albertesmor skriver:
http://www.steno.dk/documents/forskning/pressemeddelser/fedmegen.pdf
Den genetiske arv
Fedme er et indviklet fænomen, og hvor man tidligere troede, at det var et spørgsmål om karakter og viljestyrke, ved man nu, at der er betydelig flere grunde til fedme. Mange mennesker er gennem deres genetiske arv disponerede for at udvikle fedme, og det er disse, der først og fremmest angribes af fedme-epidemien. Man mener, at helt op til 130 forskellige gener er indblandet i udviklingen af fedme, men sammenhængen mellem dem kendes endnu ikke. På længere sigt kan man forstille sig, at genterapi vil kunne ændre denne form for fedme. Fedtvævet producerer selv hormoner, der virker på samme måde som det kvindelige kønshormon østrogen. Denne produktion øger risikoen for visse kræftsygdomme, bidrager til menstruationsforstyrrelser hos kvinder og kan nedsætte evnen til at blive gravid.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ern%C3%A6ring/fedme/fedme_(%C3%85rsager)
Nu står der jo "Mange mennesker er gennem deres genetiske arv disponerede for at udvikle fedme, og det er disse, der først og fremmest angribes af fedme-epidemien.", hvilket jo vil sige, at de er genetisk disponeret for at blive fede. Jeg forstår det som om, at de måske lettere tager på osv., men jeg tror ikke på, at man bliver fed, fordi det ligger i generne. Man kan jo ikke blive fed, hvis man ikke spiser mere end man forbrænder, så selvom man kan være genetisk disponeret for fedme, så bliver man det jo altså ikke, hvis man lever i kalorievedligeholdelse eller underskud og ellers lever et sundt liv med motion.
Og det på lige fod med dem der siger, at de tager på af p-piller. Nej, det gør man ikke. Man kan få nogle forudsætninger for fedme. Fx øget sultfornemmelse. Men man bliver ikke fed, hvis man ikke spiser mere end man forbrænder. Der er ikke nok kalorier i p-piller eller antidepressiv medicin til at man kan tage på af den. Derimod kan man opleve bivirkninger som øget sultfornemmelse, behov for sukker, der tilfredsstiller lystcentrene i hjernen osv. Men hvis man tilfredsstiller den sult med grøntsager, skal man eddermame spise meget for at tage på af dem.
Så ja. Jeg er enig i, at man kan være genetisk disponeret, men i sidste ende, er det stadig ens eget ansvar, at man bliver fed. For så må man sørge for at modvirke disse genetisk medfødte dispositioner, og sørge for, at de ikke kommer til udtryk.
Hilsen en x-fed 
