:'(

Gud nej... Hvor er det bare sørgeligt! Jeg er virkelig ked af det på jeres vegne.

Dét, du skriver, med at kroppen er et hylster, er jeg helt enig i. Og det betyder jo også, at vores sjæl vandrer videre. Og jeg er helt sikker på, at din faster ser at I samles allesammen og glædes ved dette.

Store kram!

Ranarupta skriver:

Gud nej... Hvor er det bare sørgeligt! Jeg er virkelig ked af det på jeres vegne.

Dét, du skriver, med at kroppen er et hylster, er jeg helt enig i. Og det betyder jo også, at vores sjæl vandrer videre. Og jeg er helt sikker på, at din faster ser at I samles allesammen og glædes ved dette.

Store kram!

Ja for jeg havde det bare sådan da jeg så hende at alt hvad der havde været hende VAR væk. Hun var smuttet fra hendes krop. Men altså min afdøde farfar kommer jo forbi engang imellem hjemme hos os (havde engang en clairvoyant herhjemme til at smide ham ud men det ville han sgu ikke. Hi hi) så jeg ved at sjælen lever videre. Hun er et andet sted nu. Men åh hvor er det svært at acceptere. Jeg kan stadig ikke forstå hun er væk. Det er ligesom om det bare ikke synker ind!

michella80 skriver:

Tusind tusind tak for alle jeres tanker og søde ord! Jeg var hjemme ved min farmor i dag. Min far var der og to af mine onkler/farbrødre... Min fasters mand kom lige pludselig sammen med sin bror og vi vidste det slet ikke. Han kunne ikke overkomme at ses i går. Det var så hårdt at se ham. Han græd selvfølgelig rigtig meget og vi andre græd med ham... Der er hårdt at se en i så dyb sorg. Han fortalte at hun faktisk var i live da han kom hjem. Hun var dårlig og svimmel og lå i sengen. Han sagde at hun bare skulle blive liggende og så ville han lige gå tur med hunden. Da han kom hjem lå hun på gulvet og var død. Da Falck kom prøvede de genoplivning men uden held. Det er bare så underligt at hun bare sådan lige pludselig er væk. Jeg har det som om det er en drøm jeg bevæger mig rundt i. Jeg bliver ved med at tænke: Det passer ikke!!! Conny er ikke død! Jeg kan virkelig ikke forstå det! Og engang imellem bliver jeg helt vred og tænker: Jeg kan simpelthen ikke ACCEPTERE at hun er død!!!! Hun SKAL komme tilbage! Det kan ikke passe! Hun var jo ikke særlig gammel! Uanset hvor meget jeg græder eller skælder ud er hun væk for evigt. Men jeg er bare taknemmelig for at jeg fik muligheden for at se hende en sidste gang og sige farvel.... Hun var en rigtig god kvinde!

Sådan har jeg også haft det...
Hvor man tænker at man normalt kan fixe alt! Så det kan bare ikke passe at man ikke kan fixe det her! Det SKAL man bare kunne!

TbCp skriver:

Sådan har jeg også haft det...
Hvor man tænker at man normalt kan fixe alt! Så det kan bare ikke passe at man ikke kan fixe det her! Det SKAL man bare kunne!

Ja det kan godt være det er det. Det er så frustrerende at få sådan noget trukket ned over hovedet og man kan ikke gøre en skid. Ikke andet end at græde og græde og græde og syntes at det er DYBT uretfærdigt!