Nå, så fik jeg konstateret en let bækkenløsning, men samtidig beordret på arb. Føler mig bare så ked af det og ude af flippen. Jeg er lidt bange for at gå på arbejde (bygningsmaler) da det jo indebærer en masse ting, man ikke lige kan forklare for nogen udenforstående.
Men lægen(ikke min egen, han er desværre sygemeldt) var meget hård, synes jeg, da han sagde mit arbejde ikke kommer ham ved, han skal kun se tingene fra et lægeligt synspunkt. Og fra et lægeligt synspunkt er en let bækkenløsning ikke nok til en sygemelding. Og det er sådan set også fint nok, men så mener jeg jo, man skal tage i betragtning, hvilket job jeg har, men det er helt mit eget problem. Frustrende...
Jeg begyndte hurtigt at græde, da han talte ret hårdt til mig, så han blev vist temmelig irriteret over at jeg, som han sagde " slet ikke hører efter og stritter imod alt"!! Så konsultationen gik med at jeg græd og var rigtig bange og helt ude af den og han blev mere og mere irriteret og skældte mig ud for at nævne urelevante ting, som mit arbejde og frygten for om det nu også kan lade sig gøre at passe nok på.
Mit problem nu, er så at jeg slet ikke nåede at nævne de andre ting, som jeg "døjer" med. Bla. hovedpine hver dag, jeg har ellers normalt aldrig nogensinde hovedpine, hjertebanken, mundtørhed, stik i hjertet og trykken for brystet. Jeg synes også det niver og trækker i skeden og alt kødet rundt omkring(undskyld) og synes også min mave er lidt øm, ned mod skambenet. Det hele kan jo være harmløst eller være noget bækkenløsningen bevirker. Det ville bare have været rart at kunne få be- eller afkræftet de ting.
Sidst jeg var ved jordemoderen(før lægen undersøgte for bækkenløsning) og fortalte hende de samme symptomer, sagde hun det hele var normalt og alle gravide har det sådan. Hun tjekkede min urin og tog mit blodtryk, som begge var fine. Så jeg må jo tro på at det er rigtigt hvad hun siger.
Jeg er bare så bange for at der er noget galt med barnet, når jeg nu har været temmelig stresset i lang tid. ( historien er længere endnu med flere dårlige besøg hos lægen, dette er bare det nyeste og mest relevante) Og jeg er så nervøs for at komme på arbejde. Jeg har jo været sygemeldt her i starten af graviditeten for at sikre at den blev der, da jeg tabte et barn i starten af sommereren. Hvilket lægen også mener er helt urelevant for at blive sygemeldt tidligt i denne nye graviditet, da de to intet har at gøre med hinanden.
Jeg ved også godt, at jeg er nærtagende og tænker alt for meget over tingene og bekymrer mig for meget... Men det føles ikke rart at ha en følelse af at jeg ikke kan gå til lægen, fordi han bare er irriteret på mig.
Men i hvert fald tager jeg nok på arbejde på torsdag og så må jeg se hvordan det går. Når jeg tænker på at to timer herhjemme med støvsugning, tøjvask og køkkenarbejde kan gøre at jeg stort set ikke kan gå resten af dagen, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad 8 timer på arb med langt hårdere ting kan gøre. Men jeg må jo bare gøre hvad lægen befaler og så ma jeg jo tage den derfra..
Ja, undskyld al mit brok og at det blev så langt,,... Og tak for at jeg må få luftet ud..
Og tak for I gider læse det.. Knus..
