Vi tilbringer juleaften hvert andet år med min familie og hvert andet år med min mands. Denne aften åbner vi gaver til og fra dem der er tilstede. Derudover tager vi på julebesøg. Det inbefatter en tur til hver af oldemødrene (2 stk) og en tur til den del af familien, der ikke holdes jul med det pågældende år. Ved disse besøg udveksles der gaver og hygges. Nogensteder minder det lidt om en ekstra juleaften, andre steder er det mere en julefrokost.
Jeg er selv vokset op på den måde, og synes det er en helt vildt hyggelig tradition at tage rundt til familien i julen. Det er der garanteret også mange andre der alligevel gør, men måske uden udveksling af gaver. Jeg er af den holdning at gaver har en giver, og at dennes tilstedeværelse er vigtig.
Personligt synes jeg faktisk det kan være lidt overvældende/irriterende at skulle sidde juleaften og skulle se på børn der skal åbne en milliard julegaver fra mennesker der slet ikke er tilstede. Både fordi det kan tage utroligt lang tid, men også fordi jeg synes at gaverne forsvinder lidt i mylderet. Hvis jeg har trasket byen tynd for at finde lige netop den LEGO dims der er sejest indenfor det budget vi nu ligger inde med, kan jeg godt føle at det er lidt surt at barnet så også skal have en dobbelt så stor (og dermed pr definition dobbelt så sej) samme, af een der ikke er tilstede... Og hertil skal det måske nævnes at børnene i vores familier faktisk er bemærkelsesværdigt gode til at modtage gaver...
Uha, jeg har mange flere tanker omkring dette emne, men jeg tror risikoen er for stor for at det blver noget roderi, så jeg tror jeg stopper her...
Anmeld