Fuld narkose eller ej...?

hej søde

Hvis jeg var dig, ville jeg KLLLLLART vælge fuld narkose... du sover fra det hele, og vågner først når det ligesom er overstået. Forstår godt din bekymring - vågner jeg nu igen?? Får jeg meget kvalme og kaster op???osv, men hvor mange gange er det man hører om folk der ikke vågner igen??? Sjældent.... og du er så ung og er garanteret ikke i risikogruppen, for at noget EVT kunne gå galt.... Og kvalmen? den kan du få noget imod...

Beslutningen er jo 100 % din, men jeg ville også tænke på om jeg ville kunne holde til at være vågen under forløbet. Hvad nu hvis du ligger og hører på lægernes snak ang din situation - ville du kunne holde til at de diskuterede "over dit hovede" om dit bryst skal fjernes helt eller ej?? men tror nu egentlig nok man får hører/musik-tlf tilbudt - men alligevel.. Jeg ville vælge at sove fra det.....

Og så er der jo også den der, med at en rygmarvsbedøvelse ikke er speciel sjov at få lagt:(

Igen camilla - det gør mig så ondt at du skal igennem dette, virkelig. Du skal nok klare det, og du må love mig at du aldrig undskylder at du skriver herinde om din situation!!! Vi er mange der gerne lægger ører til, remember??? Du skal ud med det, det er så usundt at gå med det indeni.....

Jannie

Jeg ville vælge fuld narkose, af mange forskellige årsager. Det er tarveligt men måske også meget godt, at du bliver tvunget til at tænke lidt over operationen. Har du egentlig fået tilbudt at tale med en psykolog i forløbet, hvis du skulle få lyst og overskud til det?
(H) fra Tina

[citat][f][småt]MorCamilla skriver:[/småt][/f] Hej Alle sammen... [rød]1000 tak for jeres svar[/rød], det er altid dejligt at høre hvad andre ville gøre... Jeg må indrømme at jeg er ikke kommet ret meget længere i min beslutning endnu, men jeg har også "god tid" (en uge ca) til at få det tænke igennem... Synes der er mange gode og dårlige ting ved begge dele... Jeg havde ikke lige troet at jeg selv måtte bestemme hvilken bedøvelse jeg vil have, men det er åbenbart normalt, det sagde lægen jeg snakkede med at det var... Så træls det er, jeg har virkelig gjort hvad jeg kan for netop IKKE at tænke på det jeg står overfor, og så ringer der en læge og ber mig tænke over hvilken operation jeg vil have... Ironisk eller hva, så nu er jeg nød til at se det i øjnene og få det tænkt det hele igennem...:'( Tak for at I siger at jeg ikke skal undskylde, jeg synes bare næsten ikke jeg har skerevet om andet det sidste stykke tid:$ Men JA det fylder også meget i mit liv lige nu...:( Knus fra Camilla.[/citat] Hej Camilla Self. fylder det rigtig meget i dit liv, det ville være mærkeligt andet. Har du snakket med nogen om det her? Altså en prof? Jeg er medlem af Kræftens Bekæmpelse, og har haft nogle lange samtaler med dem som pårørende. De er rigtig dygtige og søde. Og min mor har brugt dem rigtig meget, især da hun stod midt i det hele. Jeg kan anbefale dig at give dem et ring, hvis du ikke har snakket med nogen endnu. Om ikke andet så bare for at lufte tankerne til en, som kender til det. (H)

Selvfølgelig skal du da skrive...

Altså jeg har prøvet begge dele og sidst var lokalt bedøvet da jeg fik lavet mine bryster - jeg sov hele vejen igennem for selvom man bliver lokalt bedøvet så kan du stadig vælge noget at sove på - jeg mærkede intet og sov fra det hele og lige så snart jeg var færdig med operationen kunne de vække mig og jeg havde det super godt med det samme...

Da jeg var i fuld narkose mærkede jeg selvfølgelig heller ingen ting men jeg havde det meget skidt da jeg vågnede og jeg syntes det var en ubehagelig måde at vågne på... - og så kastede jeg op i et væk (men det er nok mere fordi jeg ikke kan tåle narkosen...

Syntes du skal vælge lige det du føler det bedst med .... - vi er jo alle forskellige...

Stort knus fra Mig til Dig...

heaven skriver:

hej søde

Hvis jeg var dig, ville jeg KLLLLLART vælge fuld narkose... du sover fra det hele, og vågner først når det ligesom er overstået. Forstår godt din bekymring - vågner jeg nu igen?? Får jeg meget kvalme og kaster op???osv, men hvor mange gange er det man hører om folk der ikke vågner igen??? Sjældent.... og du er så ung og er garanteret ikke i risikogruppen, for at noget EVT kunne gå galt.... Og kvalmen? den kan du få noget imod...

Beslutningen er jo 100 % din, men jeg ville også tænke på om jeg ville kunne holde til at være vågen under forløbet. Hvad nu hvis du ligger og hører på lægernes snak ang din situation - ville du kunne holde til at de diskuterede "over dit hovede" om dit bryst skal fjernes helt eller ej?? men tror nu egentlig nok man får hører/musik-tlf tilbudt - men alligevel.. Jeg ville vælge at sove fra det.....

Og så er der jo også den der, med at en rygmarvsbedøvelse ikke er speciel sjov at få lagt:(

Igen camilla - det gør mig så ondt at du skal igennem dette, virkelig. Du skal nok klare det, og du må love mig at du aldrig undskylder at du skriver herinde om din situation!!! Vi er mange der gerne lægger ører til, remember??? Du skal ud med det, det er så usundt at gå med det indeni.....

Jannie

Hejsa Jannie...

Mange tak for dine ord... Ja du har nok ret i at der ikke er så stor risiko for mig med hensyn til fuld narkose, som der ville være hvis jeg var 40 år ældre...
Og Ja jeg tror heller ikke en rygmarvsbedøvelse er ret sjov..
Men ved virkelig ikke havd jeg skal vælge det er godt nok ikke så nemt...

Knus fra Camilla.

Doktor Doolittle skriver:

Jeg ville vælge fuld narkose, af mange forskellige årsager. Det er tarveligt men måske også meget godt, at du bliver tvunget til at tænke lidt over operationen. Har du egentlig fået tilbudt at tale med en psykolog i forløbet, hvis du skulle få lyst og overskud til det?
(H) fra Tina

Hejsa Tina..

Ja min mor sagde også at det nok var sundt nok for mig at se det i øjenen, men det vil jeg bare helst ikke, især da det jo er en sygdom med en høj dødelighed..:( Heldigvis opdagede de min knude hurtigt, men det er stadig ingen garanti..

Jeg er blevet tilbudt noget gruppe terapi, som jeg har sagt ja tak til at prøve.. Men hvis det bare er en flok kvinder der sidder og har ondt af sig selv, så vil jeg hellere være for uden det må jeg indrømme. Men jeg ved ikke hvad det indebære endnu, da jeg ikke er startet endnu.. Hvis det så ikke duer for mig sagde lægen at jeg ville få tidbudt en psykolog på sygehuset..

Knus fra Camilla.

[citat][f][småt]Jeanne skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]MorCamilla skriver:[/småt][/f] Hej Alle sammen... [rød]1000 tak for jeres svar[/rød], det er altid dejligt at høre hvad andre ville gøre... Jeg må indrømme at jeg er ikke kommet ret meget længere i min beslutning endnu, men jeg har også "god tid" (en uge ca) til at få det tænke igennem... Synes der er mange gode og dårlige ting ved begge dele... Jeg havde ikke lige troet at jeg selv måtte bestemme hvilken bedøvelse jeg vil have, men det er åbenbart normalt, det sagde lægen jeg snakkede med at det var... Så træls det er, jeg har virkelig gjort hvad jeg kan for netop IKKE at tænke på det jeg står overfor, og så ringer der en læge og ber mig tænke over hvilken operation jeg vil have... Ironisk eller hva, så nu er jeg nød til at se det i øjnene og få det tænkt det hele igennem...:'( Tak for at I siger at jeg ikke skal undskylde, jeg synes bare næsten ikke jeg har skerevet om andet det sidste stykke tid:$ Men JA det fylder også meget i mit liv lige nu...:( Knus fra Camilla.[/citat] Hej Camilla Self. fylder det rigtig meget i dit liv, det ville være mærkeligt andet. Har du snakket med nogen om det her? Altså en prof? Jeg er medlem af Kræftens Bekæmpelse, og har haft nogle lange samtaler med dem som pårørende. De er rigtig dygtige og søde. Og min mor har brugt dem rigtig meget, især da hun stod midt i det hele. Jeg kan anbefale dig at give dem et ring, hvis du ikke har snakket med nogen endnu. Om ikke andet så bare for at lufte tankerne til en, som kender til det. (H)[/citat] Hejsa.. 1000 tak for dit svar.. Jeg har ikke snakket med nogle endnu, andet end lægen.. Men er blevet tilbudt noget gruppe terapi, ved ikke helt hvad det er for noget andet end at det er kvinder der har den samme sygdom som mig.. Hvis det så ikke virker for mig får jeg en psykolog på sygehuset hvis jeg vil have det.. Knus fra Camilla.

PiaR skriver:

Selvfølgelig skal du da skrive...

Altså jeg har prøvet begge dele og sidst var lokalt bedøvet da jeg fik lavet mine bryster - jeg sov hele vejen igennem for selvom man bliver lokalt bedøvet så kan du stadig vælge noget at sove på - jeg mærkede intet og sov fra det hele og lige så snart jeg var færdig med operationen kunne de vække mig og jeg havde det super godt med det samme...

Da jeg var i fuld narkose mærkede jeg selvfølgelig heller ingen ting men jeg havde det meget skidt da jeg vågnede og jeg syntes det var en ubehagelig måde at vågne på... - og så kastede jeg op i et væk (men det er nok mere fordi jeg ikke kan tåle narkosen...

Syntes du skal vælge lige det du føler det bedst med .... - vi er jo alle forskellige...

Stort knus fra Mig til Dig...

Hejsa Pia.

Jeg har kun prvet fuld narkose 2 gange, en gang da jeg fik Mikkel og en gang da jeg blev opereret i hånden.. og begge gange har jeg kastet op og kastet op efter jeg vågnede...
Jeg har aldrig prøvet lokalbedøvelse, så kan ikke snakke af erfaring om hvordan det er...
Jeg tænker stadig så det knager, for jeg ved ikke hvad jeg vil have det bedst med endnu, men det kommer nok en af dagen..

Knus fra camilla.

nå jeg har aldrig prøvet den men tror jeg ville vælge fuld narkose og i sær fordi jeg er meget pivet (ville osse helt være i fuld narkose ved tandlægen)

men du skal da helt klar vælge det du har det bedste med selv...

(H)

MorCamilla skriver:

Doktor Doolittle skriver:

Jeg ville vælge fuld narkose, af mange forskellige årsager. Det er tarveligt men måske også meget godt, at du bliver tvunget til at tænke lidt over operationen. Har du egentlig fået tilbudt at tale med en psykolog i forløbet, hvis du skulle få lyst og overskud til det?
(H) fra Tina

Hejsa Tina..

Ja min mor sagde også at det nok var sundt nok for mig at se det i øjenen, men det vil jeg bare helst ikke, især da det jo er en sygdom med en høj dødelighed..:( Heldigvis opdagede de min knude hurtigt, men det er stadig ingen garanti..

Jeg er blevet tilbudt noget gruppe terapi, som jeg har sagt ja tak til at prøve.. Men hvis det bare er en flok kvinder der sidder og har ondt af sig selv, så vil jeg hellere være for uden det må jeg indrømme. Men jeg ved ikke hvad det indebære endnu, da jeg ikke er startet endnu.. Hvis det så ikke duer for mig sagde lægen at jeg ville få tidbudt en psykolog på sygehuset..

Knus fra Camilla.

Hej igen

Jeg håber, du får noget ud af terapien. Måske er det meget rart med en gruppe af kvinder i samme båd. Der vil sikkert altid være nogen, der har svært ved at holde humøret højt, men mon ikke også der vil være et par solstråler imellem, ligesom dig selv (?)(L)

Jeg håber det bedste for dig og sender dig MANGE tanker disse dage (L)

Stort (H) fra Tina