hvordan reagerede de festglade venner ??

Maja88 skriver:

tænker lidt at deres alder også spiller en rolle der.

mine venner er der stadigvæk for mig selvom jeg er blevet gravid

Det har du nok ret i  og dejligt at dine venner stadig er der...

Maja88 skriver:

 

oki hvor ærgeligt.

Her er mine venner lidt ældre end mig selv og de har ikke selv børn.

Ja det er mega ærgerligt... Tror det der spiller ind er at de "mister" en veninde på en måde, sådan noget i den stil... Fordi man får børn, betyder det jo ikke at det stopper helt med veninde hygge timer osv... De kan jo ikke helt sætte sig ind i at være mor... 

Jeg ved det ikke... Men det kunne være et bud... 

Det tror jeg du har ret i, man mister også "en fælles interesse" og vi (os forældre) får en anden.....

Her har jeg stadigvæk mine venner/veninder. Men jeg har også altid haft det bedste med få, men rigtige gode venner/veninder, og derfor altid vidst vi (forhåbentlig altid) er der for hinanden

Jeg må faktisk indrømme at det her er mig, der ind i mellem sidder med den dårlige samvittighed

For efter jeg har født Emma, flyver dagene bare af sted, og får derfor ikke altid lige ringet og skrevet til folk selvom jeg jo virkelig gerne vil. Og når det så er mine venner/veninder der tager kontakt, passer det desværre altid lige med når jeg giver Emma mad eller er i gang med bleskift, og ja så glemmer jeg ofte at få ringet/skrevet tilbage igen 

Dette har været rigtig svært for mig, da jeg bestemt ikke ønsker at være den type, der selv kommer til at smide mine venner/veninder for porten

Så her har vi lavet en regel om, at hvis jeg ikke lige tager telefonen med det samme, skal man ikke tage det for givet, og de prøver derfor 5 min efter, også tager jeg den som regel. Ligeledes har jeg en rigtig dejlig mand der sørger for at minde mig om, lige at få svaret på dagens sms`er når han kommer hjem

Store Baller skriver:

Ej hvor klamt at de valgte at forsvinde pga af en sygdom.....nej det kan bestemt IKKE være rigtige venner

 

du får lige et  og ja heldigvis har man jo telefon, og rigtige venner ved man jo er der for en, selvom man ikke ses tit

Ja jeg blev virkelig også chokket, havde bestemt ikke regnet med at de kunne finde på at gøre sådan noget. Men der tog jeg fejl. Jeg mistede også en kæreste da jeg blev syg. Han kunne åbenbart ikke rigtig forholde sig til det, og gjorde det forbi over telefonen. Sådan en kylling. Har heldigvis fundet alletiders kæreste nu, som bliver hos mig på trods af min sygdom. Han har endda af helt eget initiativ, søgt oplysninger på nettet omkring min sygdom, så han ved hvad det vil sige. Så jeg tror bestemt ikke at han er en af dem, der stikker halen mellem benene.

Heldigvis ved jeg at de venner jeg har nu, er sande venner. Jeg savner dem helt vildt. Regner også med at jeg skal hen og besøge den ene af dem i vinterferien og rigtig råhygge med hende

Vil dog lige tilføje at jeg efter min garvididtet, ligeledes også har fået 4 nye dejlige veninder gennem min mødregruppe

Jeg var sådan lidt afholdende med Mødregruppe til at starte med, men tænkte det da ikke kunne skade at prøve, og det har jeg da absolut IKKE fortrudt.

Er kommet i den bedste mødregruppe hvor vi er 5 tøser der bare kommer sååååå godt ud af det med hinanden. Det er så dejligt at mødes, og vi kan tale om alt det vi har behov, og gider netop at lytte til hinanden om de samme ting igen og igen

Så selvom man måske skulle miste nogen, så kan man også sagtens være heldig at møde nogen nye

Carina1977 skriver:

Ja jeg blev virkelig også chokket, havde bestemt ikke regnet med at de kunne finde på at gøre sådan noget. Men der tog jeg fejl. Jeg mistede også en kæreste da jeg blev syg. Han kunne åbenbart ikke rigtig forholde sig til det, og gjorde det forbi over telefonen. Sådan en kylling. Har heldigvis fundet alletiders kæreste nu, som bliver hos mig på trods af min sygdom. Han har endda af helt eget initiativ, søgt oplysninger på nettet omkring min sygdom, så han ved hvad det vil sige. Så jeg tror bestemt ikke at han er en af dem, der stikker halen mellem benene.

Heldigvis ved jeg at de venner jeg har nu, er sande venner. Jeg savner dem helt vildt. Regner også med at jeg skal hen og besøge den ene af dem i vinterferien og rigtig råhygge med hende

Øv, hvor er det ærgeligt når man på den måde skal opdage, at de veninder man troede man havde, ikke er der for en i sådanne situationer hvor man jo netop har brug for dem. Og sikke en skod kæreste, sådan at stikke halen i mellem benene, og gøre det forbi via en sms. Det er utroligt hvordan folk man troede man kendte, pludselig kan svigte en på den måde

Men rigtig dejligt du i dag har fundet nye veninder, samt den ægte kærlighed  

Store Baller skriver:

Hej

Jeg er kun i 7. uge, så vi har derfor kun fortalt vores forældre den vidunderlige nyhed.... Tænker på hvordan vennerne UDEN børn reagere.....dem man plejer at feste igennem med og gå i byen med...?

Vil de mon stadig være der, gider de mon lave Ikke-druk-ting nu da det ikke lige er et hit mere ???   hmm...men tja hvis det er rigtig gode venner vil de vel????

Hvad er jeres erfaring ??

  knus

Jeg er SÅ UENIG!

Jeg synes absolut ikke at man kan sige at bare fordi folk ikke har lyst til at sidde med ved aftensmadsbordet og ses søndag formiddage som SÅ mange mennesker med børn lige pludselig foventer så er de ikke "rigtige venner".

Det er først og fremmest os med børn som har ændret os - vennerne er de samme, og mennesker skilles sommetider når deres livsstile ikke passer sammen længere. Det er ikke fordi de er dårligere venner end andre.

Jeg gad ærligt talt heller ikke altid sidde med til middag hos folk (venner med børn) og så sidde og vente 45 minutter på at de fik puttet deres unger, for så at blive sendt hjem kl 21 fordi de var dødtrætte og skulle op igen om natten. Eller sidde i deres forstadshave på dage hvor alle andre skulle til stranden eller mødes på cafe inde i byen, mens der blev serveret saftevand i plastickrus og hver anden sætning var "neeej cille - ikke så hurtigt!" og den slags. I DAG kan jeg sagtens forstå dem - nu er jeg der selv. Før i tiden virkede det tamt og ærligt talt pænt kedeligt sammenlignet med "cafelivet"...

Jeg synes helt ærligt at jeg på mange måder er blevet en anden person efter jeg fik børn hvad angår præferencer, hvad jeg har lyst til at lave i min fritid, bruge penge på m.m.og jeg kan da sagtens forstå hvis mange af mine venner som slet ikke er der hvor børn er i sigte ikke synes at jeg er så spændende som før. Det er der da ikke noget underligt eller forkert i. Vi blev venner under visse forudsætninger såsom at vi festede sammen til hverdag og weekend, tog til koncerter og udstillinger, havde fælles hygge-tømmermænd til forelæsningerne m.m. og det er jo MIT valg at ændre på det, ikke deres - men det gør dem da ikke til dårlige venner at de stadig har lyst til at feste og ikke tænder på familieliv eller småbørn endnu og heller ikke synes det er særligt interessant at blive påduttet min livsstil og mit barn.

Jeg synes vi med børn kunne blive meget bedre til at huske hvordan det var før vi fik dem. At livet ikke bare var overfladisk og umodent, men at det faktisk også var fedt at være fri og uafhængig. Hvor sjovt det var at gå i byen og danse på en onsdag aften uden at skænke det en tanke at man sikkert ville have tømmermænd frem til juleaften. Og så måske stoppe med at føle at vores egen livsstil er så meget federe end andres fordi vi har fået unger...?

Store Baller skriver:

Hej

Jeg er kun i 7. uge, så vi har derfor kun fortalt vores forældre den vidunderlige nyhed.... Tænker på hvordan vennerne UDEN børn reagere.....dem man plejer at feste igennem med og gå i byen med...?

Vil de mon stadig være der, gider de mon lave Ikke-druk-ting nu da det ikke lige er et hit mere ???   hmm...men tja hvis det er rigtig gode venner vil de vel????

Hvad er jeres erfaring ??

  knus

Hey

Jeg var 23 for et halvt år siden, da jeg fortalte mine venner, at vi skal have et barn. Jeg har ikke mistet én eneste, og min omgangskreds er meeeeeeget festglad. Man ser dem selvfølgelig ikke ligeså ofte som før, men det gør mig ikke noget, for vi hygger jævnligt og laver ting, som jeg kan være med til. Vi spiser sammen, spiller spil og er kreative (f.eks. har vi lavet en perle-uro til bebs, malet malerier osv).

Jeg holdt op med at ryge, da jeg fandt ud af, jeg var gravid, så mine venner, der ryger, går udenfor - også selvom jeg er hjemme hos dem. Det sætter jeg utrolig meget pris på.

Så er det dine sande venner, skal de nok blive dér. Ellers kan man - selvom det gør ondt - være glad for, man har fundet ud af, om de er det eller ej.

 for at dine venner tager den rigtige beslutning (som selvfølgelig er at støtte dig i din graviditet og blive ved din side)