......åha

Benne-bob skriver:

Ja se det er jo netop også en af de tanker jeg har inde i mit hovede......men har jo også haft suset i maven og min første tænke var bare LYKKE.....den blev tilgengæld meget hurtigt overtaget af panik og forfærdelige tanker...

Det er en svær situation at stå i.

Men jeg ville nok tage den med barnets far, og så prøve at finde en løsning sammen med ham.

linselouise skriver:

Jeg har det så stik modsat! Er man det mindste i tvivl, så er det nok bare ikke det rigtige tidspunkt at få et barn på. En graviditet skulle gerne give en et lykkeligt sus i maven, og gør den ikke det med det samme, så tror jeg ikke på man er klar til barnet...

Nemlig.................er enig.

Hvad synes din kæreste?? Vil han gerne have barnet?? I har kun kendt hinanden i 4-5 mdr. så tag den med ro, nyd hinanden og livet. Kunne forstå at du også skal starte på uddannelse til sommer, som jo så også ville blive udsat.

Men der er kun 2 mennesker, eller faktisk kun et, der kan træffe den beslutning som du skal træffe nu. Da du jo har et barn i forvejen, ved du jo også godt hvor hårdt det er at blive forældre, og hvor meget det både kræver af parforholdet og af en selv. Der er jo ikke meget romantik over det, i sidste ende. Det er benhårdt arbejde..............som selvfølgelig også er skønt, smukt og fyldt med kærlighed.

Håber at du/i træffer en beslutning, der passer til jer.

Mette

anna-jonas skriver:

Nemlig.................er enig.

Hvad synes din kæreste?? Vil han gerne have barnet?? I har kun kendt hinanden i 4-5 mdr. så tag den med ro, nyd hinanden og livet. Kunne forstå at du også skal starte på uddannelse til sommer, som jo så også ville blive udsat.

Men der er kun 2 mennesker, eller faktisk kun et, der kan træffe den beslutning som du skal træffe nu. Da du jo har et barn i forvejen, ved du jo også godt hvor hårdt det er at blive forældre, og hvor meget det både kræver af parforholdet og af en selv. Der er jo ikke meget romantik over det, i sidste ende. Det er benhårdt arbejde..............som selvfølgelig også er skønt, smukt og fyldt med kærlighed.

Håber at du/i træffer en beslutning, der passer til jer.

Mette

Vi har jo netop ikke kendt hinanden så længe....og vi vil gerne have et barn sammen....men det var bare ikke meningen at det skulle være lige nu jo...?! Min kæreste vil såmen også gerne have et barn, det passer bare endnu mindre ind i hans liv end det gør i mit ligenu. Har svært ved at finde ud af om det er forkert at fravælge pga praktiske årsager, er bange for at ryge ned i et sort hul over det..?! Men Åha er SÅ meget i tvivl...og som flere siger kan dét vel ikke være en god ting?!

linselouise skriver:

Det er en svær situation at stå i.

Men jeg ville nok tage den med barnets far, og så prøve at finde en løsning sammen med ham.

Ja, han kommer 100 % til at være med til beslutningen..håber så bare at jeg også tager en beslutning og at jeg ikke bare går med til hvad end han finder ud af...

Benne-bob skriver:

Ja, han kommer 100 % til at være med til beslutningen..håber så bare at jeg også tager en beslutning og at jeg ikke bare går med til hvad end han finder ud af...

Da mig og min mand havde været kærester i et år, blev jeg gravid ved en fejltagelse. Jeg var på mini-piller men skulle åbenbart være den ene % som var uheldig. Det første jeg gjorde da jeg så de to streger var at løbe ind til min kæreste og stortude, og jeg gik nærmest i chok. Jeg var så ambivalent med det hele, men jeg besluttede ret hurtigt at på grund af min første reaktion, så skulle vi bare ikke have det barn. Vi var begge helt enige om at det bedste ville være at vente lidt, for vi ville begge gerne nyde hinanden alene kun os to, i et stykke tid endnu, inden vi skulle have børn.

Så jeg fik en abort en uge senere, og jeg har aldrig fortrudt den beslutning.

Idag har vi fået vores ønskebarn, Lauritz, som blev til helt planlagt

Jeg håber i finder ud af hvad der er den rette beslutning for jer begge.

linselouise skriver:

Da mig og min mand havde været kærester i et år, blev jeg gravid ved en fejltagelse. Jeg var på mini-piller men skulle åbenbart være den ene % som var uheldig. Det første jeg gjorde da jeg så de to streger var at løbe ind til min kæreste og stortude, og jeg gik nærmest i chok. Jeg var så ambivalent med det hele, men jeg besluttede ret hurtigt at på grund af min første reaktion, så skulle vi bare ikke have det barn. Vi var begge helt enige om at det bedste ville være at vente lidt, for vi ville begge gerne nyde hinanden alene kun os to, i et stykke tid endnu, inden vi skulle have børn.

Så jeg fik en abort en uge senere, og jeg har aldrig fortrudt den beslutning.

Idag har vi fået vores ønskebarn, Lauritz, som blev til helt planlagt

Jeg håber i finder ud af hvad der er den rette beslutning for jer begge.

Det er jo en dejlig historie. Det der gør mig i tvivl er jo bare det at jeg har en søn i forvejen som jo allerede gør at vi fungere ret forældre agtig og må finde tid til hinanden på trods af det.....og er virkelig bange for at tage en forkert beslutning...uanset hvad udfaldet bliver... Er bange for at jeg bliver utrolig ked af det hvis jeg vælger en abort....min morale plager mig...en veninde sagde at hvis jeg får en abort og vi så alligevel beslutter os for at vi egentlig skulle have et barn, jamen så var det jo bare op på hesten og prøve at blive gravide igen.....men det synes jeg er noget pjat....er typen som også ser et foster som noget levende og hvis man fravælger én, skal man sgu da ik bare lave en ny...?!? Det er jo ikke en kjole man går nd og bytter?

Benne-bob skriver:

Det er jo en dejlig historie. Det der gør mig i tvivl er jo bare det at jeg har en søn i forvejen som jo allerede gør at vi fungere ret forældre agtig og må finde tid til hinanden på trods af det.....og er virkelig bange for at tage en forkert beslutning...uanset hvad udfaldet bliver... Er bange for at jeg bliver utrolig ked af det hvis jeg vælger en abort....min morale plager mig...en veninde sagde at hvis jeg får en abort og vi så alligevel beslutter os for at vi egentlig skulle have et barn, jamen så var det jo bare op på hesten og prøve at blive gravide igen.....men det synes jeg er noget pjat....er typen som også ser et foster som noget levende og hvis man fravælger én, skal man sgu da ik bare lave en ny...?!? Det er jo ikke en kjole man går nd og bytter?

 Jeg kan sagtens forstå at dilemmaet bliver anderledes når man i forevejen har et barn. Jeg er så den type som ikke mener det er et barn før efter 12 uge. Jeg har selv lige været nødt til at tage en fortrydelses pille i weekenden, da vi havde en upser, og havde jeg ikke gjort det og jeg var gravid, så var det blevet til en abort. Vi ville personligt bare ikke kunne klare en lille en til, selvom min søn er 1 år om en uge. Men vi skal da helt sikkert have flere børn, bare ikke lige nu

Jeg synes jeg kan høre på dig at du egentlig har taget beslutningen om at beholde barnet, når du fortæller at du næsten ved med sikkerhed at du ville blive ulykkelig og fortryde en abort... Du skal sørge for at tage den beslutning der er rigtig for dig og ikke alle mulige andre, men ha i overvejelserne hvad du ønsker for det kommende barn. Er det det hele værd hvis man alligevel ikke føler at parforholdet er helt klar til det...