og nysgerrighed, så der er ingen der behøver at tage det personligt ).

Tilgengæld er det heller ikke sikkert at man idag overhovedet ville kunne gøre det på samme måde som dengang i og med at alle børn var hjemme dengang og dermed kunne man mødes og lege på vejen eller hvad man gjorde. Dengang var det også meget mere almindeligt at børn indgik i hjemmets daglige opgaver.

SummaSumarum, så tror jeg på at børn har bedst af at vente med at komme ud i de store institutioner, og at man på anden vis finder små grupper til at stimulere det sociale. Jeg er dog også bevidst om at det bare idag ikke, for mange deriblandt også mig selv når den tid kommer, er muligt at holde dem hjemme til en passende alder.

Mvh. Julie, som lige blev en anelse filosofisk  

det lyder præcist som mine tanker. tak

ALDRIG om jeg ville holde ud af at gå hjemme så længe!

I øvrigt mener jeg ikke det er sundt for børn at gå op og ned af sin mor 24/7 SÅ længe. 1 år kan jeg lige gå med til (dog ikke for mit eget vedkommende) men så ikke længere.

Børn har godt af at komme ud blandt andre børn og lære at det ikke kun er mor der duer. Jeg mener at de på den måde meget hurtigere får forståelse for andre børn og "respekt" (i mangel af bedre ord) for andre voksne.