hvordan reagerede de festglade venner ??

Rosa skriver:

Jeg er SÅ UENIG!

Jeg synes absolut ikke at man kan sige at bare fordi folk ikke har lyst til at sidde med ved aftensmadsbordet og ses søndag formiddage som SÅ mange mennesker med børn lige pludselig foventer så er de ikke "rigtige venner".

Det er først og fremmest os med børn som har ændret os - vennerne er de samme, og mennesker skilles sommetider når deres livsstile ikke passer sammen længere. Det er ikke fordi de er dårligere venner end andre.

Jeg gad ærligt talt heller ikke altid sidde med til middag hos folk (venner med børn) og så sidde og vente 45 minutter på at de fik puttet deres unger, for så at blive sendt hjem kl 21 fordi de var dødtrætte og skulle op igen om natten. Eller sidde i deres forstadshave på dage hvor alle andre skulle til stranden eller mødes på cafe inde i byen, mens der blev serveret saftevand i plastickrus og hver anden sætning var "neeej cille - ikke så hurtigt!" og den slags. I DAG kan jeg sagtens forstå dem - nu er jeg der selv. Før i tiden virkede det tamt og ærligt talt pænt kedeligt sammenlignet med "cafelivet"...

Jeg synes helt ærligt at jeg på mange måder er blevet en anden person efter jeg fik børn hvad angår præferencer, hvad jeg har lyst til at lave i min fritid, bruge penge på m.m.og jeg kan da sagtens forstå hvis mange af mine venner som slet ikke er der hvor børn er i sigte ikke synes at jeg er så spændende som før. Det er der da ikke noget underligt eller forkert i. Vi blev venner under visse forudsætninger såsom at vi festede sammen til hverdag og weekend, tog til koncerter og udstillinger, havde fælles hygge-tømmermænd til forelæsningerne m.m. og det er jo MIT valg at ændre på det, ikke deres - men det gør dem da ikke til dårlige venner at de stadig har lyst til at feste og ikke tænder på familieliv eller småbørn endnu og heller ikke synes det er særligt interessant at blive påduttet min livsstil og mit barn.

 

Er ikke mor endnu, men på vej til det. Og jeg er meget enig, Rosa!

Jeg synes også det handler om at vi -som gravide eller mødre- ikke altid tager offer-rollen. At nu bliver vi glemt, og er ikke sjove mere. Men det er måske heller ikke sjovt at få fortalt om bleer, babymos og rasmus klump altid. Vi kan jo stadig have interesser udover det at have børn, og for mig går livet ikke i stå.

Jeg er kun i 9. uge, men har gjort mine veninder det klart fra start, at jeg altså stadig er frisk på en tur i byen eller en tur på cafe, hvor det ikek skal handle om min mave. Jer er stadig mig, jeg kan bare ikke drikke mig i hegnet eller ryge smøger på bagtrappen som jeg plejer. Men det kan de andre, og så ser jeg til og er munter på den ikke-alkoholiske måde. Vi går ud og spiser, der en film, går i biffen.. Og jeg prøver at være aktivt deltagende som jeg plejer. Invitere ud eller finde på, så de ikke føler at jeg er blevet mor-kedelig allerede

Jeg ved godt jeg ikke er så langt i graviditeten, men jeg har også været igennem en lang hormonbehandling inden, hvor mit liv blev lagt lidt om.. Så i princippet har jeg levet som gravid i 20 uger ca...

Jeg ved godt at jeg ændrer mig når barnet kommer, men jeg håber på at holde fast i mig selv og mine veninder. For det er lige så meget min opgave som det er deres!

Rosa skriver:

Jeg er SÅ UENIG!

Jeg synes absolut ikke at man kan sige at bare fordi folk ikke har lyst til at sidde med ved aftensmadsbordet og ses søndag formiddage som SÅ mange mennesker med børn lige pludselig foventer så er de ikke "rigtige venner".

Det er først og fremmest os med børn som har ændret os - vennerne er de samme, og mennesker skilles sommetider når deres livsstile ikke passer sammen længere. Det er ikke fordi de er dårligere venner end andre.

Jeg gad ærligt talt heller ikke altid sidde med til middag hos folk (venner med børn) og så sidde og vente 45 minutter på at de fik puttet deres unger, for så at blive sendt hjem kl 21 fordi de var dødtrætte og skulle op igen om natten. Eller sidde i deres forstadshave på dage hvor alle andre skulle til stranden eller mødes på cafe inde i byen, mens der blev serveret saftevand i plastickrus og hver anden sætning var "neeej cille - ikke så hurtigt!" og den slags. I DAG kan jeg sagtens forstå dem - nu er jeg der selv. Før i tiden virkede det tamt og ærligt talt pænt kedeligt sammenlignet med "cafelivet"...

Jeg synes helt ærligt at jeg på mange måder er blevet en anden person efter jeg fik børn hvad angår præferencer, hvad jeg har lyst til at lave i min fritid, bruge penge på m.m.og jeg kan da sagtens forstå hvis mange af mine venner som slet ikke er der hvor børn er i sigte ikke synes at jeg er så spændende som før. Det er der da ikke noget underligt eller forkert i. Vi blev venner under visse forudsætninger såsom at vi festede sammen til hverdag og weekend, tog til koncerter og udstillinger, havde fælles hygge-tømmermænd til forelæsningerne m.m. og det er jo MIT valg at ændre på det, ikke deres - men det gør dem da ikke til dårlige venner at de stadig har lyst til at feste og ikke tænder på familieliv eller småbørn endnu og heller ikke synes det er særligt interessant at blive påduttet min livsstil og mit barn.

Jeg synes vi med børn kunne blive meget bedre til at huske hvordan det var før vi fik dem. At livet ikke bare var overfladisk og umodent, men at det faktisk også var fedt at være fri og uafhængig. Hvor sjovt det var at gå i byen og danse på en onsdag aften uden at skænke det en tanke at man sikkert ville have tømmermænd frem til juleaften. Og så måske stoppe med at føle at vores egen livsstil er så meget federe end andres fordi vi har fået unger...?

jaaaa, jeg klapper lige i mine små hænder

Tja man ændre jo på sit liv når man får sådan et bette nus, og det er der bare nogle der ikke er klar til endnu. og så snakker man måske ikke så meget sammen som man plejer. Jeg har nogle veninder jeg snakker med næsten hver dag selv om de ikke har børn, dem har jeg kendt i 2½ år, men min veninde jeg har kendt i 12 år har jeg ikke rigtig hørt fra i 5 måneder siden min søn kom til desværre.

Tanja84 skriver:

Vil dog lige tilføje at jeg efter min garvididtet, ligeledes også har fået 4 nye dejlige veninder gennem min mødregruppe

Jeg var sådan lidt afholdende med Mødregruppe til at starte med, men tænkte det da ikke kunne skade at prøve, og det har jeg da absolut IKKE fortrudt.

Er kommet i den bedste mødregruppe hvor vi er 5 tøser der bare kommer sååååå godt ud af det med hinanden. Det er så dejligt at mødes, og vi kan tale om alt det vi har behov, og gider netop at lytte til hinanden om de samme ting igen og igen

Så selvom man måske skulle miste nogen, så kan man også sagtens være heldig at møde nogen nye

Det lyder rigtig godt

Jeg tror måske også det lidt at det er mig selv som har problemet, da jeg ikke føler at jeg har det samme "at tilbyde". Plejer at være party-starter...

 Men har hygge og festet så meget med alle vores venner, så jeg tror aldrig jeg glemmer hvor fed den del af livet var.....nu ændre det sig jo bare lidt, og man må finde på andre ting at lave sammen, og jeg føler og håber da bestemt også at man sagten kan lade vær med kun at snakke børn-ting når man er sammen med venner......

 alt i alt er det nok meget forskelligt hvem man selv er og hvem ens venner er !!  Tiden vil vise hvad der sker !!

Til alle jer der mener jeres venner pludselig ikke er rigtige venner, fordi i ikke har hørt meget fra dem efter i er blevet forældre - har de så hørt noget fra jer?

Jeg tror altså der er mange der forventer at alle vennerne stadig skal ringe 4 gange om ugen, og bare være der når det passer og der er brug for det, men måske man lige skal huske på, at det altså heller ikke er let at være den tætte veninde, som aldrig bliver kontaktet mere, og som er blevet 100% erstattet af baby og hvad der ellers følger.. Selvfølgelig er tiden mere knap når man har fået børn, men der burde stadig være tid til et 'ikke-baby-indholdende' telefonopkald en gang i mellem.

Der var også mange af mine venner som smuttede da jeg ventede min søn og må indrømme at jeg også selv droppede nogle stykker, man får ligesom andre interesser når man bliver mor, og der kommer andre ting som er vigtigere end gå- i -byen vennerne..

Rosa skriver:

Jeg er SÅ UENIG!

Jeg synes absolut ikke at man kan sige at bare fordi folk ikke har lyst til at sidde med ved aftensmadsbordet og ses søndag formiddage som SÅ mange mennesker med børn lige pludselig foventer så er de ikke "rigtige venner".

Det er først og fremmest os med børn som har ændret os - vennerne er de samme, og mennesker skilles sommetider når deres livsstile ikke passer sammen længere. Det er ikke fordi de er dårligere venner end andre.

Jeg gad ærligt talt heller ikke altid sidde med til middag hos folk (venner med børn) og så sidde og vente 45 minutter på at de fik puttet deres unger, for så at blive sendt hjem kl 21 fordi de var dødtrætte og skulle op igen om natten. Eller sidde i deres forstadshave på dage hvor alle andre skulle til stranden eller mødes på cafe inde i byen, mens der blev serveret saftevand i plastickrus og hver anden sætning var "neeej cille - ikke så hurtigt!" og den slags. I DAG kan jeg sagtens forstå dem - nu er jeg der selv. Før i tiden virkede det tamt og ærligt talt pænt kedeligt sammenlignet med "cafelivet"...

Jeg synes helt ærligt at jeg på mange måder er blevet en anden person efter jeg fik børn hvad angår præferencer, hvad jeg har lyst til at lave i min fritid, bruge penge på m.m.og jeg kan da sagtens forstå hvis mange af mine venner som slet ikke er der hvor børn er i sigte ikke synes at jeg er så spændende som før. Det er der da ikke noget underligt eller forkert i. Vi blev venner under visse forudsætninger såsom at vi festede sammen til hverdag og weekend, tog til koncerter og udstillinger, havde fælles hygge-tømmermænd til forelæsningerne m.m. og det er jo MIT valg at ændre på det, ikke deres - men det gør dem da ikke til dårlige venner at de stadig har lyst til at feste og ikke tænder på familieliv eller småbørn endnu og heller ikke synes det er særligt interessant at blive påduttet min livsstil og mit barn.

Jeg synes vi med børn kunne blive meget bedre til at huske hvordan det var før vi fik dem. At livet ikke bare var overfladisk og umodent, men at det faktisk også var fedt at være fri og uafhængig. Hvor sjovt det var at gå i byen og danse på en onsdag aften uden at skænke det en tanke at man sikkert ville have tømmermænd frem til juleaften. Og så måske stoppe med at føle at vores egen livsstil er så meget federe end andres fordi vi har fået unger...?

jeg er så enig

jeg har også oplevet at miste venner igemmen livet måske fordi vi ikke længere gik i skole sammen eller at man fik nye og de gamle så langsomt faldt i baggrunden det har virkelig ikke noget at gøre med gode og dårlig venner