Kan ikke døje svigerfamilien!

Sig mig en gang tøser - er det mig den er gal med? Min kæreste og jeg har været sammen i 6,5 år! Jeg kommer fra en meget utraditionel familie, hvor alle regler og normer er blevet sat på standby mine forældre bor ikke sammen, men de er stadig sammen hver dag! Vi alle snakker sammen i en meget uformel tone, og hvis nogen så det udefra, ville de sikkert synes, at vi var bindegale!

Min kærestes familie er heæt modsat! I begyndelsen misundede jeg alt ved hans familie og så dem som kernefamilie og idealbilleder! Det ændrede sig efter et års tid i familien! De er de største facade mennekser, man kan forestille sig! De ligger en dyd i, at alt skal se perfekt ud, men i virkeligheden ramler alt om ørene på dem!

Jeg har tit snakket med veninderne om min svigerfamilie, og de har selvfølgelig troet på de ting, som jeg har fortalt, men inderst inde ved jeg godt, at de altid har syntes, at jeg har overdrevet en smule (nok fordi svigerfamilien er gode til at holde facaden)

Nu har min dejlige kæreste og jeg så fået en lille datter og hun skulle så døbes (ikke for min skyld, men for svigerfamilens) kæresten min og jeg beslutter, at hans bror skal være gudfar og at tre af vores veninder skal være faddere! Jeg har hele tiden fortalt min svigermor, at gudfar og faddere skulle sidde på forreste række med os! Da mine veninder så kommer i kirken, dikterer svigermor så, at mine veninder skal sætte sig ned bagved! jeg var i chok, da de fortalte det og det var de egentlig også selv! Heldigvis trodsede de hende og sad på forreste række!

Til festen tager min kærestes mormor billeder af alle gæsterne i par! Da hun kommer til vores venner stopper hun, på trods af at de sidder klar til fotograferigen! Jeg er så sur!

Lige efter hovedretten forsvinder hele svigerfamilien i køkkenet og pakker det mad ned, som de vil have med hjem! Efterfølgende gemmer de det i deres tasker og lommer! jeg synes lige, at det skal nævnes at min mor og far har betalt stort set hele festen og at min mor har lavet stort set alt maden, bordpynt osv! Dette på trods af at begge mine forældre er førtidspensionister og ikke svømmer i penge!

Jeg er simpelthen så sur! Jeg kan fandme ikke fordrage dem! Det skal de så pisse flot ud udadtil, men de er kraftedme nogle uopdragne egoister uden manér!

Tøset, er det mig den er gal med? Bliver jeg sur over ingenting? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre !?

Undskyld det blev så langt, men jeg havde virkelig en masse at skulle ud med!

Nej det er ikke bare dig.... hold da op nogle facade ryttere!!! Come on... Håber virkelig I finder en måde at få snakket om det på!!

For det kan da virkelig være noget der tærer på parforholdet!

måske skulle du overveje at få snakket med svigermor om at du ikke syntes det var ok at de hamstrede maden fra dåben, uden de var blevet det tilbudt!! det kunne man nok godt få sagt uden at det bliver helt så voldsomt. (måske skal det tages i små bider)

Stort kram herfra!

Anonym skriver:

Undskyld det blev så langt, men jeg havde virkelig en masse at skulle ud med!

Hvad siger kæresten til det hele

Anonym skriver:

Sig mig en gang tøser - er det mig den er gal med? Min kæreste og jeg har været sammen i 6,5 år! Jeg kommer fra en meget utraditionel familie, hvor alle regler og normer er blevet sat på standby mine forældre bor ikke sammen, men de er stadig sammen hver dag! Vi alle snakker sammen i en meget uformel tone, og hvis nogen så det udefra, ville de sikkert synes, at vi var bindegale!

Min kærestes familie er heæt modsat! I begyndelsen misundede jeg alt ved hans familie og så dem som kernefamilie og idealbilleder! Det ændrede sig efter et års tid i familien! De er de største facade mennekser, man kan forestille sig! De ligger en dyd i, at alt skal se perfekt ud, men i virkeligheden ramler alt om ørene på dem!

Jeg har tit snakket med veninderne om min svigerfamilie, og de har selvfølgelig troet på de ting, som jeg har fortalt, men inderst inde ved jeg godt, at de altid har syntes, at jeg har overdrevet en smule (nok fordi svigerfamilien er gode til at holde facaden)

Nu har min dejlige kæreste og jeg så fået en lille datter og hun skulle så døbes (ikke for min skyld, men for svigerfamilens) kæresten min og jeg beslutter, at hans bror skal være gudfar og at tre af vores veninder skal være faddere! Jeg har hele tiden fortalt min svigermor, at gudfar og faddere skulle sidde på forreste række med os! Da mine veninder så kommer i kirken, dikterer svigermor så, at mine veninder skal sætte sig ned bagved! jeg var i chok, da de fortalte det og det var de egentlig også selv! Heldigvis trodsede de hende og sad på forreste række!

Til festen tager min kærestes mormor billeder af alle gæsterne i par! Da hun kommer til vores venner stopper hun, på trods af at de sidder klar til fotograferigen! Jeg er så sur!

Lige efter hovedretten forsvinder hele svigerfamilien i køkkenet og pakker det mad ned, som de vil have med hjem! Efterfølgende gemmer de det i deres tasker og lommer! jeg synes lige, at det skal nævnes at min mor og far har betalt stort set hele festen og at min mor har lavet stort set alt maden, bordpynt osv! Dette på trods af at begge mine forældre er førtidspensionister og ikke svømmer i penge!

Jeg er simpelthen så sur! Jeg kan fandme ikke fordrage dem! Det skal de så pisse flot ud udadtil, men de er kraftedme nogle uopdragne egoister uden manér!

Tøset, er det mig den er gal med? Bliver jeg sur over ingenting? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre !?

Ja nemt er det ikke med den slags sammenstød af familiemåde.
Synes godt nok det er rystende det med maden...det er i den grad uforskammet og uopdragent, og jeg var blevet meget vred, hvis jeg havde oplevet det.
Men..men..hvad stiller man op med en svigerfamilie, som er helt forkert??
Jeg kan ikke råde dig så meget, andet end at sige, at I må begrænse forholdet til dem, så meget som I kan.
Der må jo også være en grund til, at din kæreste har valgt en mere "normal" pige som dig, og så tage nogle gode samtaler med ham om at netop begrænse tilknytningsforholdet.
Jeg kan iøvrigt heller ikke forstå hvorfor du er gået med til at få dit barn døbt for at glæde svigerfamilien, hvis du selv er imod det. Nå det var blot en  bibemærkning.
Men tag snakken med kæresten, og så opbyg stille og roligt en afstand til hele sviger-menageriet.
Der skal tygges nogle mundfulde og trækkes nogle grænser, og selvom det kan være svært og måske vil bringe en hel del upopularitet, så er det bare ærgerligt..i den sidste ende kan det jo være de selv lægger en distance.
Men husk også, at de kun er mennesker, og mennesker er forskellige. Hvad du finder er forkert hos dem, så er der sikkert en masse ting de finder forkert ved dig. Kunsten er så at, om ikke andet, så finde en neutral ballance....hvis det altså kan lade sig gøre.
For mit vedkommende så havde jeg forlængst trukket mig ud af det, så meget som jeg overhovedet kunne.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Sig mig en gang tøser - er det mig den er gal med? Min kæreste og jeg har været sammen i 6,5 år! Jeg kommer fra en meget utraditionel familie, hvor alle regler og normer er blevet sat på standby mine forældre bor ikke sammen, men de er stadig sammen hver dag! Vi alle snakker sammen i en meget uformel tone, og hvis nogen så det udefra, ville de sikkert synes, at vi var bindegale!

Min kærestes familie er heæt modsat! I begyndelsen misundede jeg alt ved hans familie og så dem som kernefamilie og idealbilleder! Det ændrede sig efter et års tid i familien! De er de største facade mennekser, man kan forestille sig! De ligger en dyd i, at alt skal se perfekt ud, men i virkeligheden ramler alt om ørene på dem!

Jeg har tit snakket med veninderne om min svigerfamilie, og de har selvfølgelig troet på de ting, som jeg har fortalt, men inderst inde ved jeg godt, at de altid har syntes, at jeg har overdrevet en smule (nok fordi svigerfamilien er gode til at holde facaden)

Nu har min dejlige kæreste og jeg så fået en lille datter og hun skulle så døbes (ikke for min skyld, men for svigerfamilens) kæresten min og jeg beslutter, at hans bror skal være gudfar og at tre af vores veninder skal være faddere! Jeg har hele tiden fortalt min svigermor, at gudfar og faddere skulle sidde på forreste række med os! Da mine veninder så kommer i kirken, dikterer svigermor så, at mine veninder skal sætte sig ned bagved! jeg var i chok, da de fortalte det og det var de egentlig også selv! Heldigvis trodsede de hende og sad på forreste række!

Til festen tager min kærestes mormor billeder af alle gæsterne i par! Da hun kommer til vores venner stopper hun, på trods af at de sidder klar til fotograferigen! Jeg er så sur!

Lige efter hovedretten forsvinder hele svigerfamilien i køkkenet og pakker det mad ned, som de vil have med hjem! Efterfølgende gemmer de det i deres tasker og lommer! jeg synes lige, at det skal nævnes at min mor og far har betalt stort set hele festen og at min mor har lavet stort set alt maden, bordpynt osv! Dette på trods af at begge mine forældre er førtidspensionister og ikke svømmer i penge!

Jeg er simpelthen så sur! Jeg kan fandme ikke fordrage dem! Det skal de så pisse flot ud udadtil, men de er kraftedme nogle uopdragne egoister uden manér!

Tøset, er det mig den er gal med? Bliver jeg sur over ingenting? Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre !?

Jeg må indrømme jeg er dybt dybt rystet over at man kan opføre sig sådan til en dåb!! det er slet ikke indenfor min fatteevne...!

Havde jeg oplevet det, var jeg flejnet fuldstændig ud  om jeg så havde skabt en scene det havde jeg være helt kold overfor.

Jeg vil gå ud fra der er meget mere med den familie og mange flere historier... Noget helt andet så fatter jeg slet ikke hvordan du kan være med til at vælge hans bror som Gudfar til jeres barn når han sikkert (det lyder som alle i hans familie) også er sådan! Hos os vælger vi KUN udfra mennesker vi ved har de samme værdier som os, familie eller ej.

Må jeg spørger dig engang syntes din kæreste det er "normal" opførsel dette? Hvad siger han til det?

 

AnneP skriver:

Hvad siger kæresten til det hele

Tusind tak for svar
Altså det er lidt svært! Min kæreste er enig med mig, men synes det er kompliceret fordi det er hans familie! Han støtter mig og ville helt sikkert også vælge at distancere sig fra familien, hvis jeg bad ham om det! Synes bare dey er synd for ham! Forsøger at bide min irritation og surhed i mig, når vi er sammen med dem, men med jævne mellemrum må jeg sætte foden i og så kan jeg simpelthen ikke magte det mere!

Kæresten har forsøgt at tage den med dem flere gange, men hans mor er virkelig dygtig til at manipulere med ham og få vendt situationen, så det pludselig er os den er gal med! Magter dem virkelig ikke!

SussieThyssen skriver:

Ja nemt er det ikke med den slags sammenstød af familiemåde.
Synes godt nok det er rystende det med maden...det er i den grad uforskammet og uopdragent, og jeg var blevet meget vred, hvis jeg havde oplevet det.
Men..men..hvad stiller man op med en svigerfamilie, som er helt forkert??
Jeg kan ikke råde dig så meget, andet end at sige, at I må begrænse forholdet til dem, så meget som I kan.
Der må jo også være en grund til, at din kæreste har valgt en mere "normal" pige som dig, og så tage nogle gode samtaler med ham om at netop begrænse tilknytningsforholdet.
Jeg kan iøvrigt heller ikke forstå hvorfor du er gået med til at få dit barn døbt for at glæde svigerfamilien, hvis du selv er imod det. Nå det var blot en  bibemærkning.
Men tag snakken med kæresten, og så opbyg stille og roligt en afstand til hele sviger-menageriet.
Der skal tygges nogle mundfulde og trækkes nogle grænser, og selvom det kan være svært og måske vil bringe en hel del upopularitet, så er det bare ærgerligt..i den sidste ende kan det jo være de selv lægger en distance.
Men husk også, at de kun er mennesker, og mennesker er forskellige. Hvad du finder er forkert hos dem, så er der sikkert en masse ting de finder forkert ved dig. Kunsten er så at, om ikke andet, så finde en neutral ballance....hvis det altså kan lade sig gøre.
For mit vedkommende så havde jeg forlængst trukket mig ud af det, så meget som jeg overhovedet kunne.

Kærligst
Sussie

Tak fordi du tog dig tid til at svare! Mht dåben, så ville kæresten min gerne have lillepigen døbt og for mig var det ligemeget! Jeg er ikke ateist, men slet heller ikke kristen! Jeg ville ikke tage den, for så vigtigt var det ikke for mig!

Jeg syntes det var meget uforskammet af din svigerfamilie, jeg kan godt forstå at du er gal. Men hvad siger din kæreste?????

Perl skriver:

Jeg må indrømme jeg er dybt dybt rystet over at man kan opføre sig sådan til en dåb!! det er slet ikke indenfor min fatteevne...!

Havde jeg oplevet det, var jeg flejnet fuldstændig ud  om jeg så havde skabt en scene det havde jeg være helt kold overfor.

Jeg vil gå ud fra der er meget mere med den familie og mange flere historier... Noget helt andet så fatter jeg slet ikke hvordan du kan være med til at vælge hans bror som Gudfar til jeres barn når han sikkert (det lyder som alle i hans familie) også er sådan! Hos os vælger vi KUN udfra mennesker vi ved har de samme værdier som os, familie eller ej.

Må jeg spørger dig engang syntes din kæreste det er "normal" opførsel dette? Hvad siger han til det?

 

Min kæreste synes også at det er ret meget for meget, men han har svært ved at mande sig op og tage den med dem! Jeg ved sgu ikke om jeg bare skal trække stikket og sige, at jeg ikke magter dem mere!?