Kan ikke døje svigerfamilien!

Anonym skriver:

Tak for svar jeg er ret uenig med dig i forhold til det med mine veninder! Når de er faddere, så skal de jo med op til døbefonden og så ville jeg synes, at det var underligt at de skulle komme helt nede bagfra!

Egentlig er jeg ligeglad med om man vælger at være facade mennesker, synes bare det er til grin, når man ikke har noget at have det i! Jeg mener ikke nødvendigvis at man skal dele ud af alle sine problemer, men det er min tilgang! Jeg skjuler ikke noget for nogen og hvis jeg har det svært, så må folk gerne vide det! Men sådan er vi jo så forskellige! Jeg bliver vred over, at min svigermor siger til mig direkte, at hun VIL hjælpe med maden til dåben, for min mor må ikke få æren for det! Jeg tænker bare - hvad med at hjælpe fordi du har lyst!?

Familien blev sur fordi vi valgte at sy min konformationskjole om til dåbskjole istedet for at bruge svigermors dåbskjole! Sig mig en gang - er det ikke vores barn? Jeg brækker mig over alle de ting, som man forsøger at efterleve for deres skyld og så ender det alligevel altid med ballade! Puha det den familie suger alt min energi!

Jeg havde ikke lige fanget den med at alle veninderne var faddere. Så skal de selvfølgelig op foran

 

Maise skriver:

Hold kæft en flok tosser, altså jeg kommer selv fra utraditionel familie og jejg havde ihvertfald spurgt dem om de ikke blev mætte ved maden siden de tager mad med hjem??  hvad siger din kæreste til alt dette ???

Altså han er rigtig ked af det! Det er hans familie og han har jo selv været en del af den måde at leve på! Han kan sagtens se, at det er meget forkert og er rasende over, at man kan være sådan. Han er faktisk så sur, at han har skrevet til familien, at de næste to ting, som de har inviteret til, her i december, gider han ikke komme til!

Jeg synes også det er svært. jeg har altid gjort meget for at få det hele til at fungere. Min kæreste og jeg blev kærester, da vi var henholdsvis 16 og 17 år. Svigerfamilien var allerede dengang imod vores forhold, fordi jeg ikke passede ind. (synes lige det skal nævnes at svigermor er pædagogmedhjælper og svigerfar er lastbilchaffør, så synes ikke, at de skal tro at de er mere end andre) Min kæreste måtte heller ikke være sammen med mig inden vi blev kærester, fordi de mente at jeg var dårligt selvskab

Jeg gjorde alt for, at de skulle kunne lide mig. Det kan de bare ikke - tror det er fordi jeg siger min mening og ikke gider at de skal kue mig mere! Jeg siger ikke en gang alt hvad jeg mener, men det jeg siger er åbenbart nok!

Jeg har virkelig bare lyst til at samle hele den familie og så fortælle hvordan jeg virkelig har det med dem - at jeg synes det er pinligt at de kan være så fucking højrøvet, når de ik har noget at have det i! Det sjove af det hele er, at der er så mange problemer i svigerfamilien. Altså så kan den ene ik lide den anden osv osv.. Helt til grin at lade som om det hele er ih og åh så godt, når man i bund og grund ikke kan lide hinanden!

aarhusmor skriver:

Jeg havde ikke lige fanget den med at alle veninderne var faddere. Så skal de selvfølgelig op foran

 

Det er bare i orden

Anonym skriver:

Det er bare i orden

mht. konfirmationskjolen, så er jeg enig med dig

Jeg stod lidt i det samme dilemma, bare omvendt. Min familie ville gerne at jeg brugte familiedåbskjolen, som er rigtig gammel og meget meget fin.

Svigerfamilien havde en dåbskjole hvor alle navnene blev broderet på, ligesom et stamtræ. Og det synes jeg var sjovere, så stik imod forventningerne valgte jeg den

Jeg kan heller ikke fordrage min svigerfamilie - det er vist mere reglen end undtagelsen i dag, er mit indtryk...

baby2010 skriver:

Jeg kan heller ikke fordrage min svigerfamilie - det er vist mere reglen end undtagelsen i dag, er mit indtryk...

hvordan gør du så? hvad gør du for at holde det inde?

Jeg kan forstår at du er rystet.
Det kan opleves som en stor udfordring, at skulle leve med svigerforældre der har en tendens til at blende sig i alt det de ikke skal blende sig i. Og hvorfor skal det nu også være så svært, når når man selv godt ved hvad man har for værdier
og hvad man vil og ikke vil? Jeg tror simpelthen at dine svigerforældre har svært ved at give slip, som så mange andre...
Kan det nu også være rigtig at du/I vil bestemme hvem der skal være tættest på jer (også i kirken) - når hun måske selv ønsker at være det?
Det sjove er, at de sikkert ønsker det bedste for jer, men glemmer,at det bedste for jer ikke nødvendigvis er det, de synes er bedst (for dem selv).
Jeg tror både at det er et udtryk for deres hjælpløshed ift.deres nye rolle (selv efter 6,5 år), men også for deres manglende empati og respekt over for jeres fælles liv - og der er den selvfølgelig galt.
Helt konfliktfri kommer I nok ikke ud af den. Enten kan I prøve at ignorere det (men det er jo også lidt tosset,hvis man ikke vil have et alt for overfladisk forhold) ellers tage en alvorlig snak med dem om jeres værdier, som de ikke skal blende sig for meget i - for det er farlig for jeres forhold...
Nogen gang skal der også flere snakke til, det siger min egen erfaring efter 8 år!PUUHA!
Men det vigtigste er jo, at din kæreste står sammen med dig om det her og jeres lille familie. Når ja, og så, at I viser det modig over for hans familie!

sikke da nogle mennesker???? hrum....

Jeg tror jeg ville tage en laaang pause fra dem. Hvis manden har svært ved at undvære dem, kan han jo passende besøge dem sammen med jeres barn - så den relation trods alt bevares i et eller andet omfang?? det er nemlig rigtigt, som du skriver et sted - dit barn skal jo ikke nødvendigvis fratages sine bedsteforældre, hvis de er glad for, søde, omsorgsfulde osv overfor barnet... det er jo DIT problem, ikke barnets (jeg forstår dig sagtens, det er ikke det...)

og selvfølgelig er det lidt svært for din kæreste - det er trods alt hans familie... næ du, tag du dig en pause fra dem...

Jannie

sarjon skriver:

Jeg kan forstår at du er rystet.
Det kan opleves som en stor udfordring, at skulle leve med svigerforældre der har en tendens til at blende sig i alt det de ikke skal blende sig i. Og hvorfor skal det nu også være så svært, når når man selv godt ved hvad man har for værdier
og hvad man vil og ikke vil? Jeg tror simpelthen at dine svigerforældre har svært ved at give slip, som så mange andre...
Kan det nu også være rigtig at du/I vil bestemme hvem der skal være tættest på jer (også i kirken) - når hun måske selv ønsker at være det?
Det sjove er, at de sikkert ønsker det bedste for jer, men glemmer,at det bedste for jer ikke nødvendigvis er det, de synes er bedst (for dem selv).
Jeg tror både at det er et udtryk for deres hjælpløshed ift.deres nye rolle (selv efter 6,5 år), men også for deres manglende empati og respekt over for jeres fælles liv - og der er den selvfølgelig galt.
Helt konfliktfri kommer I nok ikke ud af den. Enten kan I prøve at ignorere det (men det er jo også lidt tosset,hvis man ikke vil have et alt for overfladisk forhold) ellers tage en alvorlig snak med dem om jeres værdier, som de ikke skal blende sig for meget i - for det er farlig for jeres forhold...
Nogen gang skal der også flere snakke til, det siger min egen erfaring efter 8 år!PUUHA!
Men det vigtigste er jo, at din kæreste står sammen med dig om det her og jeres lille familie. Når ja, og så, at I viser det modig over for hans familie!

Tusind tak for svar! Jeg tror du har ret i meget af det du siger min svigermor har super svært ved at give slip på sin søn og har endda ringet til mig og fortalt at hun synes jeg har stjålet ham fra hende! Hun vil være inde over alting og alt skal hun blande sig i! Jeg kan da godt have ondt af hende, men hele svigerfamilien er så forfærdelige! Sad og tænkte forleden! Min svigermor har 3 søskende! Alle 4 søskende har giftet sig med partnere uden nogen familie! Dvs at partnerne kun har en svigerfamilie! Det er problemet - de kan ikke dele! Det er så hårdt for mig!

heaven skriver:

sikke da nogle mennesker???? hrum....

Jeg tror jeg ville tage en laaang pause fra dem. Hvis manden har svært ved at undvære dem, kan han jo passende besøge dem sammen med jeres barn - så den relation trods alt bevares i et eller andet omfang?? det er nemlig rigtigt, som du skriver et sted - dit barn skal jo ikke nødvendigvis fratages sine bedsteforældre, hvis de er glad for, søde, omsorgsfulde osv overfor barnet... det er jo DIT problem, ikke barnets (jeg forstår dig sagtens, det er ikke det...)

og selvfølgelig er det lidt svært for din kæreste - det er trods alt hans familie... næ du, tag du dig en pause fra dem...

Jannie

Jeg har også overvejet pausen, men problemet er bare at kæresten min ikke vil tage med uden mig! Skal jeg så stadig stå ved min beslutning på trods af, at det betyder at ingen fra svigerfamilien kommer til at se os?

Det værste ved det hele er, at vi skal holde jul hos farmor og farfar i år! Jeg vil bare ikke!