psykolog ?

Anonym skriver:

 

 

Tak for dit svar - har bare svært ved at sq snakke med min læge, da jeg lige har skiftet, hun sq være meget meget sød, men er bare ikke go til at ringe op og fortælle hende at jeg ikk trives. for jeg er 100 på jeg begyder at tude :s ..

og det plaer forholdet så meget at vi skændes hver uge :s - og jeg kan slet ikke holde det ud mere, at jeg ikke betyder mere for ham,

det er rigtig rigtig hårdt.

Lægen dømmer dig ikke. Der er ikke noget at være flov over, læger er vant til at patienter græder, og de kan sagtens rumme det.

Sådan som du har det nu, sådan havde jeg det i rigtig rigtig lang tid. Først da en tåbelig chef fik skubbet lidt mere til mig, brød jeg helt sammen og gik endelig til læge. Mine tanker var det samme, jeg synes det var noget pjat at ringe og fortælle om mine problemer, selv om jeg vidste at det var det der skulle til. Jeg synes måske endda at jeg ikke helt var vigtig nok, at jeg bare kunne tage mig sammen. Men man når et punkt hvor man ikke længere bare kan tage sig sammen, og når man er nået så langt som til at man ved man har brug for at høre om der er noget galt eller ej, så skal man bare se at komme afsted. Det kan være tristhed eller "ond i livet" men hvis man ikke gør noget ved det, så kan man måske med tiden udvikle en depression.

Du skal lytte til dig selv og ringe til lægen!!!! Held og lykke

Anonym skriver:

 

Hvad skal jeg sige, det er L.... jeg har det meget dårligt med mig selv, kan jeg få en tid til at komme til læge. ?

har aldrig troet at jeg sq komme herud :s

Bare sig at du har det rigtig skidt, og at du gerne vil have en henvisning til en psykolog. Så vil hun sikkert sige at hun lige skal se dig først (det skal de vist, før de henviser). Hun har helt sikkert pøvet det før, du er langt fra den eneste der har ondt i livet:-(

SussieThyssen skriver:

Jamen herreste gud min pige...jeg er da sikker på du er helt normal...du er bare et menneske på godt og ondt.
Husk på, at vi er alle summen af de ting, der er sket i ens liv indtil nu, og hvad du end har oplvet tidligere i dit liv, så har det været med til at forme dig til det, du er i dag.
Men hvis man ikke kan overskue den "sum", jamen så kan man i en periode få brug for hjælp til at rydde op i de indre skabe, få lagt på plads på hylderne og smidt alt det ud, som enten er slidt op eller bare ikke dur.
Og det er der ingen skam ved.
Jeg tror langt de fleste mennesker mindst een gang i deres liv, har prøvet den følelse af kaotisk rod i deres indre liv og hvor man er lige ved at give op.
Derfor er det også godt, hvis du får noget hjælp til at få styr på alle de mange tanker, oplevelser og følelser, du har i dit indre skab. Men det gør dig IKKE mindre normal....husk det!!!

Det du skal gøre nu er at gå ned til din læge, få en snak om tingene og en henviskning til en psykolog...og så tage den derfra.
Du får 1000 knus

Kærligst
Sussie

Jeg ved bare ikke hvad jeg ska ringe og sige ? - jeg er slidt op.

Anonym skriver:

 

Jeg ved bare ikke hvad jeg ska ringe og sige ? - jeg er slidt op.

Du ringer og bestiller en tid til en samtale, da du har det dårligt psykisk , mere behøver du ikke at uddybe i telefonen.
og når du så kommer ind til lægen, så sætter du dig ned og starter fra en ende af.

Znuzke skriver:

Lægen dømmer dig ikke. Der er ikke noget at være flov over, læger er vant til at patienter græder, og de kan sagtens rumme det.

Sådan som du har det nu, sådan havde jeg det i rigtig rigtig lang tid. Først da en tåbelig chef fik skubbet lidt mere til mig, brød jeg helt sammen og gik endelig til læge. Mine tanker var det samme, jeg synes det var noget pjat at ringe og fortælle om mine problemer, selv om jeg vidste at det var det der skulle til. Jeg synes måske endda at jeg ikke helt var vigtig nok, at jeg bare kunne tage mig sammen. Men man når et punkt hvor man ikke længere bare kan tage sig sammen, og når man er nået så langt som til at man ved man har brug for at høre om der er noget galt eller ej, så skal man bare se at komme afsted. Det kan være tristhed eller "ond i livet" men hvis man ikke gør noget ved det, så kan man måske med tiden udvikle en depression.

Du skal lytte til dig selv og ringe til lægen!!!! Held og lykke

Jeg var en stærk pige inden jeg fik min kæreste. jeg troede vi kunne alt sammen og har var stærk nok til at rumme mine fejl. men vi er begge så stædige, at hvis jeg kommer til at sige nogle dumme ting, så blir han ved og sir noget endnu værre- feks idag skal han til julefrokost, han ved hvordan jeg har det med det. tror du han ville sige farvel til mig, fortælle hvor meget han gern ville os på trods af et skændesri igår. NEJ. jeg kunne igen bare gå ud af døren fuldstændig græde færdig, med den besked om at vi måske skal miste hinanden for at se tilbage på hvad vi havde.

Jeg sad og fortalte min mor igår hvor dårligt jeg har det med mig selv, hvor dårligt forholdet er. og jeg ren faktisk havde brug for en ude fra, til at endten gi mig værktøj til at komme ud af det her forhold, så jeg kan få min styrke tilbage, eller værktøj til at bebejde min jalousi, og min syn på mig selv.

kæresten sad og hørte det hele, ikke en kærlig kram kunne jeg få. derimod kunne jeg få de ord, at jeg selv er skyld i det kaos.

og er sleeet ikke gald for at være gravid, når det er sådan her det skal være på.

SussieThyssen skriver:

Du ringer og bestiller en tid til en samtale, da du har det dårligt psykisk , mere behøver du ikke at uddybe i telefonen.
og når du så kommer ind til lægen, så sætter du dig ned og starter fra en ende af.

skal man bare sige sådan til hende der tager telefonen, det er jo ikke lægen der gør det? - føler mig bare dum ved at sq sidde og prækede om mit liv, hun må da sidde og glo dumt på mig. og hun er min kærestes læge også.

Anonym skriver:

 

skal man bare sige sådan til hende der tager telefonen, det er jo ikke lægen der gør det? - føler mig bare dum ved at sq sidde og prækede om mit liv, hun må da sidde og glo dumt på mig. og hun er min kærestes læge også.

Du kan også få din mor til at ringe og bestille den tid til dig. Evt. hvis du har mod på det, tage hende med til samtalen med lægen.

At det også er din kærestes læge, det skal du ikke tænke over da hun jo har tavshedspligt.

Og husk at det ikke er en skam at bede om hjælp, men det er en skam ikke at bede om hjælp!

De bedste tanker til dig.

Anonym skriver:

 

skal man bare sige sådan til hende der tager telefonen, det er jo ikke lægen der gør det? - føler mig bare dum ved at sq sidde og prækede om mit liv, hun må da sidde og glo dumt på mig. og hun er min kærestes læge også.

Jeg ville nu nok bede om en anden læge tror jeg. Det er ingen god ide med samme læge.
Men ja...du skal ikke uddybe over for lægesekretæren hvad det drejer sig om, blot bede om en tid til samtale, da du har brug for en snak fordi du ikke har det godt psykisk.
Så vil sekretæren sætte ekstra tid af til det.

Rose <3 skriver:

Du kan også få din mor til at ringe og bestille den tid til dig. Evt. hvis du har mod på det, tage hende med til samtalen med lægen.

At det også er din kærestes læge, det skal du ikke tænke over da hun jo har tavshedspligt.

Og husk at det ikke er en skam at bede om hjælp, men det er en skam ikke at bede om hjælp!

De bedste tanker til dig.

Jeg må nosse mig sammen og tag telefonen at ringe derned, det er et skidt på vejen at jeg viser for mig selv at jeg gern ville igennem det her,

Anonym skriver:

 

Jeg må nosse mig sammen og tag telefonen at ringe derned, det er et skidt på vejen at jeg viser for mig selv at jeg gern ville igennem det her,

Når du ringer er det jo sikkert sek. du taler med, så sig du gerne vil bede om en dobbeltid, da du gerne vil tale med lægen om nogen personlige problemer. (en normal tid er ca. 8 min.)

Når du har fået tiden, så synes jeg du skal, hvis du har svært ved at få taget hul på bylden dernede, simpelthen enten skrive et brev om hvordan du har det, som du tager med den dag og giver hende/ham. Eller laver noter til dig selv, som du så kan tage udgangspunkt fra.