så kom det frygtede spørgsmål

"hvor er luca's far henne?"

jeg er ved at give luca støvler på nede i vuggestuen da en lillebitte stemme retter dette astronomiske spørgsmål mod mig. tøsen på maks. to-et-halvt ser på mig mens hun utålmodigt venter på svar. mange ting farer igennem hovedet på mig, jeg har overhovedet ikke noget svar parat til det spørgsmål, regnede ikke med det ville komme forløbigt! hvad bilder sådan en lille pige sig også ind, at spørge mig hvor luca's far er henne? og hvordan har hun overhovedet evnerne til at stille mig sådan et kompliceret spørgsmål?! jeg ved ikke hvor luca's far er henne, og hvorfor han ikke vil være med i hendes liv, eller hvordan han kan leve med sig selv. alt dette tænker jeg, mens jeg åbner munden og intelligent siger: "øøøøøh..."

dette tager tøsen for gode varer og siger: "min far han er derhjemme". så triller hun bare videre med sin dukkevogn og sine gøremål rundt omkring i vuggestuen.

måske er tingene slet ikke så komplicerede som man selv går rundt og tror

haha hvor godt!

BinaMor skriver:

haha hvor godt!

børn

Milka skriver:

"hvor er luca's far henne?"

jeg er ved at give luca støvler på nede i vuggestuen da en lillebitte stemme retter dette astronomiske spørgsmål mod mig. tøsen på maks. to-et-halvt ser på mig mens hun utålmodigt venter på svar. mange ting farer igennem hovedet på mig, jeg har overhovedet ikke noget svar parat til det spørgsmål, regnede ikke med det ville komme forløbigt! hvad bilder sådan en lille pige sig også ind, at spørge mig hvor luca's far er henne? og hvordan har hun overhovedet evnerne til at stille mig sådan et kompliceret spørgsmål?! jeg ved ikke hvor luca's far er henne, og hvorfor han ikke vil være med i hendes liv, eller hvordan han kan leve med sig selv. alt dette tænker jeg, mens jeg åbner munden og intelligent siger: "øøøøøh..."

dette tager tøsen for gode varer og siger: "min far han er derhjemme". så triller hun bare videre med sin dukkevogn og sine gøremål rundt omkring i vuggestuen.

måske er tingene slet ikke så komplicerede som man selv går rundt og tror

FNIS hvor sødt du må bare ud og score dig en lækker far til dine fantastiske unger

årrrrh! jeg nåede lige at få lidt tårer i øjnene - og så var skiden slået (eller hvad man sir).

Vi går rundt herhjemme og siger sætningen "hvordan GØR Camilla det?" ret meget for tiden. Det er ned til de mest simple ting med Sol, at vi stopper op og siger "hvordan gør man hvis man har to?? og hvordan gør man hvis man har to ALENE?". Jeg har altid syntes du var übersej, men du er blevet cirka en trilliard gange sejere siden jeg selv blev mor!!

og så kan Lucas (og Liljas) far rende rundt et eller andet sted og bilde sig ind at han er glad og tilfreds og stolt over den han er, men FØJ hvor går han glip af noget meget meget stort

 

årrrrh! jeg nåede lige at få lidt tårer i øjnene - og så var skiden slået (eller hvad man sir).

Vi går rundt herhjemme og siger sætningen "hvordan GØR Camilla det?" ret meget for tiden. Det er ned til de mest simple ting med Sol, at vi stopper op og siger "hvordan gør man hvis man har to?? og hvordan gør man hvis man har to ALENE?". Jeg har altid syntes du var übersej, men du er blevet cirka en trilliard gange sejere siden jeg selv blev mor!!

og så kan Lucas (og Liljas) far rende rundt et eller andet sted og bilde sig ind at han er glad og tilfreds og stolt over den han er, men FØJ hvor går han glip af noget meget meget stort

HØRT! - Jeg er så meget enig!

Men ja, børn er bare utrolig umiddelbare, og helt uden filter. Og alt for tidligt! Dét kan altså godt hive tæppet væk under én engang imellem!

Chatarina skriver:

FNIS hvor sødt du må bare ud og score dig en lækker far til dine fantastiske unger

det tør jeg (stadig) ikke!

Tjuhl skriver:

årrrrh! jeg nåede lige at få lidt tårer i øjnene - og så var skiden slået (eller hvad man sir).

Vi går rundt herhjemme og siger sætningen "hvordan GØR Camilla det?" ret meget for tiden. Det er ned til de mest simple ting med Sol, at vi stopper op og siger "hvordan gør man hvis man har to?? og hvordan gør man hvis man har to ALENE?". Jeg har altid syntes du var übersej, men du er blevet cirka en trilliard gange sejere siden jeg selv blev mor!!

og så kan Lucas (og Liljas) far rende rundt et eller andet sted og bilde sig ind at han er glad og tilfreds og stolt over den han er, men FØJ hvor går han glip af noget meget meget stort

nogle få ting er decideret umulige at gøre alene, andre er rigtig svære og resten er bare en masse planlægning fx har badning og spisning altid været svære. men nu er vi kommet dertil hvor den ene artigt passer sig selv lige i nærheden mens den anden bliver badet, og jeg synes pludselig at alle har styr på at spise selv og at der bliver mindre og mindre at tørre/feje op efter måltiderne. dejligt!

desuden har jeg fra day one sagt til dem: jamen, søde skattepiger, sådan er vilkårene når man er tvilling. der er bare nogle ting de er nødsaget til at lære meget tidligt, ting som behovsudsættelse, tålmodighed, empati. der er altid en frygtelig masse ventetid her i hjemmet, men det er der ikke nogen der klager over. sådan er det bare!

tak for de søde ord, trine-mor

JustAnotherName skriver:

HØRT! - Jeg er så meget enig!

Men ja, børn er bare utrolig umiddelbare, og helt uden filter. Og alt for tidligt! Dét kan altså godt hive tæppet væk under én engang imellem!

jeg er bare slet ikke vant til talende børn!! får jo et chok hver gang de åbner munden og siger noget. synes godt de kunne få lidt situationsfornemmelse