Yes....hvor er jeg bare glad

mariamiss6 skriver:

Ja snup du dig et hvil... Du har jo også været vågen det meste af natten

Ja det samme har du *LOL*  

Ej hjemmesygeplejersken kommer første gang kl. 00.30 om natten, og så er jeg blevet overtræt, og falder som oftest først i søvn ved 2-tiden. Så kommer de igen kl. 04.30 men der falder jeg heldigvis i søvn med det samme igen. Kun godt, for vækkeuret ringer kl. 6.30. Så det bliver til ca. 4 timers søvn hver nat. så ja jeg skal sove meget i løbet af dagen, hvis jeg skal indhente det forsømte  Så tror lige jeg nupper et par timer nu

Carina1977 skriver:

 

Ja det samme har du *LOL*  

Ej hjemmesygeplejersken kommer første gang kl. 00.30 om natten, og så er jeg blevet overtræt, og falder som oftest først i søvn ved 2-tiden. Så kommer de igen kl. 04.30 men der falder jeg heldigvis i søvn med det samme igen. Kun godt, for vækkeuret ringer kl. 6.30. Så det bliver til ca. 4 timers søvn hver nat. så ja jeg skal sove meget i løbet af dagen, hvis jeg skal indhente det forsømte  Så tror lige jeg nupper et par timer nu

Jeg ved godt at du vil selv..men kan du ikke få en fra hjemmeplejen til at komme og støtte ved dig til og fra badet et par gange om ugen??
Så kan du vaske dig selv, men får en hånd ud og ind, så du ikke skal risikere at falde.
Er helt vildt bekymret for at der skal ske dig noget sveske.

Min egen mor er jeg også begyndt at blive bekymret for. Hun er jo en ældre dame på 75 år og hendes ballance er ikke så god mere, som den har været. Så jeg har forbudt hende at gå i karbad.
For nyligt krøb hun til korset og indrømmede at hun var faldet ude på køkkengulvet, og jeg kan altså ikke have sådan noget. Jeg får vildt pyller i maven.
Der er jo ting man må indrømme, hvis man har et handicap eller andet, og så se at få det bedste ud af det. Men man kan jo også godt benytte sig af de muligheder der er, så man får den bedst mulige livskvalitet.

Hvornår fik du egentligt konstateret sclelerosen??

SussieThyssen skriver:

Jeg ved godt at du vil selv..men kan du ikke få en fra hjemmeplejen til at komme og støtte ved dig til og fra badet et par gange om ugen??
Så kan du vaske dig selv, men får en hånd ud og ind, så du ikke skal risikere at falde.
Er helt vildt bekymret for at der skal ske dig noget sveske.

Min egen mor er jeg også begyndt at blive bekymret for. Hun er jo en ældre dame på 75 år og hendes ballance er ikke så god mere, som den har været. Så jeg har forbudt hende at gå i karbad.
For nyligt krøb hun til korset og indrømmede at hun var faldet ude på køkkengulvet, og jeg kan altså ikke have sådan noget. Jeg får vildt pyller i maven.
Der er jo ting man må indrømme, hvis man har et handicap eller andet, og så se at få det bedste ud af det. Men man kan jo også godt benytte sig af de muligheder der er, så man får den bedst mulige livskvalitet.

Hvornår fik du egentligt konstateret sclelerosen??

Ja men det der med badet, er bare så personligt. Måske man bliver mere ligeglad med det med alderen. Men jeg har det skidt med det. Også fordi jeg ikke er tilfreds med min egen krop, så skal andre heller ikke se det, andet end min kæreste selvfølgelig. Jeg tror jeg skal være meget dårlig, før jeg beder om hjælp til sådan noget. tror måske jeg går så vidt, at jeg først beder om hjælp, når det først er gået galt. Men sådan er det med mig....jeg er stædigheden selv, og en vil-selv-type uanset konsekvenserne af det.

Jeg fik konstateret sclerose i marts 2007, så har haft det i lidt over 3½ år nu. Men jeg synes tiden er gået meget stærkt. Det første år brugte jeg på at prøve på at acceptere min sygdom. Har det også fint med det idag, men den dag jeg fik smækket diagnosen op i fjæset, der må jeg indrømme at min verden brød sammen. Når man hører ordet sclerose, forestiller man sig jo folk i kørestole. Man tænker jo slet ikke på de det går godt for, dem som i mange mange år klarer sig fint med sygdommen. Jeg er jo så desværre en af dem, der er lidt hårdere ramt end andre, men er desuden også en fighter, der altid kommer op igen og får et nogenlunde funktionsniveau igen bagefter. Jeg ved godt at der kommer et tidspunkt, hvor sygdommen kun går ned af bakke. Jeg har bare valgt ikke at tænke på det. Jeg tænker hverken på fortiden eller fremtiden, men lever mere i nuet. Jeg skal starte på medicin her d. 16. november, og så håber jeg at det hjælper mig til at jeg får lidt færre attacker og evt. ikke bliver så hårdt ramt længere.

Jeg håber på det bedste, andet kan jeg jo ikke.

Carina1977 skriver:

Ja men det der med badet, er bare så personligt. Måske man bliver mere ligeglad med det med alderen. Men jeg har det skidt med det. Også fordi jeg ikke er tilfreds med min egen krop, så skal andre heller ikke se det, andet end min kæreste selvfølgelig. Jeg tror jeg skal være meget dårlig, før jeg beder om hjælp til sådan noget. tror måske jeg går så vidt, at jeg først beder om hjælp, når det først er gået galt. Men sådan er det med mig....jeg er stædigheden selv, og en vil-selv-type uanset konsekvenserne af det.

Jeg fik konstateret sclerose i marts 2007, så har haft det i lidt over 3½ år nu. Men jeg synes tiden er gået meget stærkt. Det første år brugte jeg på at prøve på at acceptere min sygdom. Har det også fint med det idag, men den dag jeg fik smækket diagnosen op i fjæset, der må jeg indrømme at min verden brød sammen. Når man hører ordet sclerose, forestiller man sig jo folk i kørestole. Man tænker jo slet ikke på de det går godt for, dem som i mange mange år klarer sig fint med sygdommen. Jeg er jo så desværre en af dem, der er lidt hårdere ramt end andre, men er desuden også en fighter, der altid kommer op igen og får et nogenlunde funktionsniveau igen bagefter. Jeg ved godt at der kommer et tidspunkt, hvor sygdommen kun går ned af bakke. Jeg har bare valgt ikke at tænke på det. Jeg tænker hverken på fortiden eller fremtiden, men lever mere i nuet. Jeg skal starte på medicin her d. 16. november, og så håber jeg at det hjælper mig til at jeg får lidt færre attacker og evt. ikke bliver så hårdt ramt længere.

Jeg håber på det bedste, andet kan jeg jo ikke.

Åhhh stakkels pusling.
Ja, og så man man gå og pive lidt over sine egne småting, men sammenlignet med så mange andre er det jo nada.
Men håber da, at medicinen vil hjælpe dig både på den ene og den anden måde.

Hmm..sad og tænkte, at du da sagtens kan være privat på badeværelset selvom du får hjælp. Du kan da bare klæde dig af og tage badekåbe på, og så kan en hjælp følge dig ud i bruseren. Så kan du trække for og tage badekåben af og række den ud og omvendt når du er færdig.
Men igen...tror du ikke ssh'ere er vant til at se nøgne kroppe??
Det vil såmænd kun synes, at det er rart at se en ung krop i stedet for en gammel runken en, der trænger til at blive strøget
Eii spøg til side, men har jo selv arbejdet som hjemmehjælper for 100 år siden og helt ærligt...man lægger overhovedet ikke mærke til det, man er mere optaget af at yde selve hjælpen end at studere borgerens krop.
Blot lidt at tænke over..sådan i fremtiden. Og så kan det ikke nytte at du er så pernittengrynet, du skal også tænke på din søn...tænk nu hvis du kommer til skade, så vil det jo ikke kun gå ud over dig, men også din dreng.

SussieThyssen skriver:

Åhhh stakkels pusling.
Ja, og så man man gå og pive lidt over sine egne småting, men sammenlignet med så mange andre er det jo nada.
Men håber da, at medicinen vil hjælpe dig både på den ene og den anden måde.

Hmm..sad og tænkte, at du da sagtens kan være privat på badeværelset selvom du får hjælp. Du kan da bare klæde dig af og tage badekåbe på, og så kan en hjælp følge dig ud i bruseren. Så kan du trække for og tage badekåben af og række den ud og omvendt når du er færdig.
Men igen...tror du ikke ssh'ere er vant til at se nøgne kroppe??
Det vil såmænd kun synes, at det er rart at se en ung krop i stedet for en gammel runken en, der trænger til at blive strøget
Eii spøg til side, men har jo selv arbejdet som hjemmehjælper for 100 år siden og helt ærligt...man lægger overhovedet ikke mærke til det, man er mere optaget af at yde selve hjælpen end at studere borgerens krop.
Blot lidt at tænke over..sådan i fremtiden. Og så kan det ikke nytte at du er så pernittengrynet, du skal også tænke på din søn...tænk nu hvis du kommer til skade, så vil det jo ikke kun gå ud over dig, men også din dreng.

Alle har da ret til at pive. Ligegyldigt hvor små tingene kan lyde for nogen, kan selv små ting være store ting for den pågældende person. Det handler jo også meget om situationen. Ja jeg har det tiltider hårdt, men hovedparten af tiden har jeg det godt, og har et rigtig godt liv. Man bliver nødt til at fokusere på det positive, ellers bliver man vanvittig. Det hjælper ikke mig at rende rundt og have ondt af mig selv, det bliver jeg ikke rask af. Men derfor kan tingene alligevel godt blive for meget for mig, og så dukker tudeturene op. Jeg tror ikke jeg nogensinde har tudet så meget, som jeg har gjort de sidste 3 uger. Det ligner bare slet ikke mig, men man bliver nødt til at få det ud af systemet, sådan er det jo med os alle. Bagefter får man det bedre igen, og ser måske lidt lysere på tilværelsen.

Ang. det med at komme i bad, så lyder det som et godt forslag det med badekåben. Jeg ved da godt at de ikke nærstuderer min krop....det er nok bare mere mig, der er pinlig omkring det, hvis du forstår? Jeg vil da overveje det, men tanken ligger mig meget fjern, må jeg indrømme. Ved godt jeg skal passe på mig selv for min søns skyld, men det er vel de færeste der tager skade af at falde. Det har vi vel alle prøvet  har jo et ok højre-ben, så jeg ville jo godt kunne komme op igen. Men jeg vil lige overveje hele min situation, for det er bestemt grænseoverskridende for mig det her

Carina1977 skriver:

Må lige fortælle hvad der skete her til aften. Er bare så overlykkelig.

Min blære var her til aften overfyldt, og som jeg har gjort de sidste mange uger, gik jeg på toilet for at forsøge at tisse. Normalt har jeg ikke kunnet komme af med noget, men her til aften kunne jeg tisse lidt, da jeg havde siddet derude og prøvet i 5 min. Det var ikke meget jeg tissede, men det er helt klart fremskridt. Jeg har jo ikke kunnet tisse overhovedet i 3½ uge. Måske er det her et tegn på at attacket i blæren er ved at aftage. måske jeg med tiden, kan komme til at tisse helt selv uden brug af kateder. Nu har jeg håb for at jeg får mit liv tilbage igen. jeg har jo været så frygtelig ked af det med mange ture de sidste uger. Jeg har været så bange for at jeg for altid ikke kunne tisse. Jeg har forbandet min sygdom langt væk, ynket mig selv, haft en utrolig selvmedlidenhed, virkelig følt at det hele var uretfærdigt. men det er vel naturligt at føle sådan, når man ender i en situation som min.

Men nu har jeg fået håbet tilbage igen.....måske det hele bliver godt igen. Jeg håber håber håber  

Årh, hvor skønt. Det er da også over al forventning, for du var ikke særlig positiv i dit indlæg omkring indlæggelsen osv...

Fortsat god bedring

Baagøe skriver:

Årh, hvor skønt. Det er da også over al forventning, for du var ikke særlig positiv i dit indlæg omkring indlæggelsen osv...

Fortsat god bedring

Nej men når der så sker noget godt, kan humøret helt vende igen. det der med ikke at kunne tisse, har været enormt hårdt for mig. At kunne tisse tager vi alle som en selvfølge. det er noget i vores hverdag som vi ikke tænker over, men når man så mister evnen til at kunne det, bryder ens verden altså godt nok sammen.

Har ikke haft held med at tisse idag, men jeg prøver hele tiden. Måske kan jeg kun indtil videre, tisse når blæren er meget fyldt. Men alting tager jo tid, og jeg satser på at det nok skal blive bedre igen.

Carina1977 skriver:

Nej men når der så sker noget godt, kan humøret helt vende igen. det der med ikke at kunne tisse, har været enormt hårdt for mig. At kunne tisse tager vi alle som en selvfølge. det er noget i vores hverdag som vi ikke tænker over, men når man så mister evnen til at kunne det, bryder ens verden altså godt nok sammen.

Har ikke haft held med at tisse idag, men jeg prøver hele tiden. Måske kan jeg kun indtil videre, tisse når blæren er meget fyldt. Men alting tager jo tid, og jeg satser på at det nok skal blive bedre igen.

Selvfølgelig bliver det bedre. Uanset hvad, er det jo vildt positivt, at du overhovedet har kunne tisse selv

Og hvorfor er hjemmesygeplejersker så forskellige? den ene siger at jeg skal drikke mindre, og den anden siger at jeg fortsat skal drikke som jeg gør, for at undgå blærebetændelse. Hun rådede mig endda til at jeg imorgen formiddag, skulle drikke 1 liter vand indenfor 1 time, for at få skyllet godt ud. Det skulle åbenbart være godt at gøre engang imellem, for at undgå blærebetændelse.

Hmm de er ikke til at blive kloge på