Mia&Tonny skriver:
Stort set fra dag 1 efter prinsessen blev født, har jeg gjort meget ud af at vi stadig skulle hygge os om aftenen... Det betyder også meget for mig at vi har kæreste tid, men det virker så ligegyldigt når han skal være sur.. og jeg kan ikke bare vende fra det ene minut til det andet og så være glad som han sommetider gør.... 
Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, men han mener jo ikke der er noget galt 
Er bare ikke ret god til at skulle snakke om det med andre når det gælder mit forhold, fordi jeg er bange for at de så dømmer min kæreste og tænker dårligt om ham...
nu er jeg jo på 10. år sammen med min mand, som jeg har 4 børn med, og har kommet til den noget ubehagelige konklution at han har en tung depression. jeg har været meget tilbageholdende med at ville tale om det da jeg stortset over alt bliver rådet til at forlade ham, noget som måske er en god ide når han har en af sine dårlige dage, men ellers er han nu en dejlig mand og far. og det der med at gå hver til sit er i mine øjne en nem løsning, og dem har jeg nu aldrig taget..
min mand er 2 i 1. han er den dejlige støttende pg beskyttende mand og far humoristisk, glad og skøn når han er i godt humør.
når han har en dum dag så er han rent udsagt en modbydelig djævel, og helt umulig at tale med.
grunden til jeg deler dette her med dig er at min mand også kan skifte fra glad til vred i løbet af et øjenblink. og ser heller ikke selv at der er noget galt. det har taget flere år for os at få ham til at indse at der er noget der ikke er ok, og han tager nu medicin og sporter for at komme ovenpå igen. med min mand kan man først få ham til at tage et skrit når han selv er klar til det. foreksembel er han arbejdsløs, men får ikke arbejde da han ikke kan tage sig sammen til at søge.
I begyndelsen var han bare sur og tvær uden nogen grund, og det kunne jo godt lyde lidt hen af din kæreste.. en depresion kan jo blive udløst af flere ting, min mands kom da han blev fyret uden begrundelse, så vi blev nødt til at flytte til et biligere hus hvorved det blev umuligt for ham at udøve sine hobbyer.. måske er det at være blevet far bare rigtigt uoverskueligt for din kæreste? måske skulle du prøve at sende ham med bettetøzen alene afsted så de kan få lidt far-datter tid sammen? en far er jo tros alt vigtig for en lille pige. :-)
Anmeld
