Kan ikke finde ud af om jeg skal nævne det? (misrøgt?)

Godt, at jeg ikke er helt gal på den.. Jeg mener bestemt også, at man skal sige noget, hvis man mener der skal tages hånd om sådan noget... Men synes bare, at hende den andens kommentar fra kommunen var streng.. Hmm...

Hun er ikke i gruppen mere, så vi kan ikke engang sige noget til hende.. :/ Vi havde bestemt overvejet at vi måske skulle tage snakken med hende.. Eller at en af os skulle, den af os, som hun måske snakkede mest mere, men gangen efter, gad hun pludselig ikke mere.. - Hun synes ellers, at det var så hyggeligt... - Hun er altså ikke normal, for INGEN af os synes det var hyggeligt overhovedet, når hun var der.. Vi havde alle ondt i maven..

Jeg tænker også at i første omgang er det nok en god ide at snakke med barnets mor om det og høre om hun kan forklare den måde hun tackler barnets reaktioner på. Måske hun har det rigtig rigtig skidt med det, netop fordi hun er uerfaren og ikke aner hvad hun skal gøre. Men det kan være ret grænseoverskridende at snakke om det i en større gruppe.

 Hvis det så forholder sig sådan at hun bare er ligeglad og ikke forstår sig på barnets signaler, så er der ikke andet at gøre end at snakke med SP om det og så kan hun råde jer derfra. Og det kan såmænd også være at SP allerede er opmærksom på det.

Hvor er det dejligt at høre i er opmærksomme på de små poder og ikke bare tænker jeres, men rent faktisk tør gøre noget. Det er ikke så nemt som det burde være, at kontakte kommunen. Og hvad sker der lige for den reaktion?! Men prøv igen og igen hvis det er nødvendigt og oplys sagsbehandleren om at hun har notatpligt og skal skrive det ned hvis nogen har mistanke om noget.

Og jo, alle borgere har efter Lov om social servise § 154 underretningspligt i forhold til ved kendskab til misrøgt eller lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det kan du jo så oplyse kommunen om næste gang du ringer

Angelspot skriver:

Jeg tænker også at i første omgang er det nok en god ide at snakke med barnets mor om det og høre om hun kan forklare den måde hun tackler barnets reaktioner på. Måske hun har det rigtig rigtig skidt med det, netop fordi hun er uerfaren og ikke aner hvad hun skal gøre. Men det kan være ret grænseoverskridende at snakke om det i en større gruppe.

 Hvis det så forholder sig sådan at hun bare er ligeglad og ikke forstår sig på barnets signaler, så er der ikke andet at gøre end at snakke med SP om det og så kan hun råde jer derfra. Og det kan såmænd også være at SP allerede er opmærksom på det.

Hvor er det dejligt at høre i er opmærksomme på de små poder og ikke bare tænker jeres, men rent faktisk tør gøre noget. Det er ikke så nemt som det burde være, at kontakte kommunen. Og hvad sker der lige for den reaktion?! Men prøv igen og igen hvis det er nødvendigt og oplys sagsbehandleren om at hun har notatpligt og skal skrive det ned hvis nogen har mistanke om noget.

Og jo, alle borgere har efter Lov om social servise § 154 underretningspligt i forhold til ved kendskab til misrøgt eller lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det kan du jo så oplyse kommunen om næste gang du ringer

 

Ja nemlig

Line&Liam skriver:

Synes det er rigtig flot at i gør noget! Jeg ville måske have startet ud lidt anderledes med evt. at snakke med den omtalte mor og høre hvad bevæggrunden for hendes gøren var, mhp. at lade barnet ligge, ikke at tilbyde mad, osv. Derefter ville jeg snakke med min SP om det (går ud fra i har den samme?) , og så måske lade hende afgøre om kommunen skulle blandes ind i det.

Men det var bare MIN måde, står cadeu for at i har gjort noget! - selvom det ikke blev godt modtaget!

Hun sagde første gang, at det bare var fordi de var et fremmed sted, at barnet skreg, men vi tvivlede stærkt.. Men blev enige om, at det jo sagtens kunne være.. Omvendt når jeg ser tilbage, så var hun kun 4 uger gammel, og bemærker jo nok ikke at de var et fremmed sted, så længe mor er der?! Eller tager vi helt fejl?? Men vi blev enige om, at vi måske skulle vente med at gøre noget til gangen efter, og der gentog det sig jo,og vi er nu enige om, at noget i hvertfald skal gøres..

Vi har ikke samme sp, da vi ikke er så mange "unge" mødre her.. Så vi faktisk er fordelt pga distrekterne.. Så vi er egentlig bare sat sammen på kryds og tværs...

Anonym skriver:

Hun sagde første gang, at det bare var fordi de var et fremmed sted, at barnet skreg, men vi tvivlede stærkt.. Men blev enige om, at det jo sagtens kunne være.. Omvendt når jeg ser tilbage, så var hun kun 4 uger gammel, og bemærker jo nok ikke at de var et fremmed sted, så længe mor er der?! Eller tager vi helt fejl?? Men vi blev enige om, at vi måske skulle vente med at gøre noget til gangen efter, og der gentog det sig jo,og vi er nu enige om, at noget i hvertfald skal gøres..

Vi har ikke samme sp, da vi ikke er så mange "unge" mødre her.. Så vi faktisk er fordelt pga distrekterne.. Så vi er egentlig bare sat sammen på kryds og tværs...

Mhp. hvad så små børn opfanger, så er de jo yderst modtagelige i den første tid, Liam var første gang i MG da han var 3 mdr, før synes jeg ikke jeg ville have ham med en masse fremmede steder, så jeg tror somend sagtens, at det de ikke var hjemme gør baby utryg, og så omvendt, så har hun kun været mor i 4 uger, det tager lidt længere for nogen at komme helt ind i alle signaler

Men mon ikke din SP kan kontakte hendes i så fald? Det mener jeg de gør i nogle tilfælde.

Angelspot skriver:

Jeg tænker også at i første omgang er det nok en god ide at snakke med barnets mor om det og høre om hun kan forklare den måde hun tackler barnets reaktioner på. Måske hun har det rigtig rigtig skidt med det, netop fordi hun er uerfaren og ikke aner hvad hun skal gøre. Men det kan være ret grænseoverskridende at snakke om det i en større gruppe.

 Hvis det så forholder sig sådan at hun bare er ligeglad og ikke forstår sig på barnets signaler, så er der ikke andet at gøre end at snakke med SP om det og så kan hun råde jer derfra. Og det kan såmænd også være at SP allerede er opmærksom på det.

Hvor er det dejligt at høre i er opmærksomme på de små poder og ikke bare tænker jeres, men rent faktisk tør gøre noget. Det er ikke så nemt som det burde være, at kontakte kommunen. Og hvad sker der lige for den reaktion?! Men prøv igen og igen hvis det er nødvendigt og oplys sagsbehandleren om at hun har notatpligt og skal skrive det ned hvis nogen har mistanke om noget.

Og jo, alle borgere har efter Lov om social servise § 154 underretningspligt i forhold til ved kendskab til misrøgt eller lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det kan du jo så oplyse kommunen om næste gang du ringer

 

Vi er ikke i gruppe med hende mere, for fra den ene gang til den anden, havde hun ikke lyst mere..

Og det er også derfor, at vi vil gøre noget nu, for vi bliver bekymret over, at vi ikke kan "følge med", hvis du forstår.. - Og vi ville have gjort det alligevel...

Men tak for svaret, det vil jeg give til kommunen eller sundhedsplejersken der hvis jeg ringer derned.. Men siger det til min sp imorgen...

Line&Liam skriver:

Mhp. hvad så små børn opfanger, så er de jo yderst modtagelige i den første tid, Liam var første gang i MG da han var 3 mdr, før synes jeg ikke jeg ville have ham med en masse fremmede steder, så jeg tror somend sagtens, at det de ikke var hjemme gør baby utryg, og så omvendt, så har hun kun været mor i 4 uger, det tager lidt længere for nogen at komme helt ind i alle signaler

Men mon ikke din SP kan kontakte hendes i så fald? Det mener jeg de gør i nogle tilfælde.

Ja okay.. Tanken var også bare mere fordi, at der ikke har været noget af det med vores, før de blev nogen mdr..

Jeg siger det til sp.. Noget skal gøres så!

Nå, så fik jeg det sagt til min sp...

Hun sagde, at jeg skulle sige det til en socialrådgiver på kommunen i stedet for, da det egentlig er dem der tager sig af det, og at det også er der de går hen når de har mistanke om omsorgssvigt, men at det var godt vi var ærlige omkring det, og ville gøre noget ved det

Puha, det lettede at komme af med det til hende, og letter nok endnu mere, når jeg ringer på kommunen imorgen.. Dejligt, at der kan blive taget hånd om det!!!

Bare en lille update herfra!

I denne mg, havde vi også en i starten der virkelig bekymrede os. Jeg endte med på gruppens vegne at kontakte vores sp og fortælle om bekymringerne og spørge om hun ikke kunne få noget hjælp.

Sp var godt klar over denne person havde det svært men tog endnu en snak med hende og resultatet blev faktisk at hun endte med at flytte tæt på sit netværk..at sp underrettede den nye kommune om at de havde brug for støtte og i dag er hun laaangt mere oven på.

Jeg sender hende og især ungerne en tanke, men tror på at vi gjorde det rigtige.

Hvis i endelig stadig har brug for at meddele kommunen dette så skriv en underretning..evt. som anonyme så skal der jo følges op.

På det skrevne kan i jo også komme med helt konkrete eksempler.

:-) Sisse

Man skal reagere, når man ser sådan noget, jeg synes, at det er flot, at I gjorde det. Snak med SP om det, når kommunen åbenbart en uvisse årsager ikke tager jeres henvendelse alvorligt.
Jeg får helt ondt i maven ved at tænke på det stakkels lille barn. Hold op, hvor er det synd!