tusinde tak piger.
jeg føler en vis lettelse nu. jeg ved jeg har givet ALT og jeg har sagt ting så ligeud som de kan siges.
HAN har mistet, jeg føler han havde de chancer der skulle til for at redde det og ovenikøbet skulle han ikke gætte sig selv til hvad han skulle gøre for at redde det.
at blive sammen forsat nu vil kun gøre vi bliver mere ligeglade med hinanden og ender med had, det er ikke en løsning.
jeg vil nære tivil til ham og jeg vil ikke stole på hvornår han så ændre sig igen, det er ikke en risiko jeg vil tage.
jeg vil håbe han fandt tilbage til hans x for det er det der er skyld idet her, jeg håber han selv indser at han kunne ikke have fået bedre og nu bare må nøjes med at være i et lorte forhold selv.
men JEG er smuttet sammen med mine skønne drenge og jeg kan til enhver tid kigge mig selv i spejlet endnu, en mdr mere i forholdet havde jeg mistet mig selv og sat børnene ned. det er ikke rimligt.
jo han kan tigge og be, det vil give mig tvivlmen IKKE ro og der er en forskel.
at finde tilbage til hinanden vil kræve et stort arbejde og det kan han ikke med job osv. den energi har han ikke og heller ikke den priotering. og i bund og grund var jeg ikke elsket hvertfald ikke nok, så stod vi nemlig ikke her.
Anmeld