Føler mig så alene :(

Ja jeg er sku bange for manden endten har en anden eller måske overvejer det.... Eller også gider han bare ikke mere.... Vores lille guldklump er KUN 3 uger, og han har bare forandret sig så vildt meget siden hun blev født.... De første 4dage virkede han super glad, men så var det som om alt forandrede sig med et trylleslag og aner ikke hvad fanden der er sket, men han er konstant sur og tvær og gider virkelig minimum med vores datter og han hjælper aldrig til, hverken med hende eller noget andet....

Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, og spurgt han direkte om det er fordi han ikke gider mere, men han siger bare der ingenting er og at han altså ikke sur... Men han er bare også begyndt såsnart vi ikke er enige om noget, så hæver han stemmen over for mig og det plejer han aldrig at gøre...

Vi lovede hinanden inden vi gik igang med projekt baby, som iøvrigt var hans idé, at vi ville holde sammen uanset hvor hårdt det måske blev... Men for fanden, vores lille engel er ubeskriveligt nem - hun græder virkelig meget lidt og er som regel altid glad. Men alligevel er han altid tvær

Elsker min kæreste ubeskriveligt højt og vil gøre alt for at blive sammen med ham, men ved ikke hvad fanden jeg skal stille op mere  Selvom jeg synes jeg kæmper en vild kamp, så føler jeg ikke jeg kommer nogen steder og jeg er ved at være fuldstændig ødelagt indeni....

Håber der er nogen der kan give mig et godt råd, for er så tæt på et sammenbrud og det går jo desværre udover vores datter selvom jeg kæmper for at være glad når hun er vågen.....

Undskyld det blev så langt....

Kunne han have en fødselsdepression??

Uanset hvad, så er det der uholdbart....

Prøv at snakke med ham og fortæl, hvordan du ser det - kan jo være han slet ikke ved, hvordan hans opførsel virker på dig. Måske han er ked af noget??

Ellers må du sætte hårdt mod hårdt, enten ændrer han opførsel overfor dig, lillepigen og begynder at hjælpe til ellers må der ske noget.

Håber det bedste for jer alle!

Mia&Tonny skriver:

Ja jeg er sku bange for manden endten har en anden eller måske overvejer det.... Eller også gider han bare ikke mere.... Vores lille guldklump er KUN 3 uger, og han har bare forandret sig så vildt meget siden hun blev født.... De første 4dage virkede han super glad, men så var det som om alt forandrede sig med et trylleslag og aner ikke hvad fanden der er sket, men han er konstant sur og tvær og gider virkelig minimum med vores datter og han hjælper aldrig til, hverken med hende eller noget andet....

Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, og spurgt han direkte om det er fordi han ikke gider mere, men han siger bare der ingenting er og at han altså ikke sur... Men han er bare også begyndt såsnart vi ikke er enige om noget, så hæver han stemmen over for mig og det plejer han aldrig at gøre...

Vi lovede hinanden inden vi gik igang med projekt baby, som iøvrigt var hans idé, at vi ville holde sammen uanset hvor hårdt det måske blev... Men for fanden, vores lille engel er ubeskriveligt nem - hun græder virkelig meget lidt og er som regel altid glad. Men alligevel er han altid tvær

Elsker min kæreste ubeskriveligt højt og vil gøre alt for at blive sammen med ham, men ved ikke hvad fanden jeg skal stille op mere  Selvom jeg synes jeg kæmper en vild kamp, så føler jeg ikke jeg kommer nogen steder og jeg er ved at være fuldstændig ødelagt indeni....

Håber der er nogen der kan give mig et godt råd, for er så tæt på et sammenbrud og det går jo desværre udover vores datter selvom jeg kæmper for at være glad når hun er vågen.....

Undskyld det blev så langt....

Det er jeg ked af at høre men min kæreste i starten var også lidt tilbage men tror mere det er fordi vi bære på babyen i ca 9mdr bøder barnet osv.. det gør manden jo ikke

nu er barnet ved dit bryst du er sikkert ikke som du plejer og du kan ikke som du plejer og gør ikke de ting i plejer... og ja det er slet slet ikke nemt men håber virkelig du kan få lukket op for ham så i kan hjælpe hinanden

Jeg tænker også fødselsdepression, han kunne måske have godt af at tale med nogen. Tanker herfra

nu er det jo desvære mange mænd som får det meget svært efter der er kommet sådan en lille en i huset. helt enkelt sagt så bliver de jaloux!

du har jo nok kun øjne for din lille datter nu, hvilket jo er helt normalt, men det går jo ud over hans tid med dig.. måske skulle du prøve at planlægge lidt mere tid jer to imellem? givve ham lidt mere opmærksomhed? men lad det nu være det.

jeg synes det er vigtigt at du taler med nogen om dette her, og jo da naturligvis helst ham. for hvis det virkelig smadre dig indeni, og han ikke vil være behjælpelig med at få problemerne og bekymringerne ud af verden, kan det være at det ville give dig og minibebs en bedre fremtid alene. men inden du tager så store beslutninger vil jeg dog råde dig til at tænke lidt over punkt 1. :-) for det er altså et problem for nogle mænd, også selvom de ikke vil erkende det. :-)

-det er jo tros alt ikke helt fedt at kæmpe med sit ønskebarn om kærestens opmærksomhed ;-)

Jeg tænker at han er godt og grundigt træt! han har mindre overskud, er i dårligere humør og bare uoplagt. Selvfølgelig skal man passe på at det ikke udvikler sig til en depression men ligenu mon ikke det "bare" er at han er træt? Prøv at spørg ham

lotchen skriver:

Kunne han have en fødselsdepression??

Uanset hvad, så er det der uholdbart....

Prøv at snakke med ham og fortæl, hvordan du ser det - kan jo være han slet ikke ved, hvordan hans opførsel virker på dig. Måske han er ked af noget??

Ellers må du sætte hårdt mod hårdt, enten ændrer han opførsel overfor dig, lillepigen og begynder at hjælpe til ellers må der ske noget.

Håber det bedste for jer alle!

Forsøgte at snakke med ham igår aftes da prinsessen sov, men der valgte han bare at ligge sig til at sove! Så her til morgen satte jeg hårdt mod hårdt, fortalte ham hvordan jeg ser tingene og at der er nødt til at ske noget - men han kan virkelig ikke se der er noget galt.... Jo han kan godt se han måske er lidt små sur til tider, men han siger stadig der ikke er noget galt

Vil bare ønske han vil åbne sine søde øjne, inden det her kører helt af sporet

B&J skriver:

Det er jeg ked af at høre men min kæreste i starten var også lidt tilbage men tror mere det er fordi vi bære på babyen i ca 9mdr bøder barnet osv.. det gør manden jo ikke

nu er barnet ved dit bryst du er sikkert ikke som du plejer og du kan ikke som du plejer og gør ikke de ting i plejer... og ja det er slet slet ikke nemt men håber virkelig du kan få lukket op for ham så i kan hjælpe hinanden

Intet er som det plejer for nogen af os, men jeg har bare gjort så meget ud af at snakke med ham om de forskellige forandringer også inden lille bebs blev født.... Føler mig så magtesløs fordi han bare lukker af og skubber mig væk...

thildemus skriver:

Jeg tænker også fødselsdepression, han kunne måske have godt af at tale med nogen. Tanker herfra

Det har jeg prøvet at foreslå, men det vil han slet ikke!

Mia&Tonny skriver:

Intet er som det plejer for nogen af os, men jeg har bare gjort så meget ud af at snakke med ham om de forskellige forandringer også inden lille bebs blev født.... Føler mig så magtesløs fordi han bare lukker af og skubber mig væk...

nej det ender galt hvis i ikke snart snakker sammen... desværre men mænd har det lidt svært med af åbne sig og det er jo også helt nyt det hele ang. baby