Jeg er gennem hele min graviditet blevet gjort opmærksom på, hvor kæmpe stor jeg er - og det kan altså ikke undgås, at selvtilliden lige dykker en tur. Folk er altid blevet overrasket over, at jeg ik er længere henne, end jeg har været, de har spærret øjnene op og været ved at tabe underkæben. Ikke noget man kan undgå at lægge mærke til.... Jeg forstår det godt, fordi jeg kun er tyk på maven - jeg havde fedt på den i forvejen, som nu er spændt ud som en basketbold pga. min store dreng.
Jeg skriver dette indlæg på baggrund af en samtale, jeg havde med en dame i bussen for 15 min. siden. Vi faldt i snak, fordi jeg smilte til hendes hund, som hun havde i en klapvogn (!) Hun fortæller mig, at jeg er stor (!) - og siger "det må være snart?" Jeg fortæller, at der er 1,2-2 måneder endnu, hvilket kommer bag på hende.. Jeg siger, at jeg jo ikke er så høj og har kort afstand mellem brystben og kønsben, og hun siger "Ja, hold da op, du bliver godt nok stor - det kan være, der kommer to ud"
WTF??!! siger jeg bare! Hun er FREMMED! Æv, altså, sådan siger man da ikke til en anden fremmed, gør man?
Argh, jeg er bare lidt frustreret, og det ville jeg gerne lige ud med.
Jeg glæææææder mig til, min lille (store) dreng kommer til verden, og mor kan komme i fitnesscenter igen.
Kærlig hilsen mig
Anmeld