?????????????

Aprilmor11 skriver:

Altså jeg har hans adresse navn og sådan .. Men når du  spørg om hun ikke ved noget, hvad mener du så ?

tænkte bare at hun måske vidste hvorfor han har været så tarvelig overfor dig, hun var der jo da du var for lille til selv at følge med?

Wampires skriver:

Jeg kan kun sige at det er din fars tab ikke at kende dig...

mht. billederne så er jeg enig med at det ligeså godt kunne være dig på alle 3 billeder. Så ja I ligner hinanden meget.

Jeg har ikke selv kontakt med min far da han valgte mig fra og ikke ønskede kontakt. Jeg har mødt nogle havlsøskende som er børn han forlod for at flytte sammen med en anden dame før han mødte min mor. Jeg ved at jeg har andre halvsøskende flere steder i landet, dog har jeg ikke brugt energi på at opsøge dem da jeg ikke føler jeg har overskuddet til det, og jeg ikke rigtig ved hvad jeg skulle bruge det til.

Jeg havde også en overgang et ønske om at møde min far og konfrontere ham med at jeg altså var hans datter og at jeg altså eksisterede selvom han benægtede begge dele. Jeg er kommet over det efter mange års kamp mod min egen hjerne. det hjalp at møde mine halvsøskende som han forlod for det gjorde at jeg ikke følte at det bare var mig der blev valgt fra.

Jeg håber du kan komme over det og komme videre med dit liv, din far er ikke værd at samle på hvis han har den holdning. Det er ikke din skyld uanset hvad han siger.

Mange tak .. Det er også mest min søster jeg ville havekontakt til, men det er lidt svært, når hun er så ung .. Min far , ja, det kunne da være rart at kende ham, men tror ikke at det sker, prøver at arbejde på det, men puha hvor er det svært ..

Line1987 skriver:

tænkte bare at hun måske vidste hvorfor han har været så tarvelig overfor dig, hun var der jo da du var for lille til selv at følge med?

Han er sådan fordi at han ikke troede at jeg var hans datter .. Jeg har læst papierne fra retten og sådan, og det er hans eneste grund .. " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12372.gif" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12372.gif" alt="" />

SussieThyssen skriver:

Det er altid sørgeligt når forældre ikke vil vedkende sig deres børn..især hvis det er fordi, der er noget med moderen.
Men det er IKKE din fejl..og det er hans tab, at han ikke har kontakt til sin smukke datter, der ligner hans anden datter, som den ene dråbe vand den anden.
Man er da ikke spor i tvivl om at I to er søstre.
Men jeg synes ikke du skal hænge fast i det, men se at komme videre.

Pil drømmebilledet af din far ned af piedestalen, som du har sat ham på, og se ham som det menneske han er...fyldt med fejl og mangler...ganske som vi alle sammen er.
Han er ikke spor anderledes end Hr. Hansen i nr. 47, og han handler derefter.
Først når du ser ham som et element i dit liv, du ikke kan bruge til noget, så kan du også slippe ham.
Han har leveret dig..ja...og??
Alle børn har et fædrende ophav, også de adopterede og de børn, der er lavet ved insiminering, og de kommer måske aldrig til at kende den, der har leveret den ene halvdel.
Slip ham og kom videre, hvorfor han har valgt dig fra, ved du altså ikke, men helt ærligt..hvad kan du bruge det til?
Faktum er, at han ikke har villet have dig, og det må man så respektere.
Et menneske som ham kan du alligevel ikke bruge til noget som helst...kan du??
Håber disse ord kan hjælpe dig lidt.
Og så får du et stooort knus og et Sussiekram

Ja, der er vel ikke så meget at gøre

Og ja det kunne nemt bruges .. Men puha hvor er det svært bare at ligge det på hylden .. Har arbejdet længe på det, men det gøre mig bare så trist at tænke på at han ikke gider mig, når han har en datter .. Der er sølle 3 års forskel på os , så forstår det bare ikke .. Men det er nook bare ikke nnoget jeg skal forstå .. Og tusind tak .. " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

Aprilmor11 skriver:

Ja, der er vel ikke så meget at gøre

Og ja det kunne nemt bruges .. Men puha hvor er det svært bare at ligge det på hylden .. Har arbejdet længe på det, men det gøre mig bare så trist at tænke på at han ikke gider mig, når han har en datter .. Der er sølle 3 års forskel på os , så forstår det bare ikke .. Men det er nook bare ikke nnoget jeg skal forstå .. Og tusind tak .. " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

Kære ven...der er bare ting i livet man ikke kan forstå, og man kan ikke komme gennem livet uden mindst en gang at støde ind i ting af stor betydning for en, som man bare må lade ligge uløste.
Det er trist, men sådan er det.
Og hvem ved, måske får du en afklaring på det en skønne dag, og måske får du det ikke.
Jeg har også ting liggen de i mit liv, så er uafklarede, men jeg kan nu engang intet gøre ved det, og må så bare se at gå videre og have focus på andre ting.
Og det er også det bedste råd jeg kan give dig.
Slip det og gå videre.

SussieThyssen skriver:

Kære ven...der er bare ting i livet man ikke kan forstå, og man kan ikke komme gennem livet uden mindst en gang at støde ind i ting af stor betydning for en, som man bare må lade ligge uløste.
Det er trist, men sådan er det.
Og hvem ved, måske får du en afklaring på det en skønne dag, og måske får du det ikke.
Jeg har også ting liggen de i mit liv, så er uafklarede, men jeg kan nu engang intet gøre ved det, og må så bare se at gå videre og have focus på andre ting.
Og det er også det bedste råd jeg kan give dig.
Slip det og gå videre.

Det bliver hermed arbejdet på , på fuld tryk .. Og tusind tak

Har selv en far som jeg havde et forhold til indtil jeg var 7. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 4. En dag besluttede han sig for at der ikke var plads til mig og min søster ( 4 år ældre og vi har kun samme far) , Dette godtog minsøster ikke og blev ved med at kontakte ham. Jeg forstod ikke hvad det handlede om og var selvfølgelig ulykkelig over at min far ikke ville se mig. Årene gik, det blev svært i teenageårene for mig. Min søster ser han indimellem, men vi snakker kun lidt om ham.

For ca 10 år siden besluttede jeg mig for at jeg ville videre i livet. Han skulle ikke have en plads i mit liv. Om han har fortrudt eller ej ved jeg ikke. Ved bare at han var frygtelig forelsket i min mor, så om det var for at straffe hende at ikke ville se mig eller det gjorde for ondt, eller vi optog han "friweekend" (han arbejdede i den modsatte, ved hverken min mor eller jeg helt. Han sagde engang til min søster at han ikke kunne se mig dengang fordi han var uening med min mor i min opdragelse. Min mor har aldrig hørt om det. De var nemlig meget eninge på dette punkt, så meget mærkelig udtalelse, men min søster ville han nok ikke fortælle sanheden til.

Dertil sagde han da jeg gik i gymnasiet til min søster at hvis jeg manglede penge til bøger/ uddannelse eller lign. måtte jeg sige til

Jeg bad hende om at sige til ham at jeg aldrig ville have noget fra ham og han var en kæmpe taber.

Har dog altid snakket med min søster om at hun ikke skal være mellemmand eller føle sig utilpas. Bare være ærlig overfor mig, og det fungerer.

hmmm ja han var 27 da han traf det valg. Sikkert en fejl han måske fortryder ( Jeg var fars pige - med et godt forhold til ham). Min mor siger han er for stolt til at indrømme sin fejl. Der er gået så mange år nu han han er en fremmed i mit liv og jeg har ikke behov for ham.

Ville med denne historie bare fortælle dig at vi sidder flere herude der kender til smerten ved at blive afvist af sin egen far. Men det er IKKE vores skyld. Synes du skal tage en snak med din søster om hun har lyst til et forhold til dig, og hvis ikke, så komme videre i livet.

kram fra en der forstår dig

Maise skriver:

Har selv en far som jeg havde et forhold til indtil jeg var 7. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 4. En dag besluttede han sig for at der ikke var plads til mig og min søster ( 4 år ældre og vi har kun samme far) , Dette godtog minsøster ikke og blev ved med at kontakte ham. Jeg forstod ikke hvad det handlede om og var selvfølgelig ulykkelig over at min far ikke ville se mig. Årene gik, det blev svært i teenageårene for mig. Min søster ser han indimellem, men vi snakker kun lidt om ham.

For ca 10 år siden besluttede jeg mig for at jeg ville videre i livet. Han skulle ikke have en plads i mit liv. Om han har fortrudt eller ej ved jeg ikke. Ved bare at han var frygtelig forelsket i min mor, så om det var for at straffe hende at ikke ville se mig eller det gjorde for ondt, eller vi optog han "friweekend" (han arbejdede i den modsatte, ved hverken min mor eller jeg helt. Han sagde engang til min søster at han ikke kunne se mig dengang fordi han var uening med min mor i min opdragelse. Min mor har aldrig hørt om det. De var nemlig meget eninge på dette punkt, så meget mærkelig udtalelse, men min søster ville han nok ikke fortælle sanheden til.

Dertil sagde han da jeg gik i gymnasiet til min søster at hvis jeg manglede penge til bøger/ uddannelse eller lign. måtte jeg sige til

Jeg bad hende om at sige til ham at jeg aldrig ville have noget fra ham og han var en kæmpe taber.

Har dog altid snakket med min søster om at hun ikke skal være mellemmand eller føle sig utilpas. Bare være ærlig overfor mig, og det fungerer.

hmmm ja han var 27 da han traf det valg. Sikkert en fejl han måske fortryder ( Jeg var fars pige - med et godt forhold til ham). Min mor siger han er for stolt til at indrømme sin fejl. Der er gået så mange år nu han han er en fremmed i mit liv og jeg har ikke behov for ham.

Ville med denne historie bare fortælle dig at vi sidder flere herude der kender til smerten ved at blive afvist af sin egen far. Men det er IKKE vores skyld. Synes du skal tage en snak med din søster om hun har lyst til et forhold til dig, og hvis ikke, så komme videre i livet.

kram fra en der forstår dig

Puha, en omgang .. Er glad for at høre din historie og at jeg ikke er den eneste -.. Jeg ville prøve at snakke med hende og så må jeg tag den derfra .. Og så ville jeg komme videre i mit eget liv, og med den lille når den kommer .. Tusind tak, det har hjulpet ..

Kram tilbage herfra

Aprilmor11 skriver:

Det bliver hermed arbejdet på , på fuld tryk .. Og tusind tak

Så lidt søde ven.
Stort knus