Er blevet enlig mor! :'(

Anonym skriver:

 

Han siger han ikke kan forklare det bedre end han har gjort....

Ja så er der nok ikke så meget at gøre

Ej hvor trist Det er jeg ked af på dibe vegne.

Men det lyder altså lidt lusket det der med terapeuten, er du sikker på han ikke bruger ham/hende som en undskyldning??

Tanker herfra

lotchen skriver:

Ej hvor trist Det er jeg ked af på dibe vegne.

Men det lyder altså lidt lusket det der med terapeuten, er du sikker på han ikke bruger ham/hende som en undskyldning??

Tanker herfra

Det siger han at han absolut ikke gør, og det er så det jeg må forholde mig til. Men tro mig, jeg tænker også den tanke.....
Jeg er så ødelagt, og føler mig SÅ alene.....

Anonym skriver:

Det siger han at han absolut ikke gør, og det er så det jeg må forholde mig til. Men tro mig, jeg tænker også den tanke.....
Jeg er så ødelagt, og føler mig SÅ alene.....

åh du får lige den største  herfra. Puha, det er hårdt at læse - når det er ens værste mareridt. Man kan vel håbe, at han opdager at han savner dig og jeres lille familie når han er smuttet. Puha, håber du har et godt netværk til at bære dig frem

Årh nej hvor jeg føler med dig det er bare noget af det værste her i livet at blive forladt af en man virkelig elsker så højt

Har selv været der som nok så mange andre, der var dog ikke børn indblandet.. men ondt gør det sku..

Men det er vel muligt at han måske bare har brug for noget tid alene til ligesom at finde sig selv - og hvem ved måske indser han hvad han har mistet..

det er dog ikke til at gå i uvished så det ville jeg nok ikke satse på

Stort stort kram til dig det må simpelthen være rigtig hårdt lige nu! Jeg undrer mig lidt over den terapeut synes det lyder mystisk!

Håber at du har nogen at snakke med.

Anonym skriver:

Igår meddelte min kæreste at det ikke skulle være os længere.
Han havde været til terapi, og hans terapeut mente at han skulle lærer at elske sig selv, og det kunne han ikke gøre, i et forhold med mig......FÆRDIG SLUT!
Jeg fandt endelig ud af hvad hans behov var og jeg spurgte om det her virkelig ikke var noget vi kunne gå igennem sammen. Nu ved vi jo begge hvad der er at arbejde med, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Et par gange før i vores forhold har jeg været ved at give op, men der har han sagt til mig at vi kunne alt sammen og "Vi bliver nød til at prøve". Og selvfølgelig blev vi nød til det.... Jeg elsker ham jo. Han er jo værd at kæmpe for!!!
Det samme sagde jeg til ham igår men han var ikke til at hugge eller stikke i..... Der var ingen vej udenom.
Jeg er så ked af det, jeg er helt færdig.
Min krop ryster, og jeg har lyst til at græde, men det er som om min kvote af tåre er opbrugt.
Jeg er så ulykkelig!!!!!!!

(Ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, jeg havde bare brug for at komme ud med det. Er ano da det endnu ikke er total officielt.)

Hej med dig,

Hvor er det bare trist at høre

Jeg synes, det lyder meget mærkeligt, at en terapeut skulle have sagt sådan. Eller nærmere, så tror jeg det er løgn. En terapeut kommer aldrig med sådan en udtalelse, fordi det er terapeutens vigtigste rolle at tale med klienten, så h*n selv kommer frem til en erkendelse. Og lyder det ikke mærkeligt, at et andet menneskes beslutning bare tages for gode varer og så smider han bare jeres forhold ud af vinduet???

For mig lyder det som om, der er noget andet der stikker under.

Op med humøret. Stort  herfra!

Chewy skriver:

Hej med dig,

Hvor er det bare trist at høre

Jeg synes, det lyder meget mærkeligt, at en terapeut skulle have sagt sådan. Eller nærmere, så tror jeg det er løgn. En terapeut kommer aldrig med sådan en udtalelse, fordi det er terapeutens vigtigste rolle at tale med klienten, så h*n selv kommer frem til en erkendelse. Og lyder det ikke mærkeligt, at et andet menneskes beslutning bare tages for gode varer og så smider han bare jeres forhold ud af vinduet???

For mig lyder det som om, der er noget andet der stikker under.

Op med humøret. Stort  herfra!

Jeg tror også han hele tiden har vidst det, og så brugt terapeuten som en undskyldning..... Det er ihvertfald min teori.
Men hold kæft hvor gør det ondt, altså.....

Anonym skriver:

Igår meddelte min kæreste at det ikke skulle være os længere.
Han havde været til terapi, og hans terapeut mente at han skulle lærer at elske sig selv, og det kunne han ikke gøre, i et forhold med mig......FÆRDIG SLUT!
Jeg fandt endelig ud af hvad hans behov var og jeg spurgte om det her virkelig ikke var noget vi kunne gå igennem sammen. Nu ved vi jo begge hvad der er at arbejde med, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Et par gange før i vores forhold har jeg været ved at give op, men der har han sagt til mig at vi kunne alt sammen og "Vi bliver nød til at prøve". Og selvfølgelig blev vi nød til det.... Jeg elsker ham jo. Han er jo værd at kæmpe for!!!
Det samme sagde jeg til ham igår men han var ikke til at hugge eller stikke i..... Der var ingen vej udenom.
Jeg er så ked af det, jeg er helt færdig.
Min krop ryster, og jeg har lyst til at græde, men det er som om min kvote af tåre er opbrugt.
Jeg er så ulykkelig!!!!!!!

(Ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, jeg havde bare brug for at komme ud med det. Er ano da det endnu ikke er total officielt.)

Åhh stakkels pus dog.
Stort trøstekram fra mig til dig

Skriv endelig privat til mig, hvis du har brug for at læsse af, og en at dele alle dine tanker med.

Kærligst
Sussie

Det er jeg virkelig ked af at høre på dine vegne, må være så hårdt! Sender dig knus og tanker!