hvad gør jeg?? Meget langt!

Min mand og jeg har sammen to børn..han har også en søn på snart 6 fra tidligere. vi har være sammen i 5 år.

Denne søn har været årsagen til en del kriser, idet jeg virkelig har forsøgt at få lov til at lære ham at kende.

Han plejer at få sin søn på weekend om torsdagen og da han normalt bor i sønderjylland så kan han jo ikke komme i børnehave fredag. Han har derfor fået sin mor til at passe ham - selvom jeg altså har været hjemme.

Vi har haft flere diskutioner om dette og i slut september satte jeg foden ned og sagde at det altså måtte stoppe for VORES søn stod hver anden fredag med store tårevædede øjne fordi han jo naturligvis også ville til farmor.

Farmor har ALDRIG haft vores søn en alm. fredag..eller nogen anden dag for den skyld og vil ikke have dem begge på en gang.

Det endte ud med at først løj min mand og da jeg greb ham i det så indrømmede ham, at han selv havde holdt hans søn og jeg fra hinanden. Årsagen tjaa det kunne han ikke sige. (Jeg ved dog godt at hans ex har sagt at skal sønnen være hos mig så kan han ikke få ham torsdag)

Han søn udtrykker mange gange at han ikke har lyst til at være her, at han vil hjem, at han ikke har lyst til at se hverken mig eller hans søskende.

Han vil have sin far for sig selv!

Jeg har flere gange meldt ud, at jeg IKKE vil stå i vejen for at DE kan få et godt samvær, så vil jeg altså hellere tage mine unger under armen og finde et andet sted i de weekender.

Manden har snakket og snakket og alligevel sker der intet! Denne weekend mødtes vi så på neutral grund, min mand og hans søn har der allerede haft 24 timer alene. Vores søn springer glad ud og løber hen til sin storebror som hverken vil sige hej eller noget andet.

Da vi sidder og snakker 5 min senere spøger jeg om det ikker super hyggeligt at vi er på weekendtur og knægten siger" jo det ville være mere hyggeligt hvis i tog hjem og ikke var her"

Han nægter at spise når han er hos os så han er jo bare slet ikke glad! 

Manden hørte selv sin dreng udtrykke sig sådan denne weekend og igen måtte jeg fortælle at jeg hellere ville sørge for de havde et godt samvær end at udsætte nogle af ungerne for det der foregår.

Manden fortæller så, at stod det til drengen ville der slet ikke være samvær, at det er hans behov ..jeg er uenig..for er ret sikker på at uden vi andre vil hans dreng gerne se sin far.

MEN manden vil have hele sin familie om sig...han vil ikke være delt og jeg vil IKKE stå i vejen for en lille dreng der ønsker sin far. Det går jo også nu ud over vores børn. vores søn bliver da rigtig ked når han får smidt i hovedet at " jeg gider dig ikke, lad være med at snakke til mig, kan du ikke bare gå, Hvis du nu går med din mor så kan far og jeg.." 

vores børn ser faktisk ikke deres far andet end i weekenderne pga. arbejde.

Jeg melder ud at jeg ikke vil stå i vejen, Jeg fortæller at hans dreng er snart 6 år og det er altså vigtigt at han begynder at give sin dreng et valg..for det vil han huske når han er 8, 10, 12 osv. At han SELV har fået valget. Valget mellem en weekend alene med sin far..en weekend med os alle eller måske at blive hjemme. manden siger at han så vil snakke med sin ex og det har han så gjort...bare ikke om noget af dette her.

Han meddeler at de nu har snakket om samvær omkring julen... 

Jeg siger så, at så må vi jo se om vi alle kan være her..for jeg vil IKKE være vidne til hverken den negativitet eller hvor ked af det begge drengene er for den situation og derfor hellere vil give dem samvær uden os...og så flipper manden skråt!

Hvad sker der lige.. og hvad stiller jeg op!!!

Uanset hvad så bliver vores familie flået fra hinanden...

Hvad stiller jeg op..hvilke valg har jeg??

Jeg har slet ikke tænkt mig godt nok om endnu, men jeg bliver bare lige nødt til med det samme at sige at en 6 årig dreng skal IKKE have et valg!!! Han skal da ikke bestemme hvordan samværet skal foregå - det ansvar skal da ikke ligge på hans skuldre!!

Og så skal din mand og dig i fællesksab beslutte hvordan samværet skal foregå - det skal den lille dreng heller ikke bestemme. De skal helt sikkert have noget alenetid, men der skal også være noget familie-kvalitetstid, som det er de voksnes ansvar at skabe rammerne for.

Og drengens mor kan overhovedet ikke bestemme hvem der skal passe drengen om fredagen. Hvis det er en ordning som har fungeret i lang tid, så vil den ikke blive ændret fordi der sidder en sur mor. Det er tomme trusler, som i ikke skal give efter for.

Nu vil jeg læse indlægget igen....

først lige en stor

at have dele børn kan være noget af det mest komplicerede og ødelæggende man kan få ind på livet.

jeg synes det er super flot at du vil give dem weekenden for sig selv, totalt hatten af der for

og så vil jeg sige at både din mand og hans eks skulle have et ordentlig los bagi,  synes ikke det iorden at han bliver passet hos farmor hvis du ligeså godt kunne det og hvad hans eks mener om det er faktisk ret ubetydeligt, hvis samværet er fastsat gennem statsamtet.

det kunne jo netop have været der at knægten havde opdaget at du ikke er hende den onde som tager far(som nogen åbenbart har gjort dig til)

det kunne jo have givet meget mere hygge og familiært samvær for jer ALLE

og så synes jeg bestemt, at det ser ud som om at der står en lille dreng og er klemt i det her samvær og skal et samvær være godt skal det starte hjemmefra, altså hos hans eks, hvis hun nedgør jer eller på anden hvis gør at han ikke har lyst til at komme hos jer, bliver det aldrig godt.

min ærlige mening er at du helt på rette spor og så må ham din mand altså lige vise sig som en mand, både for jeres families skyld, men også for den lille dreng som jo så tydeligt har svært ved at rumme det hele.

og så må han komme ind i kampen om at få skabt et ordentligt bånd mellem jer, evnt sende dig og bonusdrengen afsted alene, så i kan lærer hinanden at kende.

det ville være sundt for alle "

knus karina som savner sin bonus søn af h... til, men ikke må se ham pga hans mor

Først og fremmest, så skal en dreng på 5 år IKKE stå og tage sådan en beslutning, det er han SLET IKKE gammel nok til! Dét ansvar må simpelthen ikke ligge på hans skuldre.

Når det er sagt, så tror jeg du har ret i, at drengen meget gerne vil være sammen med sin far - det er nok også en af grundende til, at han reagere som han gør. For det andet, så lyder det som om, han taler for en anden... Kunne det tænkes, at hans mor siger nogle negative ting om dig og om dig og din kærestes barn? Ikke nødvendigvis til drengen, men måske han overhører, når hun taler om jer til andre?

Min søn ville en laaaaaaaang overgang ikke over til hans far efter han flyttede sammen med sin kæreste, hendes datter og deres fælles barn (det skal så lige nævnes, at hans fars nye kæreste var min veninde gennem mange år, og det påvirkede ham også), og han sover der yderst sjællendt. Han kommer der ikke fast i weekender, kun når han har lyst, for det er til tider en pinsel for ham, at skulle overnatte. Andet end han er alene med sin far, så vil han rigtig gerne overnatte, for så sover de sammen. Men han vil helt sikkert gerne være sammen med sin far. Og han er rigtig glad for sin lillebror, men nogen gange vil han gerne ha' farmand for sig selv. Han har dog aldrig sagt, som din kærestes søn siger, og da slet ikke i den alder... Derfor tænker jeg, at han måske har noget beskyttertrang overfor sin mor, og derfor gengiver hvad hun siger. Og at han er jaloux på jer...

Jeg ved det er hårdt, men du skal huske på, at det er en lille dreng på 5 år du har med at gøre, og hvis din kæreste ønsker alle omkring sig, må han tage en seriøs snak med moren til drengen, for det skader ham alt det her. Og hun kan ikke bare tage hans rettigheder som far fra ham, fordi du er der på samme tid som sønnen. Også selvom hun evt har fuld forældremyndighed, så kan hun ikke bare gøre som det passer hende for så lidt, fædre har meget større rettigheder idag!

Håber du kan bruge mit svar til noget, undskyld det blev lidt langt

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det hele

Jeg vil ikke skrive en længere forklaring andet end at jeg giver en af de andre ret i at et barn på seks skal ikke have rettighed til at bestemme noget som helst! ud over dette er det jo tydeligt det er hans mors mening og ikke hans egen som kommer til udtryk! Din mand og hans eks skulle have at vide at du skulle have lov til at have ham om torsdagen og så skulle sønnen have at vide at den slags fis vil i slet ikke høre på når han er i jeres hjem.

Jeg må indrømme jeg får tiks når jeg høre det der om sønnen for det er simpelthen SÅ tydeligt den eks som siger alt muligt ondt om dig når han er hjemme! så han skal høre på det! det har INTET med hans mening og gøre tro mig!

 Jeg har ikke delebarn men min mand har en søn fra tidligere forhold som bor hjemme hos os(hvor han dog ikke ser hans mor, men der har stadig været bagage)

Det eneste valg jeg vil give drengen er om han vil se sin far alene og dermed være glad for det eller om han har lyst til at se os alle.

Ja hans mor har det meget svært med os og har ligeud fortalt at vi er nogle man ikke kan li, så klart drengen er stærkt påvirket.

Desværre vil min mand IKKE tage den kamp med sin ex og dermed har vi hele møllen.

JEG vil dog ikke være vidne til en dreng som virkelig er ked af det..som ikke trives og som lader det gå ud over sine mindre søskende som slet ikke forstår noget som helst. Derfor vil jeg hellere sørge for han i det mindste har det dejligt når han er hos sin far.

Her bor de dog så langt fra hinanden at det desværre ikke er muligt bare lige at komme hjem igen, når han vil og min mand virker SLET ikke til at ville lytte til sin søn på det område.

Der ER ingen familiekvalitetstid når han er her for han VIL IKKE deltage i noget når vi andre er med. Det er alt lige fra at gå en tur til at sidde og hygge med the og boller. 

Nu har vi prøvet i mere end 3 år at det er på vores præmisser og os voksne der bestemmer og han bliver mere og mere ked af det og bedre og bedre til verbalt at udtrykke at han ikke vil...så er det virkelig så forkert at give ham valget om hvad han så vil?? om han "bare" vil sin far eller om han vil os som familie???

Jeg håber da på, at når han føler sig hørt at han også selv gerne vil være sammen med os..om ikke andet så ødelægger det da ikke hans forhold til hans far.

En snak med moderen er utopi!

Tillykke, din mand er en vatpik.

Nu må han f..... leve op til sit ansvar som forælder og trække grænserne, både overfor sin ex, men også sin søn, som i øjeblikket er ved at splitte hele jeres familie.

Måske din mand skal have en øjenåbner, hvor du foreslår, at HAN finder et andet sted at være, indtil det hele kører (og ikke kun, når han har sin søn) - hvorfor skal du og jeres børn forføje jer, det er ikke jer, der har et problem!!

Sønnen skal IKKE have valgmuligheder, men have at vide, at han skal være på weekend sådan og sådan, og at han skal deltage i familien på samme vilkår som de andre, og at hans surmule-opførsel IKKE tolereres på nogen måde, og sådan er reglerne altså, færdig.

I vil møde modstand og få store problemer og diskussioner med ex'en, men så må det være sådan, og det går over igen, og så får I fantastisk kvalitetstid sammen med den lille dreng, som vil respektere jer for valget om, at han skal deltage og være en del af familien og ikke en udenfor-stående, der kan lege diktator.

Anonym skriver:

Det eneste valg jeg vil give drengen er om han vil se sin far alene og dermed være glad for det eller om han har lyst til at se os alle.

Ja hans mor har det meget svært med os og har ligeud fortalt at vi er nogle man ikke kan li, så klart drengen er stærkt påvirket.

Desværre vil min mand IKKE tage den kamp med sin ex og dermed har vi hele møllen.

JEG vil dog ikke være vidne til en dreng som virkelig er ked af det..som ikke trives og som lader det gå ud over sine mindre søskende som slet ikke forstår noget som helst. Derfor vil jeg hellere sørge for han i det mindste har det dejligt når han er hos sin far.

Her bor de dog så langt fra hinanden at det desværre ikke er muligt bare lige at komme hjem igen, når han vil og min mand virker SLET ikke til at ville lytte til sin søn på det område.

Der ER ingen familiekvalitetstid når han er her for han VIL IKKE deltage i noget når vi andre er med. Det er alt lige fra at gå en tur til at sidde og hygge med the og boller.

Nu har vi prøvet i mere end 3 år at det er på vores præmisser og os voksne der bestemmer og han bliver mere og mere ked af det og bedre og bedre til verbalt at udtrykke at han ikke vil...så er det virkelig så forkert at give ham valget om hvad han så vil?? om han "bare" vil sin far eller om han vil os som familie???

Jeg håber da på, at når han føler sig hørt at han også selv gerne vil være sammen med os..om ikke andet så ødelægger det da ikke hans forhold til hans far.

En snak med moderen er utopi!

det er jo for skræmmende.. Jeg fatter simpelthen ikke du finder dig i det.. Jeg havde krævet at faren gjorder noget nu! ellers vidste han hvor døren var!!.. for det skulle ikke gå ud over mine egne børn!!

Hvis jeg var din mand havde jeg krævet mere samværd end det han får, hevet eksen i retten og forklaret at det var fordi hun ødelagde ham i forhold til at han kan få et ordenligt samværd til sine søskende og jeres del af familien. og derfor vil have mere samværd.

 Den eneste grund til han ikke trives er ikke nogen af jeres skyld det er hans mors skyld da! Det er det som gør mig så vræd.. jeg er f... så træt af f.. latterlige kvinder som prøver at sabortere forhold igennem deres børn!! de må jo virkeligt ikke elske deres barn!

Perl skriver:

det er jo for skræmmende.. Jeg fatter simpelthen ikke du finder dig i det.. Jeg havde krævet at faren gjorder noget nu! ellers vidste han hvor døren var!!.. for det skulle ikke gå ud over mine egne børn!!

Hvis jeg var din mand havde jeg krævet mere samværd end det han får, hevet eksen i retten og forklaret at det var fordi hun ødelagde ham i forhold til at han kan få et ordenligt samværd til sine søskende og jeres del af familien. og derfor vil have mere samværd.

 Den eneste grund til han ikke trives er ikke nogen af jeres skyld det er hans mors skyld da! Det er det som gør mig så vræd.. jeg er f... så træt af f.. latterlige kvinder som prøver at sabortere forhold igennem deres børn!! de må jo virkeligt ikke elske deres barn!

han kan desværre ikke få mere samvær for hun valgte at flytte til den anden ende af lande af samme årsag... og nej han fik ikke bopælretten da han arbejder så meget og det derfor ville blive mig der var der hver dag.

Jeg føler også familien bliver splittet..men det gør den også når vi er sammen for selv en gå tur er vi delt op fordi han ikke vil deltage når vi deltager. Så kan jeg jo ligeså godt være alene og vide at drengen i det mindste er glad.

Han vil ikke spise min mad, han vil ikke have hans lillebror snakker til ham, han vil ikke dele noget som helst og slet ikke sin far så vi ER splittet.

Anonym skriver:

han kan desværre ikke få mere samvær for hun valgte at flytte til den anden ende af lande af samme årsag... og nej han fik ikke bopælretten da han arbejder så meget og det derfor ville blive mig der var der hver dag.

Jeg føler også familien bliver splittet..men det gør den også når vi er sammen for selv en gå tur er vi delt op fordi han ikke vil deltage når vi deltager. Så kan jeg jo ligeså godt være alene og vide at drengen i det mindste er glad.

Han vil ikke spise min mad, han vil ikke have hans lillebror snakker til ham, han vil ikke dele noget som helst og slet ikke sin far så vi ER splittet.

Ikke for det, men den dreng trænger i dén grad til, at blive sat på plads, og få at vide hvem der har bukserne på - og det er ikke ham! Selv om hans mor hvisker ham grimme ting i ørerne, så skal han ikke styrer hele jeres hus og bruge jer som sine personlige marionetdukker, som han kan rykke rundt med, som det passer ham. Han skal simpelthen have at vide, at han ikke skal bestemme hvem der skal med ud at gå tur eller om der overhovedet skal gåes en tur. Ligeledes skal han have at vide, at det ikke er i orden at tale til jer som han gør. Forestil dig, at han bliver ved sådan, og hvordan han så bliver som teenager  Han skal irettesættes NU, og det kan kun gå for langsomt. Børn i den alder har slet ikke godt af, at kunne kommanderer sådan rundt med andre, og han har virkelig brug for, at få nogle grænser, og nogle faste retningslinjer. Ligesåvel som han skal have ros og anerkendelse, når han taler pænt og er imødekommende.

Ang. din kæreste, synes jeg du skal prøve at forklare ham hvor meget han og hans eks ødelægger ham på sigt, hvis de fortsætter i samme spor... Det er jo allerede at mærke på ham...