Mødre-veninderne

Anonym skriver:

Ja...det kunne godt være jeg skulle gøre det. Især hvis det bliver ved. 

Det synes jeg klart du skal. Held og lykke med det

JustMe skriver:

Jeg tror dels, det er fordi de har behov for at komme ud med nogle af de frustrationer, de har haft; dels tror de måske, at de forbereder dig og gør dig en tjeneste. De tænker sikkert ikke over, hvordan det lyder i dine ører (og andres for den sags skyld).

Så  måske du næste gang stille og roligt skal sige, at du synes det er dejligt, at de vil dele deres erfaringer, men dernæst forklare, hvad din reaktion på den aktuelle kommentar er. Eks "Tro ikke at man bliver ved med at synes det er fedt at være gravid": der kan du måske svar, at det gør du skam heller ikke...men at du gerne vil nyde din graviditet, så længe du er ubesværet, og at du så tager generne til den tid, når de kommer.

Eller  "Det kan godt være at du træner nu og spise sundt, men sådan har man jo altid en masse intentioner": der kan du måske svare, at det er rigtigt nok, men at hvis du ikke har intentionerne fra starten af, vil det jo slet ikke lykkes...og at du gerne vil gøre dit bedste, så længe det kan lade sig gøre vel vidende, at det måske på et tidspunkt ikke længere vil kunne lade sig gøre.

 

Hellere udtrykke, hvordan du har det med deres komentarer, frem for at ulme indvendigt.

Det er en god idé, at sige det du har skrevet dér. Jeg vil bestemt tænke over det næste gang. Altså hvis jeg gider se dem foreløbigt 

thildemus skriver:

Hold da helt ferie nogle positive mødre du har fundet dig der

Jeg har været mor i nogle år og synes altså langt fra jeg kan give dine veninder ret i deres udtalelser. Tror du ikke bare de forsøger at skræmme dig (hvorfor ved jeg ikke helt).

Tror ikke du vil få noget ud af at stoppe dem, kan du ikke selv sortere i deres udtalelser og glæde dig til at I fortæller det til nogen flere, der kan dele jeres glæde med jer

Og bare lige for at modsige en af deres udtalelser (tror dog nærmest jeg kunne tage dem en for en), så var min fødsel ikke specielt hård eller ubehagelig... og jeg eeeeelskede at være gravid fra start til slut. Det er jo forskelligt fra person til person hvordan man oplever alt, men du har vist som sagt fundet dig nogle af dem der har været "hårdt" ramt at graviditet/fødsel/mor-rolle

Ha ha, ja de er suuuuper positive  he he. 

Synes det lyder som nogle veninder der har lidt ondt i måsen over noget.

Jeg er gravid fo 4. gang har trænet i alle mine graviditeter til uge 35-36, har dog fået bækkenløsning denne gang, men har fået lov at træne af min fys. og det gør jeg så. Det eneste jeg ikke lige kan denne gang er at løbe, så det er altså et spørgsmål om indstilling eller som jeg siger livskvalitet. Så fordi de ikke kunne tage sig sammen eller finde overskuddet kan du jo sagtens hvis det er det du vil.

I forhold til de andre ting er det jo skønt at blive mor og ja det er da hårdt at være gravid, men nu venter jeg nr.4 så så hårdt kan det da heller ikke være. Og i den sidste ende er det jo det hele værd når man har resultatet i armene

Og nej man giver ikke afkald på sit liv, men er nødt til at ligge ens hverdag om på nogle områder, det lyder virkelig som om dine veninder ikke selv har været klar til børn.

Nu når du fortæller til alle du er gravid kan du godt regne med folk kommer med "gode råd" men tag dem du har lyst til og smid de andre ud til højre. Held og lykke med det hele

Kh Louise

Lulle25 skriver:

Synes det lyder som nogle veninder der har lidt ondt i måsen over noget.

Jeg er gravid fo 4. gang har trænet i alle mine graviditeter til uge 35-36, har dog fået bækkenløsning denne gang, men har fået lov at træne af min fys. og det gør jeg så. Det eneste jeg ikke lige kan denne gang er at løbe, så det er altså et spørgsmål om indstilling eller som jeg siger livskvalitet. Så fordi de ikke kunne tage sig sammen eller finde overskuddet kan du jo sagtens hvis det er det du vil.

I forhold til de andre ting er det jo skønt at blive mor og ja det er da hårdt at være gravid, men nu venter jeg nr.4 så så hårdt kan det da heller ikke være. Og i den sidste ende er det jo det hele værd når man har resultatet i armene

Og nej man giver ikke afkald på sit liv, men er nødt til at ligge ens hverdag om på nogle områder, det lyder virkelig som om dine veninder ikke selv har været klar til børn.

Nu når du fortæller til alle du er gravid kan du godt regne med folk kommer med "gode råd" men tag dem du har lyst til og smid de andre ud til højre. Held og lykke med det hele

Kh Louise

Tak Louise. 

Den ene veninde, trænede en masse før hun blev gravid. Derfor undrede det mig at hun stoppede, men tænkte der måske var en grund til det. Så åd hun en masse mayo og sov 2-3 timer hver dag efter arbejde. Det kan sagtens være at hun havde en grund til at være så inaktiv, men jeg synes at det hjælper på min energi at røre mig og spise lidt ekstra grønt....

Uanset, må hun godt holde den slags negative meninger for sig selv 

Wow. 4 unger. Skønt 

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da jeg ved at en af de omtalte veninder, også er herinde af og til.

Jeg er nu gravid i første trimester, og glæder mig selvfølgelig som en gal, til at blive mor. Det er ikke alle der ved det endnu. Dog ved tre af mine mødre-veninder det, for jeg tænkte at det kunne være fint med nogle der "ved" noget om at være gravid og ha babyer.

Mit problem er bare, at jeg synes de alle tre er ret irriterende i deres udtalelser. Sådan noget som;

"hvad vil du gøre hvis du får en dreng, du har jo altid sagt du ville have en pige" og "det ville du ha rigtig godt af, hvis du fik en dreng"

(det skal siges, at jeg som pige-pige, selvfølgelig ville synes det var "nemt" med en pige, men en dreng er jo fuldstændig ligeså velkommen"

- "LOV mig at du ikke tror det bliver nemt" 
- "Det er helt forfærdeligt at føde"
- "Godt jeg ikke var gravid samtidig med dig, det ville jo være mega belastende at du var så overskudsagtig når jeg selv kastede op"
- "Tro ikke at man bliver ved med at synes det er fedt at være gravid"
- "Det kan godt være at du træner nu og spise sundt, men sådan har m an jo altid en masse intentioner"
- "Du skal ikke regne med at du bare kan amme"
- "Det kan godt være du har det nemt nu, men bare vent!"
- "Ja, man giver jo fuldstændig afkald på sit eget liv, så måske skulle du tænke lidt over det."
- "Du skal helt sikkert købe den (kæmpe) barnevogn jeg har. Alle de dé combivogne er bare noget lort, og jeg forstår ikke du overvejer sådan en". 

 

Jeg sætter jo pris på deres gode råd, men jeg havde måske håbet at de var lidt mere positive i deres udtalelser, og at JEG kunne få lov til at spørge hvis jeg følte mig usikker.... Nu føler jeg bare at de skal være skide bedrevidende og skal "skræmme"mig til at indse hvor hårdt det bliver..... 

Muligvis er mine hormoner også med til at lægge mere i deres udtalelser, jeg ved det ikke.....Men selv min kæreste, synes at de lyder lidt dumme....

Er jeg galt på den? Skal jeg sige noget til dem?

 

Kan du ikke lige understrege de gode råd , jeg kan nemmelig ikke finde nogen 

1) ja det gør nas og føde  , men sjovt nok dem der har været helt ved at dø har underligt nok tit mere end et barn , og hvorfor det hvis de var ved at dø 

2) har haft både combi vogn og alm OG kun klap vogn , og det er sg ik derfor mine unger er små skøre

3) Amme nej måske ikke men heldigvis sidder den gode mor sg ikke i babserne men i hjertet bag

4) nej måske bliver pigen en dreng , men som min veninde der er mor til 3 drenge og altid har ønsket sig en pige siger " tisse kone skal de jo sikkert nok få en dag !" 

De andre ting er sg da misundselse  tale , de skulle skamme sig 

Anonym skriver:

Jeg skriver som anonym, da jeg ved at en af de omtalte veninder, også er herinde af og til.

Jeg er nu gravid i første trimester, og glæder mig selvfølgelig som en gal, til at blive mor. Det er ikke alle der ved det endnu. Dog ved tre af mine mødre-veninder det, for jeg tænkte at det kunne være fint med nogle der "ved" noget om at være gravid og ha babyer.

Mit problem er bare, at jeg synes de alle tre er ret irriterende i deres udtalelser. Sådan noget som;

"hvad vil du gøre hvis du får en dreng, du har jo altid sagt du ville have en pige" og "det ville du ha rigtig godt af, hvis du fik en dreng"

(det skal siges, at jeg som pige-pige, selvfølgelig ville synes det var "nemt" med en pige, men en dreng er jo fuldstændig ligeså velkommen"

- "LOV mig at du ikke tror det bliver nemt" 
- "Det er helt forfærdeligt at føde"
- "Godt jeg ikke var gravid samtidig med dig, det ville jo være mega belastende at du var så overskudsagtig når jeg selv kastede op"
- "Tro ikke at man bliver ved med at synes det er fedt at være gravid"
- "Det kan godt være at du træner nu og spise sundt, men sådan har m an jo altid en masse intentioner"
- "Du skal ikke regne med at du bare kan amme"
- "Det kan godt være du har det nemt nu, men bare vent!"
- "Ja, man giver jo fuldstændig afkald på sit eget liv, så måske skulle du tænke lidt over det."
- "Du skal helt sikkert købe den (kæmpe) barnevogn jeg har. Alle de dé combivogne er bare noget lort, og jeg forstår ikke du overvejer sådan en". 

 

Jeg sætter jo pris på deres gode råd, men jeg havde måske håbet at de var lidt mere positive i deres udtalelser, og at JEG kunne få lov til at spørge hvis jeg følte mig usikker.... Nu føler jeg bare at de skal være skide bedrevidende og skal "skræmme"mig til at indse hvor hårdt det bliver..... 

Muligvis er mine hormoner også med til at lægge mere i deres udtalelser, jeg ved det ikke.....Men selv min kæreste, synes at de lyder lidt dumme....

Er jeg galt på den? Skal jeg sige noget til dem?

 

Ved du hvad, - sådan er det sgu at vente sig!

Jeg kender alt for godt til det! Heldigvis ikke  så meget fra de "rigtige" veninder, men mere fra (velmenende) bekendte.

Mit råd til dig er: Lad det sive ind af det ene øre og ud af det andet!

Lige på nær den med, at det er skrækkeligt at føde. Der synes jeg simpelthen, du skal bede vedkommende klappe kaje med begrundelsen at ikke to fødsler er ens, og at du som førstegangsfødende ikke har brug for at få fyldt hovedet med skræmmebilleder!

Jeg vil loge tilføje, at i forbindelse med, at det skulle være SÅ hårdt at blive mor, der har jeg altså en anden oplevelse. - Fik også tudet ørerne fulde med budskabet: Du aner ikke, hvor hårdt det bliver. Men jeg har altså ikke oplevet moderskabet som værende spor mere hårdt, end jeg regnede med... Tværtimod, var jeg slet ikke klar over, at det ville blive så fantastisk! 

Held og lykke med det hele. Og husk så på, at bare fordi, vi er nogen, der har været mødre 5 minutter længere end dig, så behøver vi altså ikke være klogere...

Alt afhænger af ørerne der hører....

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om du måske får kommentarerne til at lyde mere negative end de er tiltænkt...jeg kan næsten ikke tro andet end at det hele er sagt i god tro - måske havde de selv ønsket, at der var nogle, der havde fortalt dem, hvor hårdt det var - fordi de måske selv var gået ind i det med en masse gode intentioner, tanker og idéer som de ikke kunne holde grundet dette og hint, og som måske gjorde, at de blev skuffede over sig selv...og kede af det...de føler sikkert de forbereder dig? Men det er ikke sådan du hører det...og det synes jeg da, du skal snakke med dem om - sig til dem, at man heldigvis ikke kan spå om fremtiden, og du godt har en idé om, at de ikke har haft det nemt i deres graviditeter, men at det her er din graviditet og ikke deres - så de kan ikke vide, hvordan du har det - og de kan heller ikke vide, hvordan du får det...men at du ville ønske, at de kunne glæde sig over, at du er så heldig at have en god start på din graviditet... det kan også være, at der er en grad af misundelse i det...men skid da hul i det og vær du kun glad for, at du åbenbart er så priviligeret at have en (indtil videre) problemløs graviditet....

Mon ikke også dine hormoner gør dig ekstra irriteret over kommentarerne?

Summa summarum - hop op og fald ned på det og glæd dig på egne vejne...

mortilflere skriver:

 

Kan du ikke lige understrege de gode råd , jeg kan nemmelig ikke finde nogen 

 

1) ja det gør nas og føde  , men sjovt nok dem der har været helt ved at dø har underligt nok tit mere end et barn , og hvorfor det hvis de var ved at dø 

 

2) har haft både combi vogn og alm OG kun klap vogn , og det er sg ik derfor mine unger er små skøre

 

3) Amme nej måske ikke men heldigvis sidder den gode mor sg ikke i babserne men i hjertet bag

 

4) nej måske bliver pigen en dreng , men som min veninde der er mor til 3 drenge og altid har ønsket sig en pige siger " tisse kone skal de jo sikkert nok få en dag !" 

 

De andre ting er sg da misundselse  tale , de skulle skamme sig 

Ha ha ha, "tissekone kan de altid få" - hvor er det en fantastisk sætning 

SeptemberBaby skriver:

 

Ved du hvad, - sådan er det sgu at vente sig!

Jeg kender alt for godt til det! Heldigvis ikke  så meget fra de "rigtige" veninder, men mere fra (velmenende) bekendte.

Mit råd til dig er: Lad det sive ind af det ene øre og ud af det andet!

Lige på nær den med, at det er skrækkeligt at føde. Der synes jeg simpelthen, du skal bede vedkommende klappe kaje med begrundelsen at ikke to fødsler er ens, og at du som førstegangsfødende ikke har brug for at få fyldt hovedet med skræmmebilleder!

Jeg vil loge tilføje, at i forbindelse med, at det skulle være SÅ hårdt at blive mor, der har jeg altså en anden oplevelse. - Fik også tudet ørerne fulde med budskabet: Du aner ikke, hvor hårdt det bliver. Men jeg har altså ikke oplevet moderskabet som værende spor mere hårdt, end jeg regnede med... Tværtimod, var jeg slet ikke klar over, at det ville blive så fantastisk! 

Held og lykke med det hele. Og husk så på, at bare fordi, vi er nogen, der har været mødre 5 minutter længere end dig, så behøver vi altså ikke være klogere...

Tusind tak