hvad gør jeg?? Meget langt!

Znuzke skriver:

Jeg har slet ikke tænkt mig godt nok om endnu, men jeg bliver bare lige nødt til med det samme at sige at en 6 årig dreng skal IKKE have et valg!!! Han skal da ikke bestemme hvordan samværet skal foregå - det ansvar skal da ikke ligge på hans skuldre!!

Og så skal din mand og dig i fællesksab beslutte hvordan samværet skal foregå - det skal den lille dreng heller ikke bestemme. De skal helt sikkert have noget alenetid, men der skal også være noget familie-kvalitetstid, som det er de voksnes ansvar at skabe rammerne for.

Og drengens mor kan overhovedet ikke bestemme hvem der skal passe drengen om fredagen. Hvis det er en ordning som har fungeret i lang tid, så vil den ikke blive ændret fordi der sidder en sur mor. Det er tomme trusler, som i ikke skal give efter for.

Nu vil jeg læse indlægget igen....

Anonym skriver:

Vi tillader da heller ikke at han taler sådan! Når han taler grimt til sin lillebror så får han det skam afvide.

At han udtrykker sine følelser vil jeg så ikke stoppe for så komme jo bare til udtryk på en anden måde (fysisk) Det har vi allerede rigeligt med.

Vi har prøvet belønningssystemet men han kan ikke holde det - hverken manden eller sønnen.

min mand vil jo også kun at deres samvær bliver så godt som muligt og kan derfor godt have en tendens til at "købe" sine børn. Nok også dårlig samvittighed over han arbejder så meget.

Drengen har det svært..og det er her der er grænser. Men ialt 4 børn herhjemme når han er her så er vi nødt til at have grænser og regler. Hjemme er han dog enebarn og altid i centrum og det vil han også gerne være her.

Ja så er din mand altså selv ude om det hvis du spørger mig, det er da klart han tror han kan tillade sig alt når i ikke har givet det en konsekvens og din mand ikke kan holde det!

Ærligt så må jeg indrømme at jeg efterhånden ikke kan forstå hvorfor du har skrevet for i har jo prøvet alt, og så kan i/han alligevel ikke holde det! tro mig den løsning du snakker om vil aldrig komme til at fungere heller.

Hvis jeg havde været dig havde jeg sat foden ned overfor din mand. Og sagt han simpelthen bliver nød til at holde fast i det ting han har en mening om! det andet er noget fis.. og hvis han ikke kunne det ja så måtte han jo vælge om han ville bo hos os eller alene.

Jeg har ikke delebørn så kender slet ikke til denne problematik. Men ih hvor får man ondt i maven når man læse om den dreng og hvor svært DU også har det. Tænkt at forældrene ikke kan sætte sig ned og finde ud af hvordan man gør det bedst. Det er bare så sindsygt når det når der ud hvor man hellere vil have et barn der er ked af det og ulykkeligt, end selv at hanke op i sig selv og få et god kommunikation med sin ex. Og stakkels dig som står som en lus mellem to negle. Ingen kloge ord bare lige et kram til dig og familien.