Louisiana28 skriver:
Du har ret i, at mange får diagnosen ADHD. Der var et tidspunkt, hvor der nærmest var et ADHD-boom!
Ja, man vil vel aldrig gerne have at vide, at man er medskyldig til, at ens barn er sygt og lider.
Nu har jeg også mødt en del mennesker med forskellige psykiske lidelser, og det er bestemt ikke alle der kommer fra en dysfunktionel familie. Hvornår er en familie dysfunktionel i dine øjne?
Jeg syns det der boom stadig er aktuelt, idet der bliver udskrevet en hel del ritalin i dk. Men igen, så er det jo mediernes udlægning. Hvad der er en hel del, aner jeg jo faktisk ikke.
Næ, det er en ønskesituation at erfare man har været medvirkende til ens barns psykiske udviling af en lidelse, men omvendt, så er man som forældre til "normale og raske børn" også ansvarlig for deres mentale udvikling.
Derfor tænker jeg, at det er mere trygt at vide (for mig) at udvikler min dreng ADHD har jeg haft en faktor. Og derfor også et ansvar.
Jeg tænker derfor at jeg gør ALT hva jeg kan nu her i "opløbet", og strukturerer hans hverdag således som var han diagnosticeret. Måske lidt tosset....
En dysfunktionel famile, i mine øjne, er en familie som ikke formår at have en hverdag med stabilitet og tryghed. Det er nemmere at kigge udefra og ind på familier og "pege fingre".... Sådan at definere en "normal" familie kan jeg ikke. Jeg kan istedet ridse et par værdier op.
- Ingen pakken ind i vat og bobleplast
- Ro Renlighed og regelmæssighed.
- Kæft trit og retning indpakket i kærllighed med konsekvens.
- Jeg går ind for at min dreng ALTID ved hvad han kan regne med. Man må altså ikke pludselig noget den ene dag, man ikke må den næste og omvendt.
Man skal føle sig værdifuld, vigtig og uundværlig uden man er den som sætter hele dagsordenen for hele familien.
Gav det mening?
