hvad er det værste i verden?

Hej tøser.

Sidder her i min sofa. helt sunket sammen og har ENDELIG fået Laura til at sove... Hun er så ked for tiden! Hun vil hele tiden være hos mig og det virker som om hun har ondt! Jeg tror det er 3. tand der driller men jeg ved det ikke... Alt er godt når jeg giver hende AL min opmærksomhed, men hun kan stadig blive ked og ligne en der har ondt... Hun vil ikke rigtigt sove, men når hun endelig er faldet i søvn sover hun ok...

Og så sad jeg lige og tænkte at det (lige for tiden) er den værste følelse i verden. Følelsen, når jeg ikke ved hvad der er galt med min baby og jeg derfor ikke kan hjælpe hende. NØJ hvor gør det ondt i hjertet! Hun kigger op på mig med sine smukke blå øjne og siger "da da da da da. MOWAAAA" med mundvigene hængende på gulvet og tårer stille trillende ned over kinderne

jeg vil ikke sige hun er utrøstelig, men det er tydeligt at det der trykker ikke går over, hun får bare ro og tryghed når hun får lov at være hos mig hele tiden...

men SUK altså...

Så fik jeg lige det ud og så tilbage til mit spørgsmål..

Hvad synes du er den værste følelse i verden? Jeg hader OG elsker SAVN. Ligeså ondt det gør at savne ligeså godt er det at genforenes efter savn! Men hvis man IKKE genforenes er det en ubarmhjertig følelse som jeg hader...

hvad siger du?

Knus Caroline

Caroline86 skriver:

Hej tøser.

Sidder her i min sofa. helt sunket sammen og har ENDELIG fået Laura til at sove... Hun er så ked for tiden! Hun vil hele tiden være hos mig og det virker som om hun har ondt! Jeg tror det er 3. tand der driller men jeg ved det ikke... Alt er godt når jeg giver hende AL min opmærksomhed, men hun kan stadig blive ked og ligne en der har ondt... Hun vil ikke rigtigt sove, men når hun endelig er faldet i søvn sover hun ok...

Og så sad jeg lige og tænkte at det (lige for tiden) er den værste følelse i verden. Følelsen, når jeg ikke ved hvad der er galt med min baby og jeg derfor ikke kan hjælpe hende. NØJ hvor gør det ondt i hjertet! Hun kigger op på mig med sine smukke blå øjne og siger "da da da da da. MOWAAAA" med mundvigene hængende på gulvet og tårer stille trillende ned over kinderne

jeg vil ikke sige hun er utrøstelig, men det er tydeligt at det der trykker ikke går over, hun får bare ro og tryghed når hun får lov at være hos mig hele tiden...

men SUK altså...

Så fik jeg lige det ud og så tilbage til mit spørgsmål..

Hvad synes du er den værste følelse i verden? Jeg hader OG elsker SAVN. Ligeså ondt det gør at savne ligeså godt er det at genforenes efter savn! Men hvis man IKKE genforenes er det en ubarmhjertig følelse som jeg hader...

hvad siger du?

Knus Caroline

Hejsa søde.

Først vil jeg sige at jeg faktisk godt selv kan huske den periode fra da Asta var den alder.

Det var lige imellem at hun havde lært at sidde og var næsten ved at kravle. Der de 8-9 mdr. Jeg kan huske at jeg synes det var et helvede - netop fordi at hun var UTILFREDS dagen lang. Tænkte tit tanken: FUCK jeg glæder mig til barsel er slut for der her er da for træls. Overvejede endda at starte op før da jeg synes det var rædsomt.

Men pludselig gik det over og der var ingenting, det kom som hun lærte at kravle.

For mig var det som om at hun var "fanget lidt i sin egen krop" hun ville ting hun ikke kunne og det pissede hende ldit af. Giver det mening. Og så blev det hele bare pyller, tårer og så kan jeg da bare hænge på mors arm:0)

Så tror virkelig det bare lige er en periode - en hård en af slagsen.

Hvad jeg synes er det værste i verdenen - synes faktisk der er religion - synes det er blevet roden til alt ondt i verdenen.

Uh, der har jeg flere ting på min liste

* At der skal ske mit barn og kæreste noget

* Utroskab og Bagtaleri

Det er nok de vigtigste ting

Håber snart Laura bliver sig selv igen

Valle81 skriver:

Hejsa søde.

Først vil jeg sige at jeg faktisk godt selv kan huske den periode fra da Asta var den alder.

Det var lige imellem at hun havde lært at sidde og var næsten ved at kravle. Der de 8-9 mdr. Jeg kan huske at jeg synes det var et helvede - netop fordi at hun var UTILFREDS dagen lang. Tænkte tit tanken: FUCK jeg glæder mig til barsel er slut for der her er da for træls. Overvejede endda at starte op før da jeg synes det var rædsomt.

Men pludselig gik det over og der var ingenting, det kom som hun lærte at kravle.

For mig var det som om at hun var "fanget lidt i sin egen krop" hun ville ting hun ikke kunne og det pissede hende ldit af. Giver det mening. Og så blev det hele bare pyller, tårer og så kan jeg da bare hænge på mors arm:0)

Så tror virkelig det bare lige er en periode - en hård en af slagsen.

Hvad jeg synes er det værste i verdenen - synes faktisk der er religion - synes det er blevet roden til alt ondt i verdenen.

men Laura KAN jo kravle? Det er netop det jeg tænker at hun kan jo uden problemer drøne efter mig hvis jeg skal i køkkenet eller lign. som man jo tit hører om er et problem de IKKE kan.. altså det der: "Nu går mor og jeg kan ikke fange hende igen" - fænomen... Det har vi jo ikke haft længe herhjemme fordi hun lærte militær metoden og nu kravler MEGA hurtigt.. hun vil gerne lære at gå rundt om ting, men falder stadig for det meste når hun forsøger.. kan det være derfor? At hun er frustreret over at hun ikke kan alt det hun gerne vil?

For et par dage siden var jeg helt grædefærdig over at hun skal starte vuggestue d.1/12... jeg var SLET ikke klar! Nu glæder jeg mig, netop fordi jeg selv bliver frustreret det er nok lidt samme følelse som du havde omkring opstart...

SUK.... håber bare det er en periode og at der faktisk ikke er noget der gør ondt... det virker bare som smerte gråd

årh din stakkel skat.
kan godt forstå det er svært og at det gør ondt i dit hjerte. Det forstår jeg godt.
Så lige først en kæææmpe kramtil dig:
Jeg glæder mig til at se dig på lørdag, så bliver noget af det jeg hader allermest nemlig nedtonet SAVN. Jeg saaavner dig noget så grusomt SÅ det bliver skøøønt

Men noget som jeg også HADER her i verden. er at vi ikke kan få det vi allermest ønsker os ( en baby ) ( homemade )
Vi kan selvfølgelig med hjælp, det tror vi på

nu fik du sørme min hjerne på overarbejde,

noget af det væreste i verden er når jeg har været nede og handle uden min lille guldklump,

og så utroskab-..

det væreste tror jeg er:  tiden

man kan ikke gøre fejl om, man kan ikke be den om at vente, man kan ikke skrue den tilbage, man kan nogen gange bare se den render nogen gange for langsomt andre gange for hurtigt. Man lever u nuet og tænker måske tilbage eller frem, man kan i tiden også glemme at fortælle dem man elsker at man elsker...

hmmm waouw tror lige jeg skal tjekke om jeg har fået feber også

Maria

Alberts/ skriver:

nu fik du sørme min hjerne på overarbejde,

noget af det væreste i verden er når jeg har været nede og handle uden min lille guldklump,

og så utroskab-..

nårh

Den værdste følelse for mig som ADHD'er er forvirring. Det kan virkelig få mig til at føle at jeg bare vil væk fra verden.
Hvis der er nogle der spontant beder mig om noget så går jeg helt i sort fordi jeg ikke er forberedt.

Den værdste følelse som menneske er skuffelse. Det kan være over alt, men nøj hvor er det grimt