Ja som i nok ved, så har jeg jo været udsat for at jeg ikke kunne tisse, og har derfor været nødsaget til, at der kom hjemmesygeplejersker her 7 gange i døgnet, for at tømme min blære. sådan har det så fungeret de sidste par uger. Nu begynder sygeplejerskerne at presse på for at jeg selv skal bruge kateder, sådan at de ikke kommer mere. Jeg var også godt klar over at det her ikke kunne fortsætte...de har jo ikke resurcerne til at komme så tit, og helt ærligt...jeg er jo bundet til hjemmet, hvis det her fortsætter.
jeg er jo begyndt at kunne tisse lidt....1-2 gange hver dag lykkes det, men jeg får jo desværre ikke det hele ud. Jeg har tænkt og tænkt idag, og min angst for selv at skulle bruge kateder, er simpelthen så stor at det kan jeg ikke. Jeg har for nogle år siden haft uheldige episoder ved brug af kateder, og skrækken for at det skulle ske igen er enormt stor. jeg føler jeg er en kæmpe belastning, at jeg bare er til besvær. Så jeg har truffet en beslutning....det er ikke sikkert det er en fornuftig en af slagsen, men hvad skal jeg ellers gøre? jeg har besluttet at bede dem om at komme ugen ud. Så er der måske en chance for at min blære begynder at fungere lidt bedre. Når ugen så er gået skal de ikke komme her mere, og så må jeg tisse det jeg kan. får jeg igen ondt i blæren, så er der bare ikke noget at gøre ved det, og så må jeg leve på den måde.
Jeg er træt, jeg gider ikke mere, jeg har fået nok. Det må gå som det kommer til at gå, og så må jeg lære at leve med det.
Anmeld