Jeg skal på en date, men...

Pena skriver:

Hejsa

Hvis det var mig ville jeg liige mødes et par gange for at se om I overhovedet klikker. Hvis I så kommer ind på sådanne emner ville jeg være helt ærlig om situationen (som jeg ikke helt kender) Jeg synes ikke det er at være uærlig at vente lidt. Med mindre han som det første spørger dig om sådanne ting, og du så ikke nævner det, men det gør han nok ikke som det første.

Jeg kan huske i singleliv var der en kvinde på 37-38 som altid nævnte på første date at hun ville have børn NU, og angsten stod meget tydeligt i mændenes øjne. Forståeligt nok.

Men jeg tror du vil kunne fornemme når det er tid til at nævne det.

Good luck med måske mr right.

Ha ha, ja, det er nemlig også hende jeg lige har tankerne. Man kunne virkelig se hvordan de stakkels mænd straks begyndte at lede efter den nærmeste udgang

Men jeg venter og ser hvordan kemien er og hvis det kommer op så vil jeg ikke lyve. Hvorfor skulle han også lige vade ind i mit liv nu??? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at stikke halen mellem benene og løbe skrigende væk inden han gør det

Pyhh, den er svær!

Nogle mænd er large andre ikke..

Jeg valgte at droppe dateriet lige op til inseminering. Datede lidt da jeg kun havde taget beslutningen. Det gik helt galt, jeg var slet ikke fokuseret.

Da jeg så var blevet gravid og var halvvejs, så mødte jeg en mand, som jeg datede. Han synes det hvar HELT fint, at jeg var gravid med donor og synes, jeg var sej! Han havde fået sine børn og ønskede at hans kæreste også havde fået sine Og om de så lå i min mave eller sad i min sofa, det var han ligeglad med...!

Jeg kunne desværre bare ikke finde ud af det. Jeg var jo så fokuseret på min graviditet, som var ret hård - og havde ærlig talt lidt stress over at finde ny mand med dertilhørende forpligtelser.. hahah..