Det er altid sørgeligt når forældre ikke vil vedkende sig deres børn..især hvis det er fordi, der er noget med moderen.
Men det er IKKE din fejl..og det er hans tab, at han ikke har kontakt til sin smukke datter, der ligner hans anden datter, som den ene dråbe vand den anden.
Man er da ikke spor i tvivl om at I to er søstre.
Men jeg synes ikke du skal hænge fast i det, men se at komme videre.
Pil drømmebilledet af din far ned af piedestalen, som du har sat ham på, og se ham som det menneske han er...fyldt med fejl og mangler...ganske som vi alle sammen er.
Han er ikke spor anderledes end Hr. Hansen i nr. 47, og han handler derefter.
Først når du ser ham som et element i dit liv, du ikke kan bruge til noget, så kan du også slippe ham.
Han har leveret dig..ja...og??
Alle børn har et fædrende ophav, også de adopterede og de børn, der er lavet ved insiminering, og de kommer måske aldrig til at kende den, der har leveret den ene halvdel.
Slip ham og kom videre, hvorfor han har valgt dig fra, ved du altså ikke, men helt ærligt..hvad kan du bruge det til?
Faktum er, at han ikke har villet have dig, og det må man så respektere.
Et menneske som ham kan du alligevel ikke bruge til noget som helst...kan du??
Håber disse ord kan hjælpe dig lidt.
Og så får du et stooort knus og et Sussiekram

Anmeld