Da manden kom i seng igår, læste jeg højt af graviditetsbogen. Jeg havde brugt lidt tid på at finde alle de gode punkter om træthed og kvalme, så det tog et stykke tid 
Jeg vågnede i morges kl 6. Har ellers fri, og har glædet mig HELE ugen til at sove længe idag. Have dobbeltsengen for mig selv, og bare flade ud til jeg vågnede. Men kl 6 vågnede jeg, og begyndte bare at græde med det samme. Den besked igår lå stadig og lurede, og jeg tænkte "nu skal det sgu være!".
Så jeg vækkede bjørnen og sagde, at jeg altså var blevet sur og skuffet igår, og at han bare kunne vove på at sige sådan noget igen!! Han sagde først "ej, jeg har altså aldrig kaldt dig umotiverende og sløv", men altså.. Hvorfor fan*en skulle jeg blive sur, hvis ikke han havde sagt det... Og så holdte jeg ellers min enetale, og han blev mere og mere grå i ansigtet. Den sved sgu på bjørnen! (HA!! )
Da jeg endelig trak vejret igen, efter forklaringen, sagde han "jamen det hele er så nyt, jeg har aldrig prøvet det før....." og nej, det er der jo ingen af os der har. Derfor forklarer jeg dig hvordan jeg har det, og det må du bare stole på!! Og så må du hjælpe, når ikke jeg orker, for andet er uretfærdigt.. Min krop er ved at danne et helt nyt menneske, og det kræver altså en del. Og her er det mig - og kun mig- der kan klare opgaven. Så kan vi vel forhelv*de hjælpes om resten!!
Så der blev sagt undskyld, og han sagde han nok skulle hjælpe mere til, uden så meget pjat. For han elsker jo både mig og baby nu, og vi skal jo have det godt!
Det blev altså halv-pædagogisk og halv-"nu er det mig der snakker!!".. Men det virkede vist!
Anmeld
