Fuld narkose eller ej...?

Hej Camilla,

Jeg har aldrig prøvet fuld narkose - og har kun været i lokalbedøvelse i forbindelse med min fødsel. Fik udskrab efter fødslen under spinalbedøvelse... er det mon det man bruger når man lokalbedøver?

Det KAN være ubehageligt at få lagt, men jeg mærkede intet, absolut INTET! Desuden gik tiden ekstremt hurtigt, og jeg overvejede ikke et halvt sekund hvad de lavede dernede... men nu var det jo også en hel anden situation, og jeg kan umulig sætte mig ind i hvad du gennemgår... MEN når alt kommer til alt så ville jeg vælge den fulde narkose - blot for at være fri for at komme til at tænke over hvad der foregår...

Kram, Lise

Doktor Doolittle skriver:

MorCamilla skriver:

Doktor Doolittle skriver:

Jeg ville vælge fuld narkose, af mange forskellige årsager. Det er tarveligt men måske også meget godt, at du bliver tvunget til at tænke lidt over operationen. Har du egentlig fået tilbudt at tale med en psykolog i forløbet, hvis du skulle få lyst og overskud til det?
(H) fra Tina

Hejsa Tina..

Ja min mor sagde også at det nok var sundt nok for mig at se det i øjenen, men det vil jeg bare helst ikke, især da det jo er en sygdom med en høj dødelighed..:( Heldigvis opdagede de min knude hurtigt, men det er stadig ingen garanti..

Jeg er blevet tilbudt noget gruppe terapi, som jeg har sagt ja tak til at prøve.. Men hvis det bare er en flok kvinder der sidder og har ondt af sig selv, så vil jeg hellere være for uden det må jeg indrømme. Men jeg ved ikke hvad det indebære endnu, da jeg ikke er startet endnu.. Hvis det så ikke duer for mig sagde lægen at jeg ville få tidbudt en psykolog på sygehuset..

Knus fra Camilla.

Hej igen

Jeg håber, du får noget ud af terapien. Måske er det meget rart med en gruppe af kvinder i samme båd. Der vil sikkert altid være nogen, der har svært ved at holde humøret højt, men mon ikke også der vil være et par solstråler imellem, ligesom dig selv (?)(L)

Jeg håber det bedste for dig og sender dig MANGE tanker disse dage (L)

Stort (H) fra Tina

Jeg tror bestemt at det bliver rart med nogle der deler sygdommen med mig.. Selv om jeg godt ved at jeg ikke er den eneste i verden der har den, så føles det sådan af og til... Når min mor spørger til et eller andet og forventer at jeg har et svar - forventer at jeg ved alt om det, da jeg nu er ramt af det...
Jeg glæder mig også til at starte må jeg indrømme. Men gud hvor jeg ikke håber at det er en flok der bare har ondt af sig selv (ja det lyder ondt, men det er bare det sidste jeg har brug for lige nu) Håber du forstår hvad jeg mener...
1000 tak for dine ord..

Knus fra Camilla.

Lise skriver:

Hej Camilla,

Jeg har aldrig prøvet fuld narkose - og har kun været i lokalbedøvelse i forbindelse med min fødsel. Fik udskrab efter fødslen under spinalbedøvelse... er det mon det man bruger når man lokalbedøver?

Det KAN være ubehageligt at få lagt, men jeg mærkede intet, absolut INTET! Desuden gik tiden ekstremt hurtigt, og jeg overvejede ikke et halvt sekund hvad de lavede dernede... men nu var det jo også en hel anden situation, og jeg kan umulig sætte mig ind i hvad du gennemgår... MEN når alt kommer til alt så ville jeg vælge den fulde narkose - blot for at være fri for at komme til at tænke over hvad der foregår...

Kram, Lise

Hej Lise..

Jeg har aldrig prøvet lokalbedøvelse, men narkose har jeg prøvet et par gange...
Måske det vil være nemmere hvis jeg er i fuld narkose, så tænker jeg da i et mindste ikke under operationen.. Men så risikere jeg at vågne til et stort chok... Jeg ved ikke hvad jeg vil endnu, hvor er det svært at beslutte dig...

Knus fra Camilla.

[citat][f][småt]Jeanne skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]MorCamilla skriver:[/småt][/f] Hej Alle sammen... [rød]1000 tak for jeres svar[/rød], det er altid dejligt at høre hvad andre ville gøre... Jeg må indrømme at jeg er ikke kommet ret meget længere i min beslutning endnu, men jeg har også "god tid" (en uge ca) til at få det tænke igennem... Synes der er mange gode og dårlige ting ved begge dele... Jeg havde ikke lige troet at jeg selv måtte bestemme hvilken bedøvelse jeg vil have, men det er åbenbart normalt, det sagde lægen jeg snakkede med at det var... Så træls det er, jeg har virkelig gjort hvad jeg kan for netop IKKE at tænke på det jeg står overfor, og så ringer der en læge og ber mig tænke over hvilken operation jeg vil have... Ironisk eller hva, så nu er jeg nød til at se det i øjnene og få det tænkt det hele igennem...:'( Tak for at I siger at jeg ikke skal undskylde, jeg synes bare næsten ikke jeg har skerevet om andet det sidste stykke tid:$ Men JA det fylder også meget i mit liv lige nu...:( Knus fra Camilla.[/citat] Hej Camilla Self. fylder det rigtig meget i dit liv, det ville være mærkeligt andet. Har du snakket med nogen om det her? Altså en prof? Jeg er medlem af Kræftens Bekæmpelse, og har haft nogle lange samtaler med dem som pårørende. De er rigtig dygtige og søde. Og min mor har brugt dem rigtig meget, især da hun stod midt i det hele. Jeg kan anbefale dig at give dem et ring, hvis du ikke har snakket med nogen endnu. Om ikke andet så bare for at lufte tankerne til en, som kender til det. (H)[/citat] Hej Camilla Det gør mig så ondt at du er blevet ramt af den frygtelige sygdom. Det fylder utroligt meget og mange mange tanker skal igennem dit hoved. Min bror har selv haft cancer, og som pårørende fik jeg rigtig meget ud af at tale med Kræftens Bekæmpelse. De kan tale med dig om alt det, der kan være svært at tale med din familie om. Jeg ved, det kan være svært at rumme lige nu, fordi der er så meget andet, men måske de kan lytte til dig og lede dig hen imod den beslutning, du skal have truffet indenfor en uge. Mange tanker Anne(H)

[citat][f][småt]Anne skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Jeanne skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]MorCamilla skriver:[/småt][/f] Hej Alle sammen... [rød]1000 tak for jeres svar[/rød], det er altid dejligt at høre hvad andre ville gøre... Jeg må indrømme at jeg er ikke kommet ret meget længere i min beslutning endnu, men jeg har også "god tid" (en uge ca) til at få det tænke igennem... Synes der er mange gode og dårlige ting ved begge dele... Jeg havde ikke lige troet at jeg selv måtte bestemme hvilken bedøvelse jeg vil have, men det er åbenbart normalt, det sagde lægen jeg snakkede med at det var... Så træls det er, jeg har virkelig gjort hvad jeg kan for netop IKKE at tænke på det jeg står overfor, og så ringer der en læge og ber mig tænke over hvilken operation jeg vil have... Ironisk eller hva, så nu er jeg nød til at se det i øjnene og få det tænkt det hele igennem...:'( Tak for at I siger at jeg ikke skal undskylde, jeg synes bare næsten ikke jeg har skerevet om andet det sidste stykke tid:$ Men JA det fylder også meget i mit liv lige nu...:( Knus fra Camilla.[/citat] Hej Camilla Self. fylder det rigtig meget i dit liv, det ville være mærkeligt andet. Har du snakket med nogen om det her? Altså en prof? Jeg er medlem af Kræftens Bekæmpelse, og har haft nogle lange samtaler med dem som pårørende. De er rigtig dygtige og søde. Og min mor har brugt dem rigtig meget, især da hun stod midt i det hele. Jeg kan anbefale dig at give dem et ring, hvis du ikke har snakket med nogen endnu. Om ikke andet så bare for at lufte tankerne til en, som kender til det. (H)[/citat] Hej Camilla Det gør mig så ondt at du er blevet ramt af den frygtelige sygdom. Det fylder utroligt meget og mange mange tanker skal igennem dit hoved. Min bror har selv haft cancer, og som pårørende fik jeg rigtig meget ud af at tale med Kræftens Bekæmpelse. De kan tale med dig om alt det, der kan være svært at tale med din familie om. Jeg ved, det kan være svært at rumme lige nu, fordi der er så meget andet, men måske de kan lytte til dig og lede dig hen imod den beslutning, du skal have truffet indenfor en uge. Mange tanker Anne(H)[/citat] Hejsa Anne.. mange 1000 tak for dine ord og råd.. Det er ikke en sjov sygdom, men det er der vel ikke nogle der er..:( Jeg skriver tilbage til dig på privat post i stedet for. Håber at det er okay.. Knus fra Camilla.

MorCamilla skriver:

Doktor Doolittle skriver:

MorCamilla skriver:

Doktor Doolittle skriver:

Jeg ville vælge fuld narkose, af mange forskellige årsager. Det er tarveligt men måske også meget godt, at du bliver tvunget til at tænke lidt over operationen. Har du egentlig fået tilbudt at tale med en psykolog i forløbet, hvis du skulle få lyst og overskud til det?
(H) fra Tina

Hejsa Tina..

Ja min mor sagde også at det nok var sundt nok for mig at se det i øjenen, men det vil jeg bare helst ikke, især da det jo er en sygdom med en høj dødelighed..:( Heldigvis opdagede de min knude hurtigt, men det er stadig ingen garanti..

Jeg er blevet tilbudt noget gruppe terapi, som jeg har sagt ja tak til at prøve.. Men hvis det bare er en flok kvinder der sidder og har ondt af sig selv, så vil jeg hellere være for uden det må jeg indrømme. Men jeg ved ikke hvad det indebære endnu, da jeg ikke er startet endnu.. Hvis det så ikke duer for mig sagde lægen at jeg ville få tidbudt en psykolog på sygehuset..

Knus fra Camilla.

Hej igen

Jeg håber, du får noget ud af terapien. Måske er det meget rart med en gruppe af kvinder i samme båd. Der vil sikkert altid være nogen, der har svært ved at holde humøret højt, men mon ikke også der vil være et par solstråler imellem, ligesom dig selv (?)(L)

Jeg håber det bedste for dig og sender dig MANGE tanker disse dage (L)

Stort (H) fra Tina

Jeg tror bestemt at det bliver rart med nogle der deler sygdommen med mig.. Selv om jeg godt ved at jeg ikke er den eneste i verden der har den, så føles det sådan af og til... Når min mor spørger til et eller andet og forventer at jeg har et svar - forventer at jeg ved alt om det, da jeg nu er ramt af det...
Jeg glæder mig også til at starte må jeg indrømme. Men gud hvor jeg ikke håber at det er en flok der bare har ondt af sig selv (ja det lyder ondt, men det er bare det sidste jeg har brug for lige nu) Håber du forstår hvad jeg mener...
1000 tak for dine ord..

Knus fra Camilla.

Jamen jeg forstår udmærket hvad du mener (L)
(H) Tina