Jeg skal på en date, men...

Marco2 skriver:

Altså hvis det falder naturligt at snakke om det så gør det. Men ellers tror jeg, jeg ville vente lidt.

Få en god aften og se om kemien er der til flere dates. Og så kan du overveje hvornår det skal fortælles, men tror ikke jeg ville sige det på aller første date.

God fornøjelse.

AG

Helt enig!!

Altså, hvilken mand tænker "denne fremmede kvinde, der snart skal have fremmed sæd op i sig, så hun kan blive gravid med et fremmed barn, HUN er da bare the one!!"

Giv ham en chance! Måske er han din The one, og du kan glemme alt om donorbaby og lave et lille fælles love-child istedet!!! Giv ham en måned!! Til den tid bør du og han vide om i har fælles udsigter og er forelskede, eller om det bare er en lille flirt!

 

anna-jonas skriver:

Nu ved jeg ikke lige hvad dit projekt går ud på, men jeg gætter på at du skal insemineres, og være alene om barnet. Eller måske er du allerede gravid??

Men anyhow..................synes at du lige skal vente med at springe bomben. For det er en MEGET stor ting, og det ville vist få de fleste mænd til at smutte. Hvis der er en medicinsk grund til at du vælger at få et barn alene, så er det nok nemmere for ham at kapere. Men hvis det er fordi du ikke vil vente længere på mr. right, så kan det virke voldsomt på ham.

Mit råd er: VENT.................se om det er noget, før du fortæller så privat og intim en ting.

M.v.h Mette

Ups, det glemte jeg helt at skrive. Ja, jeg har valgt at få barn alene via donor og jeg skal insemineres her i weekenden. Det er faktisk både pga af at jeg ikke har mødt manden endnu, men i særdeleshed også fordi jeg har problemer med mit underliv, så jeg tør ikke vente længere.

Og ja det er nemlig en meget privat ting og jeg får vel egentlig heller ikke alt at vide om ham på første date. Jeg ved at han gerne vil ha børn  Så hvis snakken tilfældigvis falder på børn og ønsker for fremtiden, ja, så kan jeg ikke lyve.

TinaPina skriver:

Nu kan jeg ikke se hvordan dit projekt foregår, men jeg ville vælge at fortælle det på første date.

For mig, alt efter alder osv ville det nok være en deal breaker. Og så er det træls at engagere sig i et menneske der ikke er på vej det samme sted hen i livet som én selv.

Måske din date er klar til at få børn, måske han samtidig er den eneste ene? Så ville det måske være ret fedt hvis han deltog i projektet?

Måske din date SLET ikke kan se sig selv med børn, og så er i jo ikke noget for hinanden alligevel.

Jeg havde sagt det! Den rigtige mand løber ingen steder

Han vil gerne ha børn

Ville du ikke være bange for at han smuttede før han egentlig fik lært dig ordenligt at kende? Det er let at vælge fra når man ikke har investeret. Og nogle gange er jeg selv blevet overrasket positivt for personen betyder lige pludselig mere end "cv'et"

Mutti2B skriver:

Han vil gerne ha børn

Ville du ikke være bange for at han smuttede før han egentlig fik lært dig ordenligt at kende? Det er let at vælge fra når man ikke har investeret. Og nogle gange er jeg selv blevet overrasket positivt for personen betyder lige pludselig mere end "cv'et"

Nej det ville jeg ikke. For lige nu, er en mand ikke det vigtigste i mit liv.

Jeg forstår godt, at du selvfølgelig stadigvæk gerne vil date, og lede efter manden i dit liv. Og det respekterer jeg virkelig! Jeg håber du finder en der elsker både dig og barnet over alt på jorden.

Jeg tænker lidt, at om en måned er du måske gravid. Og det er jo fantastisk!!
Men som date ville jeg synes det var underligt, at du pludselig var ligeså langt henne som vi havde kendt hinanden. Og det ville for mig udelukke nogle ting.
Jeg ville have svært ved, at tage min gravide kæreste med hjem til mor og far, når jeg nu ikke var faderen. Men det er måske også min sønderjyske sippethed

Og det skal IKKE lyde som om jeg ikke synes det er super at du har taget valget om at blive mor. For jeg synes det er dejligt vi bor i et land hvor det er en mulighed

DK skriver:

Helt enig!!

Altså, hvilken mand tænker "denne fremmede kvinde, der snart skal have fremmed sæd op i sig, så hun kan blive gravid med et fremmed barn, HUN er da bare the one!!"

Giv ham en chance! Måske er han din The one, og du kan glemme alt om donorbaby og lave et lille fælles love-child istedet!!! Giv ham en måned!! Til den tid bør du og han vide om i har fælles udsigter og er forelskede, eller om det bare er en lille flirt!

 

Ja, jeg må jo nok bare indse at jeg nok ikke den bedste ko i stalden lige nu 

Jeg skal insemineres her i weekenden, så når jeg skal på date har jeg allerede fået klatten

Jeg tror jeg ser hvordan kemien er på daten og så tager den derfra

TinaPina skriver:

Nej det ville jeg ikke. For lige nu, er en mand ikke det vigtigste i mit liv.

Jeg forstår godt, at du selvfølgelig stadigvæk gerne vil date, og lede efter manden i dit liv. Og det respekterer jeg virkelig! Jeg håber du finder en der elsker både dig og barnet over alt på jorden.

Jeg tænker lidt, at om en måned er du måske gravid. Og det er jo fantastisk!!
Men som date ville jeg synes det var underligt, at du pludselig var ligeså langt henne som vi havde kendt hinanden. Og det ville for mig udelukke nogle ting.
Jeg ville have svært ved, at tage min gravide kæreste med hjem til mor og far, når jeg nu ikke var faderen. Men det er måske også min sønderjyske sippethed

Og det skal IKKE lyde som om jeg ikke synes det er super at du har taget valget om at blive mor. For jeg synes det er dejligt vi bor i et land hvor det er en mulighed

Jeg har selv tænkt samme tanker og det er jo nok også derfor jeg er så forvirret.

Lige nu er der ikke noget der er vigtigere end min kamp for at få et barn; intet! Jeg havde slet ikke dating i tankerne og har faktisk været meget afvisende over alle mandfolk det sidste ½ år, men så kom denne her dejlige mand lige pludselig ind i mit liv. Damn

Jeg ville også vente lidt. Du ved jo ikke om du er gravid, når du skal på date med ham, så der er jo ikke noget som sådan du er nødt til at fortælle. Hvis snakken falder på børn, og det er naturligt for dig at sige noget, skal du selvfølgelig ikke lyve, men jeg ville altså ikke selv bringe det op på allerførste date. Hvis der er god kemi, og I skal ses igen kan du jo se, hvor hurtigt det hele skrider frem og hvornår det føles rigtigt at sige noget. Jeg fortalte selv min kæreste meget tidligt i vores forhold at jeg ville have børn, og at det var en dealbreaker for mig hvis han ikke ville. Den skulle han godt nok lige sluge (og det tog også en del år før han var klar), men han blev da .

Mutti2B skriver:

han kender ikke til mit babyprojekt!

Jeg mødte ham til en fest, hvor vi snakkede lidt sammen og siden da har vi chattet på nettet. Nu har vi så aftalt at vi skal mødes i næste uge og jeg glæder mig. Men men men... skal jeg fortælle ham om PB når vi mødes eller vente til vi har mødt hinanden nogle gange? Et eller andet sted har jeg jo mest lyst til at være ærlig fra start så han ved hvad han har at gøre med, men på den anden side så er jeg da næsten også sikker på at skræmme ham væk!

What to do?

Hejsa

Hvis det var mig ville jeg liige mødes et par gange for at se om I overhovedet klikker. Hvis I så kommer ind på sådanne emner ville jeg være helt ærlig om situationen (som jeg ikke helt kender) Jeg synes ikke det er at være uærlig at vente lidt. Med mindre han som det første spørger dig om sådanne ting, og du så ikke nævner det, men det gør han nok ikke som det første.

Jeg kan huske i singleliv var der en kvinde på 37-38 som altid nævnte på første date at hun ville have børn NU, og angsten stod meget tydeligt i mændenes øjne. Forståeligt nok.

Men jeg tror du vil kunne fornemme når det er tid til at nævne det.

Good luck med måske mr right.

dobbelt op

MariaJ skriver:

Jeg ville også vente lidt. Du ved jo ikke om du er gravid, når du skal på date med ham, så der er jo ikke noget som sådan du er nødt til at fortælle. Hvis snakken falder på børn, og det er naturligt for dig at sige noget, skal du selvfølgelig ikke lyve, men jeg ville altså ikke selv bringe det op på allerførste date. Hvis der er god kemi, og I skal ses igen kan du jo se, hvor hurtigt det hele skrider frem og hvornår det føles rigtigt at sige noget. Jeg fortalte selv min kæreste meget tidligt i vores forhold at jeg ville have børn, og at det var en dealbreaker for mig hvis han ikke ville. Den skulle han godt nok lige sluge (og det tog også en del år før han var klar), men han blev da .

Tak for rådetDet lyder rigtigt. Hvor var det godt at din kæreste ikke blev skræmt væk, for tænk da lige hvad han ville være gået glip af