UPDATE: kan ikke døje min svigerfamilie!

SussieThyssen skriver:

Jeg mener du skal gå hen og lægge armene om din kæreste..give ham verdens største kys og sige:
- Min elskede. Du og jeg har valgt at leve sammen og at skabe vores egen familie sammen.
Vi har IKKE valgt at leve sammen med vores respektive svigerfamilier, men med hinanden.
Jeg elsker DIG, men har svært ved at elske din familie, men jeg vil strække mig meget langt for at acceptere dem.
Men du er mit et og alt og fordi vi er et, så skal vi også være 100% loyale mod hinanden, og der kommer vi i første række hos hinanden, før forældre, søskende og alt muligt andet.
Du ordner din familie, jeg ordner min. Og kan din familie ikke opføre sig ordentligt over for en af os, så er det dig der siger fra hos dem og omvendt.
Nu skal din familie have at vide, at de skal opføre sig ordentligt og ellers er de ikke velkomne..var det min familie der opførte sig, som de har gjort, var det mig, der skulle tage mig af den sag..og dommen ville blive den samme.

Kram ham længe og se så hvad han siger.
Jeg er sikker på du ikke mister ham på dette grundlag.

Kærligst
Sussie

 Stemmer i med Sussie, rigtig fine, rigtige ord.

Håber at høre en update fra dig. Det kan ødelægge SÅ meget hvis svigerfamilien kommer imellem jer....

Tusind tak for alle jeres svar og dejligt at vide at det ikke er mig der er sippet og krævende! Problemet er lidt, at min kæreste ikke kan trænge igennem til hans forældre - de overrumpler ham så snart han ytre sig! Jeg derimod vil uden tvivl kunne fortælle dem nøjagtigt hvad jeg mener, men det kommer til at resultere i et stort kaos! Og i virkeligheden er det vel bedst at jeg ikke ytre mig i forhold til familie freden efterfølgende!?

Men nu foreslår svigerforældrene, at jeg kontakter dem, hvis jeg har et problem og kunkluderer, at min kæreste taler min sag og ikke har samme holdning (hvilket ikke er faktum)

Min kæreste siger, at han ikke kan forklare dem hvordan det hænger sammen, fordi de ikke lytter og foreslår nu at skrive et brev! Hvad tænker i? Er det en god ide? Skal det så kun være fra ham eller fra os begge?

What to dó!?

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svar og dejligt at vide at det ikke er mig der er sippet og krævende! Problemet er lidt, at min kæreste ikke kan trænge igennem til hans forældre - de overrumpler ham så snart han ytre sig! Jeg derimod vil uden tvivl kunne fortælle dem nøjagtigt hvad jeg mener, men det kommer til at resultere i et stort kaos! Og i virkeligheden er det vel bedst at jeg ikke ytre mig i forhold til familie freden efterfølgende!?

Men nu foreslår svigerforældrene, at jeg kontakter dem, hvis jeg har et problem og kunkluderer, at min kæreste taler min sag og ikke har samme holdning (hvilket ikke er faktum)

Min kæreste siger, at han ikke kan forklare dem hvordan det hænger sammen, fordi de ikke lytter og foreslår nu at skrive et brev! Hvad tænker i? Er det en god ide? Skal det så kun være fra ham eller fra os begge?

What to dó!?

Sæt jer ned og skriv et brev sammen og lad så ham skrive det under, som om det er hans tanker der helt og holdent kommer på skrift.
Naturligvis skal han holde sig til "vi", men det er også vigtigt at han oftest bruger "jeg", så de ikke er i tvivl om at det er HANS mening der også står bag, hvis du kan følge mig.
Tror det er en rigtig god ide, når nu han ikke rigtigt har gennemslagskraft verbalt over for den tossede familie.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Sæt jer ned og skriv et brev sammen og lad så ham skrive det under, som om det er hans tanker der helt og holdent kommer på skrift.
Naturligvis skal han holde sig til "vi", men det er også vigtigt at han oftest bruger "jeg", så de ikke er i tvivl om at det er HANS mening der også står bag, hvis du kan følge mig.
Tror det er en rigtig god ide, når nu han ikke rigtigt har gennemslagskraft verbalt over for den tossede familie.

Kærligst
Sussie

Tusind tak for dine meget brugbare svar og tak fordi du tager dig tid jeg tror vi skriver et brev, hvor vi fortæller hvordan tingene hænger sammen!

Tænker bare lidt, er det helt udelukket, at jeg tager sagen i egen hånd og ringer til svigermor og forklarer vores problemer med den måde de opfører sig på!?

Anonym skriver:

Tusind tak for dine meget brugbare svar og tak fordi du tager dig tid jeg tror vi skriver et brev, hvor vi fortæller hvordan tingene hænger sammen!

Tænker bare lidt, er det helt udelukket, at jeg tager sagen i egen hånd og ringer til svigermor og forklarer vores problemer med den måde de opfører sig på!?

Er helt enig i sussie her. Det er IKKe dig der skal tage snakken!

Så selvom svigermor beder dig om at ringe så lad være, for så er det jo netop dig der kommer i klemme og det skal det ikke være.

Tror din svigerfamilie ikke vil se i øjnene at DERES dreng kan have en anden mening end dem og det derfor MÅ komme/være dig.

Så skriv brevet og lad kæresten klare det. Han må jo også lære at tage konflikter og sige fra og blive ved indtil hans familie forstår.

Jeg synes sussie skriver det meget rigtigt med at der både skal stå vi men også jeg i det brev.

:-) Sisse

ladydan1 skriver:

Er helt enig i sussie her. Det er IKKe dig der skal tage snakken!

Så selvom svigermor beder dig om at ringe så lad være, for så er det jo netop dig der kommer i klemme og det skal det ikke være.

Tror din svigerfamilie ikke vil se i øjnene at DERES dreng kan have en anden mening end dem og det derfor MÅ komme/være dig.

Så skriv brevet og lad kæresten klare det. Han må jo også lære at tage konflikter og sige fra og blive ved indtil hans familie forstår.

Jeg synes sussie skriver det meget rigtigt med at der både skal stå vi men også jeg i det brev.

:-) Sisse

I har helt sikkert ret! Det er bare svært! Jeg bliver jo også frustreret over kæresten, når hans ord ingen gennemslagskraft har men de er stride, virkelig! Det værste pt er at vi skal holde jul med dem og jeg er så ked af det

Det lyder godt nok som om svigermor er ved at spille alle ud mod alle her. Hun skaber spild mellem dig og hendes søn, men også jer og hendes mand. Mændene i hendes liv har nok i lang tid ladet hende køre dem rundt. Efter min mening kan familiemedlemmer af den type KUN behandles på en måde - overbærenhed! Hun har ikke været bevidst om sine handlinger og kan tydeligvis ikke se sig selv udefra, men efter min mening har du ikke brug for at trække linjerne yderligere op - det er jo bare brænde på hendes bål.

Inviter dem dog på et lækkert måltid, ikke for at tale ud, men for at komme ud af det med hinanden. Hold bestemt på dine grænser og lad være med at åbne mere op end at være høflig og imødekommende. Du skal være den voksne her og ikke køre med på hendes barnlige intriger. Hvis hun bliver krævende, må du være overbærende og tydelig gøre klart at du ikke er nede på hendes plan. Inde i dit hovedet siger du bare "ja, ja lille svigermor - det er vist svært at lære en gammel hund nye tricks" - hjælp din mand til at gå til det med samme indstilling.

Åben krig i en familie er aldrig godt for noget - men det afhænger jo selvfølgelig meget af, hvor meget hun formår at kravle under dit skin, for det kan jo blive for anstrengende at håndtere.

Glædelig jul til dig:-)

Anonym skriver:

Tusind tak for dine meget brugbare svar og tak fordi du tager dig tid jeg tror vi skriver et brev, hvor vi fortæller hvordan tingene hænger sammen!

Tænker bare lidt, er det helt udelukket, at jeg tager sagen i egen hånd og ringer til svigermor og forklarer vores problemer med den måde de opfører sig på!?

Lige nu tror jeg det er vigtigt at det er deres søn, der viser dem at HAN er den de først og fremmest rammer, også igennem deres opførsel over for dig. Hvis de skal bevare respekten eller rettere opfatte, at de bliver NØDT til at opbygge den respekt, så er det ham, der skal tage konfrontationen med dem. Derigennem styrkes også hans selvtillid og selvrespekt.
Senere, når der er groet græs over det hele, og der er gået noget tid, så kan du måske engang tage sagen op, men der skal gå lang tid.
Min mor sagde til mig, da jeg var ganske ung, at en mor altid kan tilgive sit barn, men aldrig sit svigerbarn, hvis der bliver konfrontationer, og livet har lært mig at det er såre rigtigt. Jeg har altid overholdt den regel og har derved altid haft særdeles gode forhold til diverse svigermødre. De har aldrig fået direkte kritik og jeg har aldrig skændtes med dem om noget. Har de forsøgt konflikter med mig, har jeg bøjet af og er gået uden om. Jeg har ofte sagt ja, men har så gjort som det passede mig bedst bagefter. Men at jeg så af og til har fyret op under deres søn og sagt at nu måtte han lige se, at få snakket med deres mor om det eller det, er så noget helt andet 

Kildebakken skriver:

Det lyder godt nok som om svigermor er ved at spille alle ud mod alle her. Hun skaber spild mellem dig og hendes søn, men også jer og hendes mand. Mændene i hendes liv har nok i lang tid ladet hende køre dem rundt. Efter min mening kan familiemedlemmer af den type KUN behandles på en måde - overbærenhed! Hun har ikke været bevidst om sine handlinger og kan tydeligvis ikke se sig selv udefra, men efter min mening har du ikke brug for at trække linjerne yderligere op - det er jo bare brænde på hendes bål.

Inviter dem dog på et lækkert måltid, ikke for at tale ud, men for at komme ud af det med hinanden. Hold bestemt på dine grænser og lad være med at åbne mere op end at være høflig og imødekommende. Du skal være den voksne her og ikke køre med på hendes barnlige intriger. Hvis hun bliver krævende, må du være overbærende og tydelig gøre klart at du ikke er nede på hendes plan. Inde i dit hovedet siger du bare "ja, ja lille svigermor - det er vist svært at lære en gammel hund nye tricks" - hjælp din mand til at gå til det med samme indstilling.

Åben krig i en familie er aldrig godt for noget - men det afhænger jo selvfølgelig meget af, hvor meget hun formår at kravle under dit skin, for det kan jo blive for anstrengende at håndtere.

Glædelig jul til dig:-)

Tak for svar! Du har helt ret ang. Din karakteristik af hende - hun kører rundt med sin mand og deres sønner! Mht at kører med på hendes vogn, så har jeg gjort det de sidste 4 år og kan ikke mere! Tænker, at det er bedre at hun får ren besked en gang for alle og så bliver det forhåbentlig mere tåleligt at være sammen!

Kildebakken skriver:

Inviter dem dog på et lækkert måltid, ikke for at tale ud, men for at komme ud af det med hinanden. Hold bestemt på dine grænser og lad være med at åbne mere op end at være høflig og imødekommende. Du skal være den voksne her og ikke køre med på hendes barnlige intriger. Hvis hun bliver krævende, må du være overbærende og tydelig gøre klart at du ikke er nede på hendes plan. Inde i dit hovedet siger du bare "ja, ja lille svigermor - det er vist svært at lære en gammel hund nye tricks" - hjælp din mand til at gå til det med samme indstilling.

Åben krig i en familie er aldrig godt for noget - men det afhænger jo selvfølgelig meget af, hvor meget hun formår at kravle under dit skin, for det kan jo blive for anstrengende at håndtere.

Glædelig jul til dig:-)

Hun skal da ikke "bare bukke under" og lade svigermor fortsætte sådan som hun gør.. og undskyld, men det er sådan jeg opfatter dit indlæg - hvis jeg tager fejl så sig til..
altså det er sat lidt hårdt op

Ideen med brevet... Tjo det er da en god ide, men tror desværre ikke at det får den respons som i ønsker.. Tror bare at de måske vil tænke "Nu har hun sq skrevet et brev som hun har tvunget vores søn til at skrive under på"...

Håber det virker, men jeg tvivler... Men hvad har i at miste pt? Det er om at forsøge...