Jeg føler mig ført bag lyset!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.505 visninger
30 svar
0 synes godt om
6. december 2010

Anonym trådstarter

- Af alle jer babymammas der skriver om hånd og fodaftryk på lærred, i gips, i ler - you name it! - som om det var det NEMMESTE i verden at lave!!

Min mor har været så "venlig" at give os et lille sæt, så vi selv kunne lave de berømte hånd- og fodaftryk. Tak tak, sir jeg bare! Jeg har aldrig følt mig som så elendig en mor eller været så sindssygt ophidset i hele mit liv, som da vi skulle lave de aftryk!

Mens z sover maler jeg - stadig lykkeligt uvidende - lærredet lilla og glæder mig til det designede aftryk jeg har besluttet mig for at lave. Jeg har tænkt i flere dage over hvordan aftrykkene skal sættes, så det blir det fineste lille billed man kan have hængende fremme og jeg har udvalgt en plads på væggen så jeg kan sidde og stirre forelsket på de små hænder og fødder fra mit skrivebord når det er lavet. Da z vågner er lærredet tørt og vi går ned i stuen for at lave aftryk. Ih, hvor skal det blive hyggeligt! Af med den store sweater og så skal vi have malingen på hånden. Ja...på hånden, PÅ HÅNDEN SOL!! z nægter så at åbne hånden, så det er med vold at jeg får presset penslen ind i håndfladen og malet hele hånden. z skriger som en galning. NÅH! Frem med lærredet. ÅBEN HÅNDEN, SOL!....vi ender med noget der ligner at Mr. Hanky (- The Christmas Pooh, så egentlig på en underlig måde meget i årstidens ånd alligevel) er gledet ned ad lærredet. z skriger som om hun er blevet slået. Mor sveder tran og tysser. Der er maling OVERALT: på sofaen, på ALT zs tøj og på Mors trøje. Og et aftryk på lærredet, ja bevares, men sgu da ikke et HÅND-aftryk!

suk!

Jeg opgiver da z abzut ikke vil stoppe med at græde og jeg sveder og blir helt ked af det selv. Af med malingen, af med den. Men NEJ, malingen vil ikke gå af de små hænder! De små hænder, som z lige har opdaget hun har og som hun derfor stikker i munden hele tiden!! Vi vasker og vasker og z skriger og skriger og mor sveder og sveder og forbander aftrykshelvedet langt væk: DON'T do it!!

Til sidst er hun nogenlunde ren og lagt til at sove igen og jeg står og maler lærredet over igen, for det dur jo overhovedet ikke med at MR. Hanky aftryk på væggen i hvert fald!

Om aftenen er Søren hjemme og af uransagelige årsager får jeg den idé at prøve igen. DOG har jeg opgivet at få et håndaftryk, for z nægter pure at åbne hånden op resten af dagen - sikkert af frygt for at jeg står klar med en pensel og et lærred! "Okay skat, du holder damen, så maler jeg fødderne og laver aftrykket på lærredet". I det øjeblik penslen med maling rører z under fødderne SKRIGER hun igen af sine lungers fulde kraft. Vi kan altså konstatere, at det er cirka en milliard gange VÆRRE at lave fodaftryk på lærred end det er, at få taget blodprøve i hælen (det tog hun uden at åbne øjnene) 

Så nu har vi et aftryk af de små fødder og kan allesammen kigge på det lille lærred og mindes den DEJLIGE dag det var, da vi lavede dem

 

(det lille er til os selv, det store er julegave til Mormor og Bedstefar)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. december 2010

MariaJ

Ja, der beskriver du stort set den dejlige dag i forsommeren, da jeg bestemte at jeg da lige skulle tage nogle fine hånd- og fodaftryk af Johanna  (mangler en smiley, der ser helt stresset og forsvedt ud).

Det var heller ikke nogen succes her i huset, kan jeg godt sige dig. ALT var blåt. Her et halvt år efter finder jeg stadig spor af blå maling på badeværelset, hvor sceancen fandt sted. Johanna skreg og kunne ikke drømme om at åbne hænderne (undtagen for at gribe fat i lærredsstoffet og knuge det med sine malingindtværede fingre). Du må bare glæde dig over at du faktisk fik nogle brugbare aftryk .  Her fik jeg ca ti halve fodaftryk, der mest af alt ligner små blå spøgelser. Jeg klippede det pæneste ud og gemte det, og skrev på hvad det var, for jeg tror ærligt talt godt man kunne komme i tvivl. Håndaftryk måtte jeg bare helt opgive. Bøtten med fingermaling står stadig i køkkenskabet og venter på bedre tider.

Maria

Anmeld

6. december 2010

LouiseNielsen

Åhhh det stakkels lille pus, som hun dog bliver midhandlet... Hehe

Anmeld

6. december 2010

Sasja77

He he vi opgav fuldstændig:-) Så bravt kæmpet og sødt er det blevet!

Anmeld

6. december 2010

Anonym trådstarter

MariaJ skriver:

Ja, der beskriver du stort set den dejlige dag i forsommeren, da jeg bestemte at jeg da lige skulle tage nogle fine hånd- og fodaftryk af Johanna  (mangler en smiley, der ser helt stresset og forsvedt ud).

Det var heller ikke nogen succes her i huset, kan jeg godt sige dig. ALT var blåt. Her et halvt år efter finder jeg stadig spor af blå maling på badeværelset, hvor sceancen fandt sted. Johanna skreg og kunne ikke drømme om at åbne hænderne (undtagen for at gribe fat i lærredsstoffet og knuge det med sine malingindtværede fingre). Du må bare glæde dig over at du faktisk fik nogle brugbare aftryk .  Her fik jeg ca ti halve fodaftryk, der mest af alt ligner små blå spøgelser. Jeg klippede det pæneste ud og gemte det, og skrev på hvad det var, for jeg tror ærligt talt godt man kunne komme i tvivl. Håndaftryk måtte jeg bare helt opgive. Bøtten med fingermaling står stadig i køkkenskabet og venter på bedre tider.

Maria



oh hvor godt at høre at andre heller ikke har haft succes! 

ja aftrykkene blev okay til sidst, men jeg snød også og malede dem op selv efterfølgende - plus de manglende tæ'r

jeg har besluttet jeg overhovedet ikke gider det pjat igen før z er stor nok til at vi kan snakke om HVAD det er vi skal!!

Anmeld

6. december 2010

Anonym trådstarter

LouiseNielsen skriver:

Åhhh det stakkels lille pus, som hun dog bliver midhandlet... Hehe



jamen, det er jo frygteligt hvad man gør ved dem

Anmeld

6. december 2010

<3

Har ikke selv våget mig ud i disciplinen - hånd/fod aftryk, men har hørt at man skal gøre det når de sover

Anmeld

6. december 2010

Tdittmann

Sidder lidt og griner over din beretning - kan lige se hele seancen for mig.

Men tillykke med det fine resultat - vi har opgivet for 7 år siden at lave det på den førstefødte og de 2 næste har vi ikke engang forsøgt at få det lavet på

Anmeld

6. december 2010

Anonym trådstarter

Kirle skriver:

Har ikke selv våget mig ud i disciplinen - hånd/fod aftryk, men har hørt at man skal gøre det når de sover



aha! ja, det kunne nok ha været klogt!

Anmeld

6. december 2010

Charlotte Wberg

Kan ikke lade være med at smile lidt over det... puhaa sikke en omgang at komme ud i... Her troede moderen at det var lutterkage og at lille z ville synes at det da var en sjov leg... hehe det er lidt komisk..

Tror rigtig mange forældre oplever det med sine børn, især når de er små, der skal sikkert være nogen hvis børn synes det er fantastisk sjovt, meeen den gik nu heller ikke her da min datter var lille...

Jeg "snød" hende så lidt, for jeg skulle have aftrykket, så det tog jeg da hun sov

Dog måtte jeg opgive hånden for kunne ikke åbne hendes hånd mens hun sov, uden at det knyttede sig sammen igen inden jeg nåede at blinke hehe...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.