Hvad fanden bilder hun sig ind???

Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.

Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....

Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)

Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.

Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.

Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???

Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv. 

Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik... 

Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet.... 

Men f..k hvor gjorde det ondt 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.

Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....

Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)

Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.

Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.

Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???

Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv. 

Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik... 

Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet.... 

Men f..k hvor gjorde det ondt 

sender en kæmpe krammer, nogle tænker desværre bare ikke længere end dem selv

Maja84 skriver:

sender en kæmpe krammer, nogle tænker desværre bare ikke længere end dem selv

Nej åbenbart ikke. Jeg er virkelig skuffet og målløs over hende...

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.

Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....

Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)

Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.

Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.

Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???

Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv. 

Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik... 

Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet.... 

Men f..k hvor gjorde det ondt 

Puh... den var da også strid! Hvad skal det til for?

Var det mon for at gnubbe salt i såret eller læser jeg det forkert?

Jeg synes, at det var godt, at du sagde fra!

Mht. din behandling, så er jeg overbevist om, at der er en baby til dig! Babyen kommer bare først, når den er helt klar til det!

Jeg håber, at det snart er tid!

Stort kram!

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Nej åbenbart ikke. Jeg er virkelig skuffet og målløs over hende...

Jeg ved virkelig ikke hvad hun ville med det. Jeg er virkelig skuffet over hende og forstår ikke hvorfor hun gør sådan.

Aldrig har en person skuffet mig så meget som hun har. Heldigvis har jeg fundet andre veninder som står parate så snart jeg har behov for det, og ikke kun når de skal pleje deres ego.

Jeg har virkelig lyst til at slette hende på min liste, men ved at jeg må arbejde på en sober tone mellem os, da hun jo er i fam. med min bedste veninde.

Synes godt nok det her er svært... Mit hjerte er knust, men heldigvis er der andre som samler det igen pt... 

Kunne jeg mon have reageret anderledes??? Jeg kan ikke se det...

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg ved virkelig ikke hvad hun ville med det. Jeg er virkelig skuffet over hende og forstår ikke hvorfor hun gør sådan.

Aldrig har en person skuffet mig så meget som hun har. Heldigvis har jeg fundet andre veninder som står parate så snart jeg har behov for det, og ikke kun når de skal pleje deres ego.

Jeg har virkelig lyst til at slette hende på min liste, men ved at jeg må arbejde på en sober tone mellem os, da hun jo er i fam. med min bedste veninde.

Synes godt nok det her er svært... Mit hjerte er knust, men heldigvis er der andre som samler det igen pt... 

Kunne jeg mon have reageret anderledes??? Jeg kan ikke se det...

Hvor er jeg ked af at høre om din dumme veninde det bringer pludselig minder frem af min kusine som jeg ikke har snakket med siden august måned en uge før hun skulle giftes, fordi hun mente jeg gik for meget op i at blive gravid og ikke i hendes bryllup, hvilket hun også fik afvide at jeg da nok lige synes mit projekt var en hel del mere vigtigt og så trak hun invitationen til brylluppet retur og jeg har efterfølgende slettet hende over alt hvor jeg kunne, også facebook, du kam evt læse historien i min dagbog, men jeg ville i din situation bare fjerne hende, det gjorde jeg og ja hun er enda min kusine men folk som hende kan man ikke samle på knuz og kramz og babystøv herfra

Hvor er jeg ked af at høre om din dumme veninde det bringer pludselig minder frem af min kusine som jeg ikke har snakket med siden august måned en uge før hun skulle giftes, fordi hun mente jeg gik for meget op i at blive gravid og ikke i hendes bryllup, hvilket hun også fik afvide at jeg da nok lige synes mit projekt var en hel del mere vigtigt og så trak hun invitationen til brylluppet retur og jeg har efterfølgende slettet hende over alt hvor jeg kunne, også facebook, du kam evt læse historien i min dagbog, men jeg ville i din situation bare fjerne hende, det gjorde jeg og ja hun er enda min kusine men folk som hende kan man ikke samle på knuz og kramz og babystøv herfra

Tak for de søde ord

 Fatter ikke hvorfor hun opfører sig sådan. Er SÅ lykkelig for, at andre bare har vist sig som de bedste veninder, og har hjulpet mig i tykt og tyndt.

Men alligevel gør det ondt at hun opfører sig sådan. Jeg tror virkelig ikke hun fatter hvad det er hun gør, og hvor meget hun faktisk sårer mig.

Jeg er ked af at høre om situationen med din kusine. Måske har du ret, måske skal jeg bare slette hende og lade det ligge ved det. I dont know. Vil tro hun svarer på beskeden, men så må vi se om jeg gider slås for det.

Tror det faktisk ikke.... Synes hun har svigtet mig helt ufatteligt meget.... det kan ikke tilgives som det er nu... Og så tror jeg hellere jeg vil bruge tiden på dem som er har været der fra dag 1!

Surt det skal gøre så ondt... det fortjener hun vist ikke - de tårer...

Tropez skriver:

Hvor er jeg ked af at høre om din dumme veninde det bringer pludselig minder frem af min kusine som jeg ikke har snakket med siden august måned en uge før hun skulle giftes, fordi hun mente jeg gik for meget op i at blive gravid og ikke i hendes bryllup, hvilket hun også fik afvide at jeg da nok lige synes mit projekt var en hel del mere vigtigt og så trak hun invitationen til brylluppet retur og jeg har efterfølgende slettet hende over alt hvor jeg kunne, også facebook, du kam evt læse historien i min dagbog, men jeg ville i din situation bare fjerne hende, det gjorde jeg og ja hun er enda min kusine men folk som hende kan man ikke samle på knuz og kramz og babystøv herfra

Hvordan takler i fam. sammenkomster? Jeg har slet ikke lyst til at se eller høre på hende, nogensinde igen. Er SÅ rasende og gal at jeg ikke kan se hvorfor jeg skal have noget med hende at gøre. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Hvordan takler i fam. sammenkomster? Jeg har slet ikke lyst til at se eller høre på hende, nogensinde igen. Er SÅ rasende og gal at jeg ikke kan se hvorfor jeg skal have noget med hende at gøre. 

jeg har været så heldig at jeg ikke har været til familie sammekomster med hende siden den gang, og jeg har fortalt de fælles venner vi har at hvis de invitere til fest skal de ikke tage hensyn, jeg er mere voksen end hende og kan sagtens takle at se hende, og bare lade være med at snakke med hende, det kommer ikke til at ødelægge noget, det var jo hende der ikke kunne håndtere mit liv, derfor har jeg ikke noget problem, og ser lidt det samme med dig i din situation, der er det jo veninden der ikke har kunnet håndtere dit liv derfor er hun ikke den voksne i den sammenhæng, og tror med tiden også at du vil blive mere afslappet omkring det, jeg er glad for jeg sagde fra for hun stressede mig helt vildt, og jeg kan jo allerede nu se det har båret frugt kun at have positive mennesker omkring mig, og jeg er virkeligt glad for det, jeg har ikke fortrudt overhovedet

Tropez skriver:

jeg har været så heldig at jeg ikke har været til familie sammekomster med hende siden den gang, og jeg har fortalt de fælles venner vi har at hvis de invitere til fest skal de ikke tage hensyn, jeg er mere voksen end hende og kan sagtens takle at se hende, og bare lade være med at snakke med hende, det kommer ikke til at ødelægge noget, det var jo hende der ikke kunne håndtere mit liv, derfor har jeg ikke noget problem, og ser lidt det samme med dig i din situation, der er det jo veninden der ikke har kunnet håndtere dit liv derfor er hun ikke den voksne i den sammenhæng, og tror med tiden også at du vil blive mere afslappet omkring det, jeg er glad for jeg sagde fra for hun stressede mig helt vildt, og jeg kan jo allerede nu se det har båret frugt kun at have positive mennesker omkring mig, og jeg er virkeligt glad for det, jeg har ikke fortrudt overhovedet

Du har helt ret. Jeg kan sagtens være samme sted som hende. Behøver ikke tale med hende, og ofte er vi MANGE samlet til deres fester, da de er 4 søskende, plus påhæng, og så venner og resten af familien til de fester for det meste.

Det er en god måde at se det på - at hun ikke har været voksen nok. For det har hun tydeligvis ikke!

Tror også jeg vil sige til min veninde at hun ikke skal tage hensyn, og at det er op til mig selv om jeg vil komme til de fester hvor hun er.

Og ja, jeg må som jeg hele tiden har tænkt, fokusere på alle de skønne veninder som har været der fra dag 1. Nye som gamle. Er faktisk ret privilegeret på det punkt så.... Man skal ikke græde for længe over splidt mælk.