UPDATE: kan ikke døje min svigerfamilie!

Hej tøser!

Jeg har tidligere haft et indlæg, hvor jeg forklarede hvordan min svigerfamilie opførte sig til vores barnedåb!

Lige et kort resume: svigermor bad vores veninder, som var faddere, om at flytte sig fra forreste række og bad dem sætte sig ned bagved

Kærestens mormor tog billeder af alle gæsterne undtagen vores venner

Efter hovedretten samledes svigerfamilien i køkkenet og tog det mad de ville have og lagde det i lommer og tasker ( dette på trods af at det er min familie som har betalt og lavet alt til dåben)

I tirsdags snakkede min kæreste så med hans mor og forklarede vores oplevelse af hele situationen! Det blev ikke taget godt imod og det endte med at kæresten blev bedtrumfet og de sluttede samtalen som uvenner

Idag ringer kærestens far så og fortæller, at han er meget skuffet og at kæresten skulle ha ringet tilbage! Derefter fortæller han, at familien ikke tror på at min kæreste mener det samme som mig og at de synes han er min stikirenddreng

Vi tænkte bare at det var mest naturligt at kæresten tog den med sin familie, ligesom at jeg ville have taget den med min familie!

Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre!? Skal jeg ligge kortene på bordet og forklare svigerfamilien hvordan jeg har det eller skal jeg bare acceptere at de diktere vores liv og skider på vores værdier?

Er så ked af det, både på kærestens vegne, men også fordi jeg er bange for at miste ham

Anonym skriver:

Hej tøser!

Jeg har tidligere haft et indlæg, hvor jeg forklarede hvordan min svigerfamilie opførte sig til vores barnedåb!

Lige et kort resume: svigermor bad vores veninder, som var faddere, om at flytte sig fra forreste række og bad dem sætte sig ned bagved

Kærestens mormor tog billeder af alle gæsterne undtagen vores venner

Efter hovedretten samledes svigerfamilien i køkkenet og tog det mad de ville have og lagde det i lommer og tasker ( dette på trods af at det er min familie som har betalt og lavet alt til dåben)

I tirsdags snakkede min kæreste så med hans mor og forklarede vores oplevelse af hele situationen! Det blev ikke taget godt imod og det endte med at kæresten blev bedtrumfet og de sluttede samtalen som uvenner

Idag ringer kærestens far så og fortæller, at han er meget skuffet og at kæresten skulle ha ringet tilbage! Derefter fortæller han, at familien ikke tror på at min kæreste mener det samme som mig og at de synes han er min stikirenddreng

Vi tænkte bare at det var mest naturligt at kæresten tog den med sin familie, ligesom at jeg ville have taget den med min familie!

Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre!? Skal jeg ligge kortene på bordet og forklare svigerfamilien hvordan jeg har det eller skal jeg bare acceptere at de diktere vores liv og skider på vores værdier?

Er så ked af det, både på kærestens vegne, men også fordi jeg er bange for at miste ham

puuha lyder ikke rart

jeg har ingen goe råd desværre, men jeg synes trods alt det virker til at dig og din kæreste er på samme side og det er nok det allervigtigste hvis han var mere mors-dreng end din kæreste så tror jeg det havde været RIGTIG træls.

Men man skal virkelig ikke undervurdere hvor vigtig en god svigerfamilie er.... kan det være de har følt sig oversete, hvis I har mere kontakt og tættere relation med din familie også hvis de betalte barnedåben? ej jeg ved det ikke, men øv at en rigtig god oplevelse (som barnedåb skal være) blev ødelagt af hvad der lyder som nogle (pardon my french) egoistiske røvbananer!

ER kæresten enig med dig?

Er han det så skal HAN gøre klart overfor sin familie at det IKKE kun kommer fra dig men fra jer BEGGE men da de er hans familie så er det ham der fortæller det. Det er vigtigt at han kan tage konflikten og han skal stå imod.

Er kæresten ikke enig med dig, ja så tror jeg bare ikke i får et godt forhold, for så vil svigerfamilien altid kunne "tryne" dig.

Øv øv for en situation.

:-) Sisse

Anonym skriver:

Hej tøser!

Jeg har tidligere haft et indlæg, hvor jeg forklarede hvordan min svigerfamilie opførte sig til vores barnedåb!

Lige et kort resume: svigermor bad vores veninder, som var faddere, om at flytte sig fra forreste række og bad dem sætte sig ned bagved

Kærestens mormor tog billeder af alle gæsterne undtagen vores venner

Efter hovedretten samledes svigerfamilien i køkkenet og tog det mad de ville have og lagde det i lommer og tasker ( dette på trods af at det er min familie som har betalt og lavet alt til dåben)

I tirsdags snakkede min kæreste så med hans mor og forklarede vores oplevelse af hele situationen! Det blev ikke taget godt imod og det endte med at kæresten blev bedtrumfet og de sluttede samtalen som uvenner

Idag ringer kærestens far så og fortæller, at han er meget skuffet og at kæresten skulle ha ringet tilbage! Derefter fortæller han, at familien ikke tror på at min kæreste mener det samme som mig og at de synes han er min stikirenddreng

Vi tænkte bare at det var mest naturligt at kæresten tog den med sin familie, ligesom at jeg ville have taget den med min familie!

Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre!? Skal jeg ligge kortene på bordet og forklare svigerfamilien hvordan jeg har det eller skal jeg bare acceptere at de diktere vores liv og skider på vores værdier?

Er så ked af det, både på kærestens vegne, men også fordi jeg er bange for at miste ham

Jeg mener du skal gå hen og lægge armene om din kæreste..give ham verdens største kys og sige:
- Min elskede. Du og jeg har valgt at leve sammen og at skabe vores egen familie sammen.
Vi har IKKE valgt at leve sammen med vores respektive svigerfamilier, men med hinanden.
Jeg elsker DIG, men har svært ved at elske din familie, men jeg vil strække mig meget langt for at acceptere dem.
Men du er mit et og alt og fordi vi er et, så skal vi også være 100% loyale mod hinanden, og der kommer vi i første række hos hinanden, før forældre, søskende og alt muligt andet.
Du ordner din familie, jeg ordner min. Og kan din familie ikke opføre sig ordentligt over for en af os, så er det dig der siger fra hos dem og omvendt.
Nu skal din familie have at vide, at de skal opføre sig ordentligt og ellers er de ikke velkomne..var det min familie der opførte sig, som de har gjort, var det mig, der skulle tage mig af den sag..og dommen ville blive den samme.

Kram ham længe og se så hvad han siger.
Jeg er sikker på du ikke mister ham på dette grundlag.

Kærligst
Sussie

ladydan1 skriver:

ER kæresten enig med dig?

Er han det så skal HAN gøre klart overfor sin familie at det IKKE kun kommer fra dig men fra jer BEGGE men da de er hans familie så er det ham der fortæller det. Det er vigtigt at han kan tage konflikten og han skal stå imod.

Er kæresten ikke enig med dig, ja så tror jeg bare ikke i får et godt forhold, for så vil svigerfamilien altid kunne "tryne" dig.

Øv øv for en situation.

:-) Sisse

ladydan1 skriver:

ER kæresten enig med dig?

Er han det så skal HAN gøre klart overfor sin familie at det IKKE kun kommer fra dig men fra jer BEGGE men da de er hans familie så er det ham der fortæller det. Det er vigtigt at han kan tage konflikten og han skal stå imod.

Er kæresten ikke enig med dig, ja så tror jeg bare ikke i får et godt forhold, for så vil svigerfamilien altid kunne "tryne" dig.

Øv øv for en situation.

:-) Sisse

godt skrevet

SussieThyssen skriver:

Jeg mener du skal gå hen og lægge armene om din kæreste..give ham verdens største kys og sige:
- Min elskede. Du og jeg har valgt at leve sammen og at skabe vores egen familie sammen.
Vi har IKKE valgt at leve sammen med vores respektive svigerfamilier, men med hinanden.
Jeg elsker DIG, men har svært ved at elske din familie, men jeg vil strække mig meget langt for at acceptere dem.
Men du er mit et og alt og fordi vi er et, så skal vi også være 100% loyale mod hinanden, og der kommer vi i første række hos hinanden, før forældre, søskende og alt muligt andet.
Du ordner din familie, jeg ordner min. Og kan din familie ikke opføre sig ordentligt over for en af os, så er det dig der siger fra hos dem og omvendt.
Nu skal din familie have at vide, at de skal opføre sig ordentligt og ellers er de ikke velkomne..var det min familie der opførte sig, som de har gjort, var det mig, der skulle tage mig af den sag..og dommen ville blive den samme.

Kram ham længe og se så hvad han siger.
Jeg er sikker på du ikke mister ham på dette grundlag.

Kærligst
Sussie

Ja... Så rigtig a gøre. Det gjorde jeg med min kæreste.... Og ham har jeg ikk mistet...

skide godt indlæg....

SussieThyssen skriver:

Jeg mener du skal gå hen og lægge armene om din kæreste..give ham verdens største kys og sige:
- Min elskede. Du og jeg har valgt at leve sammen og at skabe vores egen familie sammen.
Vi har IKKE valgt at leve sammen med vores respektive svigerfamilier, men med hinanden.
Jeg elsker DIG, men har svært ved at elske din familie, men jeg vil strække mig meget langt for at acceptere dem.
Men du er mit et og alt og fordi vi er et, så skal vi også være 100% loyale mod hinanden, og der kommer vi i første række hos hinanden, før forældre, søskende og alt muligt andet.
Du ordner din familie, jeg ordner min. Og kan din familie ikke opføre sig ordentligt over for en af os, så er det dig der siger fra hos dem og omvendt.
Nu skal din familie have at vide, at de skal opføre sig ordentligt og ellers er de ikke velkomne..var det min familie der opførte sig, som de har gjort, var det mig, der skulle tage mig af den sag..og dommen ville blive den samme.

Kram ham længe og se så hvad han siger.
Jeg er sikker på du ikke mister ham på dette grundlag.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg mener du skal gå hen og lægge armene om din kæreste..give ham verdens største kys og sige:
- Min elskede. Du og jeg har valgt at leve sammen og at skabe vores egen familie sammen.
Vi har IKKE valgt at leve sammen med vores respektive svigerfamilier, men med hinanden.
Jeg elsker DIG, men har svært ved at elske din familie, men jeg vil strække mig meget langt for at acceptere dem.
Men du er mit et og alt og fordi vi er et, så skal vi også være 100% loyale mod hinanden, og der kommer vi i første række hos hinanden, før forældre, søskende og alt muligt andet.
Du ordner din familie, jeg ordner min. Og kan din familie ikke opføre sig ordentligt over for en af os, så er det dig der siger fra hos dem og omvendt.
Nu skal din familie have at vide, at de skal opføre sig ordentligt og ellers er de ikke velkomne..var det min familie der opførte sig, som de har gjort, var det mig, der skulle tage mig af den sag..og dommen ville blive den samme.

Kram ham længe og se så hvad han siger.
Jeg er sikker på du ikke mister ham på dette grundlag.

Kærligst
Sussie

 Godt skrevet

Marianne

www.stjerneleg.dk

Umiddelbart synes jeg at i har gjort det helt rigtige... At lade ham tage kampen med sin del af familien.. 

Som flere er inde på - så er det bare vigtigt at han også mener det... At dette bliver slået fast overfor familien. 

Synes sq det er synd for jeres venner (og jer) at i skulle have de oplevelser... 

Slut herfra - andre kloge har snuppet mine ord