Føler mig så alene :(

morx4 skriver:

nu er det jo desvære mange mænd som får det meget svært efter der er kommet sådan en lille en i huset. helt enkelt sagt så bliver de jaloux!

du har jo nok kun øjne for din lille datter nu, hvilket jo er helt normalt, men det går jo ud over hans tid med dig.. måske skulle du prøve at planlægge lidt mere tid jer to imellem? givve ham lidt mere opmærksomhed? men lad det nu være det.

jeg synes det er vigtigt at du taler med nogen om dette her, og jo da naturligvis helst ham. for hvis det virkelig smadre dig indeni, og han ikke vil være behjælpelig med at få problemerne og bekymringerne ud af verden, kan det være at det ville give dig og minibebs en bedre fremtid alene. men inden du tager så store beslutninger vil jeg dog råde dig til at tænke lidt over punkt 1. :-) for det er altså et problem for nogle mænd, også selvom de ikke vil erkende det. :-)

-det er jo tros alt ikke helt fedt at kæmpe med sit ønskebarn om kærestens opmærksomhed ;-)

Stort set fra dag 1 efter prinsessen blev født, har jeg gjort meget ud af at vi stadig skulle hygge os om aftenen... Det betyder også meget for mig at vi har kæreste tid, men det virker så ligegyldigt når han skal være sur.. og jeg kan ikke bare vende fra det ene minut til det andet og så være glad som han sommetider gør....

Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, men han mener jo ikke der er noget galt Er bare ikke ret god til at skulle snakke om det med andre når det gælder mit forhold, fordi jeg er bange for at de så dømmer min kæreste og tænker dårligt om ham...

Mia&Tonny skriver:

Det har jeg prøvet at foreslå, men det vil han slet ikke!

Det kan måske også være hårdt at få foreslået - det tror jeg det ville være for mig, hvis jeg stod i hans situation. Hvad med noget parterapi? Så kan du jo netop fortælle ham at du er ked af det og ønsker brændende at få det tilbage I havde. Så kan det også være at han kan få løsnet op og måske får lyst til et par terapi timer alene. Det er dejlig befriende når man kan sætte ord på hvad man føler (også for mænd). Du kan eventuelt foreslå ham, at han kan finde psykologen - så han føler at han har styr på situationen første gang I kommer derop...

Hvis han heller ikke er åben for dette, så må du til at overveje om sitationen er sund for nogen af jer. Men det er jo bare så hårdt når man elsker hinanden.

Se om du kan få ham i tale

Kirle skriver:

Jeg tænker at han er godt og grundigt træt! han har mindre overskud, er i dårligere humør og bare uoplagt. Selvfølgelig skal man passe på at det ikke udvikler sig til en depression men ligenu mon ikke det "bare" er at han er træt? Prøv at spørg ham

Har jeg forsøgt.... Ku forstå han var træt hvis han var en del af natte roderiet og en del af hendes dagligdag hvor hun pylrer, men det er han ikke... Han arbejder om natten, sover om dagen hvor hun små pylrer og når vi har spist går han som regel kold på sofaen omkring 21-21.30....

Mia&Tonny skriver:

Har jeg forsøgt.... Ku forstå han var træt hvis han var en del af natte roderiet og en del af hendes dagligdag hvor hun pylrer, men det er han ikke... Han arbejder om natten, sover om dagen hvor hun små pylrer og når vi har spist går han som regel kold på sofaen omkring 21-21.30....

Så må du prøve at se om du kan finde overskudet til at give ham lidt tøjle eller også snakke med sp om det... Så kan hun næste gang hun er på besøg spørge ind til det...

B&J skriver:

nej det ender galt hvis i ikke snart snakker sammen... desværre men mænd har det lidt svært med af åbne sig og det er jo også helt nyt det hele ang. baby

det er bare så hårdt

Hej søde..

Hvor er jeg bare ked af at høre det ikke går helt som det skal..!! Min mand fik faktisk en tur med surhed, træthed og ligegyldighed da Tino var 1måned..!! Vi skændes ikke - men jeg syntes det var SÅ mærkeligt og når jeg spurgte ind til hvad dælen der var baggrund for at han hævede stemmen overfor mig, eller hvorfor han ikke deltog så meget i aktiviteterne med Tino såsom bad osv..!! Jamen så fik jeg svaret : Jamen det gør jeg da hellere ikke?..!!

Det gik faktisk over efter 3 uger, men de tre uger der overvejede jeg rigtig meget at smutte ud til min far og overnatte for ku slet ikke overskue at have en sur mand og en trist dreng i mine arme.. for jeg var jo også træt..!!

Man forandre sig rigtig meget når man får barn/børn.. Altså RIGTIG RIGTIG MEGET, og tit ser man ikke at man selv forandre sig..!! Men det gør man altså..!! Ku du ikke prøve at sige at du godt SELV vil handle idag, og om han så ikke kan tage hende det stykke tid..? Så er han jo tvunget til at tage hende lidt, og samtidig kan du få lidt luft og prøve at savne dem begge.. Så handl ind til en go middag og overrask ham ..!!

Håber det snart blir bedre..

KNUS

thildemus skriver:

Det kan måske også være hårdt at få foreslået - det tror jeg det ville være for mig, hvis jeg stod i hans situation. Hvad med noget parterapi? Så kan du jo netop fortælle ham at du er ked af det og ønsker brændende at få det tilbage I havde. Så kan det også være at han kan få løsnet op og måske får lyst til et par terapi timer alene. Det er dejlig befriende når man kan sætte ord på hvad man føler (også for mænd). Du kan eventuelt foreslå ham, at han kan finde psykologen - så han føler at han har styr på situationen første gang I kommer derop...

Hvis han heller ikke er åben for dette, så må du til at overveje om sitationen er sund for nogen af jer. Men det er jo bare så hårdt når man elsker hinanden.

Se om du kan få ham i tale

Elsker ham ubeskriveligt højt, ellers havde vi aldrig fået prinsessen.... Men for helvede  Jeg har før foreslået ham en psykolog da han har en træls fortid, men det vil han ikke....

Kirle skriver:

Så må du prøve at se om du kan finde overskudet til at give ham lidt tøjle eller også snakke med sp om det... Så kan hun næste gang hun er på besøg spørge ind til det...

Min kæreste er ikke den der bare lige åbner op for folk han ikke kender, så sætter han en facade op desværre...

Hver 8. mand bliver ramt af en efterfødselsreaktion (kan være alt fra en mild reaktion til en svær depression. Og uanset hvad er det vigtigt at få professionel hjælp til at bearbejde det, så det ikke gentager sig med næste barn. Og fordi det er ulideligt at gå med!

Jeg synes du skal forsøge at snakke med ham igen uden bebrejdelser, men med kærlighed og bekymring! Og læs lidt om mænd og efterfødselsreaktioner, så du evt. kan nævne det, når I forhåbentlig når lidt dybere i samtalen, så han åbner op og er modtagelig. Han lyder som en der nemt lukker af!

Held og lykke med det

Ansemusen skriver:

Hver 8. mand bliver ramt af en efterfødselsreaktion (kan være alt fra en mild reaktion til en svær depression. Og uanset hvad er det vigtigt at få professionel hjælp til at bearbejde det, så det ikke gentager sig med næste barn. Og fordi det er ulideligt at gå med!

Jeg synes du skal forsøge at snakke med ham igen uden bebrejdelser, men med kærlighed og bekymring! Og læs lidt om mænd og efterfødselsreaktioner, så du evt. kan nævne det, når I forhåbentlig når lidt dybere i samtalen, så han åbner op og er modtagelig. Han lyder som en der nemt lukker af!

Held og lykke med det

Har virkelig prøvet. men vil prøve igen i aften og så snakke mere med ham ang fødselsdepression...