Har det sku ikke ret godt...

Åha det er hårdt pludselig at være mor til to små spædbørn fra den ene dage til den anden. Jeg har det simpelthen så underligt i min krop og psykisk er jeg bare helt vildt ved siden af mig selv. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af hvor jeg skal tanke op med overskud henne til at kunne være glad for at skulle tage mig af min to drenge istedet for at syntes det er så irriterende og hårdt at skulle alt det praktiske med dem. Jeg har taget mig selv i flere gange at tænke at jeg lidt savner dengang min kæreste og jeg var bare os to. Vi har også hans søn på weekend nu her så det er bare ekstra hårdt at have en 4 årig i huset også.

Hele det her forløb med kejsersnittet og de dage på sygehuset har simpelthen været så forfærdelige for mig. Jeg syntes kejsersnittet var noget af det mest forfærdelige jeg har oplevet nogensinde, og jeg var i så store smerter at jeg overhovedet ikke kunne nyde drengene det første døgn. Jeg var alene med drengene den aller første nat derude og det var virkelig så hårdt at ligge der i sengen og have ondt i sit ar og ikke have været oppe på toilet endnu efter operationen og samtidig have to små drenge ved siden af der græd på skift, som jeg jo ikke kunne tage op til mig da jeg ikke kunne komme ud af sengen. Jeg måtte konstant be om hjælp ved at ringe på klokken og der kom en eller anden sygeplejerske ind og lagde dem til mit bryst og så kunne man ligge der med en baby i hver arm og tude fordi jeg følte mig helt alene uden min kæreste og jeg bare slet ikke vidste hvad jeg skulle stille op med de to der ikke ville tage brystet ordentligt. Jeg sov slet ikke den første nat efter kejsersnittet. Heldigvis fik min kæreste lov at sove der de 3 andre nætter vi var der, jeg kunne simpelthen ikke klare de to alene. Syntes ikke personalet gjorde ret meget for ligesom at hjælpe mig lidt den første nat, og det var bare total traumatisk for mig at ligge der og være selv helt hjælpeløs og så have ansvaret for to små spædbørn også, jeg syntes virkelig det har været noget så hård en omgang og stadig er en hård omgang efter vi er kommet hjem også, lige med at finde ud af alle tingene og med at planlægge hvornår de skal spise og så også at de gør det samtidig. Jeg syntes nærmest ikke det kan betale sig at sove længere fordi man alligevel bliver vækket hver 3. time. Syntes bare dag og nat går ud i et og jeg kan bare snart ikke hænge sammen mere, trænger virkelig til at være mig selv i min gamle krop og savner min kæreste, som jo også er optaget af babyer hele tiden. Amningen gik også total i vasken, hvilket også bare har gjort mig helt ked af det, fordi jeg nettop havde forventet og håbet på at kunne amme dem begge fuldt ud. Jeg fik også en masse mælk men først på 5 dagen, og inden da havde de fået sonde, drukket af et lille bæger og fået flaske, så de var jo bare slet ikke interesseret i brystet mere, og jeg vil sige jeg også bare syntes det var endnu hårdere at de skulle være så afhængige af mig hvis jeg skulle amme og jeg kunne heller ikke lægge dem begge til samtidig, alene. Er glad nok for vi er gået over på flasken, det giver mig lige lidt ro indeni og så ved man også hvor meget de spiser.

Vil gerne spørge alle jer mødre om i også bare syntes det var lidt træls i starten og om i også har været helt ved siden af jer selv?

Jeg er simpelthen så stolt over at være mor til to dejlige drenge det skal der ikke være nogen tvivl om og jeg elsker dem bare så højt og vil gøre alt i hele verden for dem. Håber bare snart jeg kan blive mig selv igen og føle mig lidt mere normal oven i hovedet igen.

Håber i kan give mig nogen gode råd til at blive lidt mere positiv igen og ikke så smadret og ked af det hele tiden og have dårlig samvittighed over det med amningen også...

Kram til alle fra mullesmith

kæmpe krammer til dig søde....

Vi har alle de tanker, og selv nu her hvor Caroline er 4 mdr tænker jeg nogle gange stadig at det ikke kan betale sig at gå i seng...

jeg kom også til at kænke på denne tråd: https://www.baby.dk/debat/53014pi1/ordet-er-frit/det-er-benhaardt-at-vaere-mor--basta-ned-med-tabuerne----.aspx

læs den hvis du ikke allerede har gjort det.... jeg læser den stadig indimellem, rart at vide man IKKE er ALENE med sine tanker...

tror ikke jeg trøstede ret meget - beklager....

Åh, hvor du lyder som en nybagt mor!!! Helt efter bogen!!!

Det ER super hårdt, og den der med at være hjælpeløs efter en fødsel og IKKE selv kunne klare sine børn (barn) har jeg også prøvet, og det er SÅ forfærdeligt at der ikke er ord for det.

Du får lige et kæmpekram her fra

Mumto3 skriver:

Åh, hvor du lyder som en nybagt mor!!! Helt efter bogen!!!

Det ER super hårdt, og den der med at være hjælpeløs efter en fødsel og IKKE selv kunne klare sine børn (barn) har jeg også prøvet, og det er SÅ forfærdeligt at der ikke er ord for det.

Du får lige et kæmpekram her fra

JA det var lige præsis det jeg villet have skrevet hvis jeg altså kunne finde ud af at formulere mig ordentlig....

Kære Mullesmith

Først igen til lykke med drengene Derefter, du må ikke have dårlig samvittighed, nogle gange går det, andre gange går det ikke. Det er man ikke selv herre over, og jeg er sikker på at du har gjort, hvad du kunne, for at få det til at lykkedes. Jeg tror da, at alle nybagte mødre på et eller andet tidspunkt har ønsket sig tilbage til det, der "var før", og det kan måske være din "nede dag", der bare strækker sig lidt længere end sædvanligt, nu har du jo også fået TO og det er jo dobbelt arbejde. Jeg sender dig et stort og håber på at dit humør vil blive bedre snart. Men lov mig lige, at smide den dér dårlige samvittighed i skraldespanden Den er der ikke behov for.

Knus fra Dot

Hold op et hudløst ærligt indlæg! Jeg tror det bliver din "redning" at du tør være så åben og ærlig om det.

Det er en ordentlig mundfuld at svare på, du fortjener jo et ordentligt gennemtænkt svar - det har jeg desværre ikke tid til lige nu, men jeg ville ikke gå igen uden lige at kommentere.

Du får et kæmpe Det er skide hårdt - og vel dobbelt så hårdt når der er 2, og at det bliver bedre med tiden er jo en ringe trøst lige nu.

Jeg håber der er nogle kloge baby-kvinder som har nogle rigtigt gode svar til dig.....

Jeg vil bare lige skrive at du ikke er den eneste, jeg ville ønske jeg kunen skrive en masse opmutrende ord, men Liam skriger og skal have mad igen... og min hjerne fungerer ikke da jeg igen igen ikke har sovet...¨

Men synes nu de små dejlige vågne øjeblikke vi er begyndt at have opvejer for meget.

 til dig, fra mig som også håber det bliver nemmere, og tudeturerne færrer.

Der sker jo en stor omvæltning for dig,både fysisk og psykisk, kroppen skal jo også først komme ind i sin vante kreds igen, som den var før du blev gravid.

Jeg havde også totalt nedern på da vi fik vores første, og hun røg direkte på neo, og jeg lå på mor barn afdelingen uden en baby og den anden på stuen lå med hendes baby der ved siden af sig.

Jeg kunne heller ikke amme,men måtte malke ud så hun fik det i sonde,så tro mig jeg kan sagtens følge dig.

Men når dine små prinser sover,så få du sovet også, så lad opvask være opvask og tøjvask være tøjvask, for det løber ingen vejne.

For at du kan være der fuldt ud både for dig selv, for børnene og for kæresten, er det vigtigt at du passer på dig selv også.

Så vil du også få mere overskud og så når de sover om aftenen, så kan du også kæresten sidde og nyde dem, og ikke mindst hinanden.

Men tro mig kender det og føler med dig, men der er lys for enden af tundlen,man skal bare ind i en god rytme, og så kommer det af sig selv.

Kram fra Kaja

åh det lyder bare super hårdt for dig. håber at alle de kære tvillinge mødre herinde vil støtte dig i dine tanker. men vil bare sende dig et kæmpe

jeg synes det var super hårdt da jeg fik min datter, og jeg havde kæmpe stor beundring for tvillinge mødre/fædre... der formåede at få hele 2 af slagsen, gjort klar til at køre en tur i barnevogn. så du kan tro jeg føler med dig.

Et rigtig godt huskeråd : EN GO MOR SIDDER IKKE I BRYSTET..!!

Så en anden ting : JA det kan sku næsten ikke betale sig at sove - sådan føler jeg det desværre også..!! Jeg har dog KUN Liam som spæd, men vi har også en krudugle på 21måneder, der også skal leges med, pusles, tumles og hygges med..!!

Jeg genkender det med at savne sin kæreste/mand..!! Jeg savner min HELT ekstremt.. og savner min gamle krop.. Den krop man havde overskud i, den krop man havde INDEN man blev gravid, Den krop der måske ikke var perfekt - men det var MIN krop..!! Jeg kan hyle bare ved tanken - og kald det hormoner eller ej, men for satan hvor er det hårdt at blive forældre..!! Ikke kun til en men også til to, tre og fire og fler..!!

Med Tino havde en en MEGET traumatisk fødsel på 3 døgn..!! ALT gik bare HELT galt - så selvom du har fået PKS og jeg fødte normalt - ja så tror jeg fandme smerten er den samme som da jeg fødte Tino..!! Jeg var ikke på toilettet i 1½ døgn EFTER fødslen..!! Da jeg ENDELIG SKULLE på toilet efter at ha fået fjernet den skide pose - ja så gjorde det simpelthen SÅ ondt at jeg hylede og hylede..!!

Man overmandes med lykke ved at blive forældre - men man sætter også sig selv i en MEGET følsom situation..! Og tror du er som jeg på det punkt..!! Når man ikke kan styre en situation SELV, ja så ramler det hele..!!

Jeg ville egentlig bare fortælle at du IKKE er alene om alle de følelser og tanker - og ikke mindst fortælle dig at det er SÅ vigtigt at huske dig selv..!! SELVOM du har to dejlige drenge og hel sikkert en skøn kæreste, så er det bare SÅ vigtigt du lige får 5mins fred..!! Ja eller lige får den badtur på 30min UDEN at du har drengene hængende på dig..!! Det gir dig energi..! Det gør det ihvertfald hos mig..!!

Ønsker dig og din familie det BEDSTE og sender dig en masse varme tanker..