Hvorfor f***** blir´ jeg?

Endnu engang et indlæg fra mig; Tingene er af lort til!

Hvorfor er det mig, der skal blive hjemme fra fest, når Stella er syg? Hvorfor skal jeg se efter hende? Hvorfor kan manden ikke gøre det? Jeg elsker min datter, men det er efterhånden nogle dage siden, at jeg var i byen.

Han tog det bare som en selvfølge, at det var ham som skulle afsted. Vi havde altså begge fået invitation til festen...

Når man tror det går skide godt, så går det bare slet ikke

I går skulle manden bare lige ned til en kammerat og hente nogle film, vi kunne se, mens Stella var syg, men han endte med og være væk i 4 timer! Ringede til ham på et tidspunkt, for at fortælle at den var helt gal med Stella, hvor han bare spurgte om jeg ikke havde givet hende lidt og drikke? Selvfølgelig havde jeg det, samt flydende panodil, trøstet, gået rundt med hende, taget hende med udenfor for at få noget luft (hun har falsk strubehoste) - alt hvad jeg kunne komme i tanke om. Håbede da at han sagde, han kom hjem nu, men Stella begyndte og græde igen og jeg måtte lægge på.

1 time senere ringede han og spurgte om han måtte ta´ en kammerat med hjem og spille playstation på vores nye fjernsyn? "Hallo!? Hvad regner du selv med?", tænkte jeg, men sagde til ham at det nok ikke var så god en ide, da Stella jo var syg, og jeg faktisk havde brug for at han kom hjem, og aflaste mig. Så blev han sur?! "Heldigvis" blev Stella ked af det igen, og jeg måtte lægge på.

Kl. 22.00 tog jeg hende med ind i vores seng, gad ikke rende frem og tilbage mere. Ved midnatstid kom manden hjem, hørte jeg. Stella faldt ordentlig i søvn ved 2 tiden, og vågnede igen kl. 7.00 som hun plejer og var frisk som en havørn

Jeg gjorde hende klar, som jeg plejer, og gik ind i stuen, hvor jeg så fandt manden siddende foran playstationen!

Det er fint nok engang imellem og spille playstation, gå til fester og bare være sammen med vennerne, men jeg havde faktisk brug for hjælp - HAR brug for hjælp, hvilket jeg har sagt til ham. Hvorfor er han så egoistisk?

Jeg vil på en måde gerne væk fra ham, men inderst inde elsker jeg ham jo, og jeg ønsker heller ikke at Stella kun skal se ham hver anden weekend. Jeg har bare heller ikke mod til og starte forefra nu - alene - med nyt hjem og lign. Jeg har det trygt ved og ha´ en ved min side..... Lige nu er han så bare lige til fest

Nok bare lidt brok? Ved godt, jeg nok bør gå fra ham, men det føler jeg bare ikke, jeg kan magte lige nu. Stå med Stella alene, begynde i skole til Januar...

Har bare sagt til ham, hvor utilfreds, jeg er - hvorfor lytter han ikke?

Ps. Gider ikke være anonym denne gang - fuck det om folk ved hvordan jeg har det. Det kan sgu ikke passe, det kun er mig, som lever i et forhold med tvivl?

Det er MÆND i en nøddeskal! Uha ja hvor jeg kan følge dine frustrationer 100 %...

Sidst herhjemme udfoldede det sig også da Liam var syg, så var det da en selvfølge jeg blev hjemme med ham, trods det jeg først LIGE var startet på job 2 dage forinden...

MÆND!

Søde.. Vil ikke skrive så meget... Kender det udemærket godt.. Og vil gi dig en kææææmpe krammer!!

Det er der da heller ingen der siger du skal! Det er et møgsvært dilemma, men jeg synes du skal forsøge at tale med din kæreste om det og fortælle ham, hvad det gør ved dig, at han ikke er mere deltagende og indlevende, når jeres datter er syg, for det gør dig jo utrolig ked af det.

Håber I får talt om det, så tingenes tilstand ændres til det bedre, for det er sørme da ikke sjovt for dig og i længden vil du ikke kunne holde til det.

Vil ikke sige "sådan er mænd", vil sige "sådan er drenge".

Måske I begge har brug for et wake up call i form af en pause I burde i hvert fald nok tale om tingene meget mere end nu, hvis det skal fungere på længere sigt...

Men øv og herfra

BabyStella! skriver:

Endnu engang et indlæg fra mig; Tingene er af lort til!

Hvorfor er det mig, der skal blive hjemme fra fest, når Stella er syg? Hvorfor skal jeg se efter hende? Hvorfor kan manden ikke gøre det? Jeg elsker min datter, men det er efterhånden nogle dage siden, at jeg var i byen.

Han tog det bare som en selvfølge, at det var ham som skulle afsted. Vi havde altså begge fået invitation til festen...

Når man tror det går skide godt, så går det bare slet ikke

I går skulle manden bare lige ned til en kammerat og hente nogle film, vi kunne se, mens Stella var syg, men han endte med og være væk i 4 timer! Ringede til ham på et tidspunkt, for at fortælle at den var helt gal med Stella, hvor han bare spurgte om jeg ikke havde givet hende lidt og drikke? Selvfølgelig havde jeg det, samt flydende panodil, trøstet, gået rundt med hende, taget hende med udenfor for at få noget luft (hun har falsk strubehoste) - alt hvad jeg kunne komme i tanke om. Håbede da at han sagde, han kom hjem nu, men Stella begyndte og græde igen og jeg måtte lægge på.

1 time senere ringede han og spurgte om han måtte ta´ en kammerat med hjem og spille playstation på vores nye fjernsyn? "Hallo!? Hvad regner du selv med?", tænkte jeg, men sagde til ham at det nok ikke var så god en ide, da Stella jo var syg, og jeg faktisk havde brug for at han kom hjem, og aflaste mig. Så blev han sur?! "Heldigvis" blev Stella ked af det igen, og jeg måtte lægge på.

Kl. 22.00 tog jeg hende med ind i vores seng, gad ikke rende frem og tilbage mere. Ved midnatstid kom manden hjem, hørte jeg. Stella faldt ordentlig i søvn ved 2 tiden, og vågnede igen kl. 7.00 som hun plejer og var frisk som en havørn

Jeg gjorde hende klar, som jeg plejer, og gik ind i stuen, hvor jeg så fandt manden siddende foran playstationen!

Det er fint nok engang imellem og spille playstation, gå til fester og bare være sammen med vennerne, men jeg havde faktisk brug for hjælp - HAR brug for hjælp, hvilket jeg har sagt til ham. Hvorfor er han så egoistisk?

Jeg vil på en måde gerne væk fra ham, men inderst inde elsker jeg ham jo, og jeg ønsker heller ikke at Stella kun skal se ham hver anden weekend. Jeg har bare heller ikke mod til og starte forefra nu - alene - med nyt hjem og lign. Jeg har det trygt ved og ha´ en ved min side..... Lige nu er han så bare lige til fest

Nok bare lidt brok? Ved godt, jeg nok bør gå fra ham, men det føler jeg bare ikke, jeg kan magte lige nu. Stå med Stella alene, begynde i skole til Januar...

Har bare sagt til ham, hvor utilfreds, jeg er - hvorfor lytter han ikke?

Ps. Gider ikke være anonym denne gang - fuck det om folk ved hvordan jeg har det. Det kan sgu ikke passe, det kun er mig, som lever i et forhold med tvivl?

alene om at være i et forhold med tvivl? nej så absolut ikke!!!!

jeg har selv 4 små børn med min mand som lider af en svær og meget langvarig depresion.

jeg elsker min mand, men desvære gør han til tider livet for mine unger og jeg til et rent helvede af vrede, dårlig atmosfære og gå rundt på listesko, -noget som jo ikke er let for små børn i en lejlighed.. min mand er af natur meget temprementsfuld men depresionen gør at han har svært ved at se virkeligheden, fremtfor hvordan han selv oplever den. dvs. at han feks. kan gå voldsomt overstyr af at børnene leger, da hans opfattelse på det tidspunkt er at de larmer sindsygt meget.. noget der ikke altid er let at leve med, og som ofte har tvunget mig til at overveje alternativer.

Sandheden i din situation er at valget om at blive eller ej er dit, og kun du kan tage det. men du bør overveje om det at være sammen med ham bidrager til dit barns udvikling og opvækst eller ej. altså ikke kun financielt og 'kærne familie agtigt' men direkte og inddirekte. og så naturligvis hvordan du er som mor når han er der og ej.

Feks så bliver jeg mere en løve når min mand har en dårlig dag, fordi jeg skal fungere som en støddemper mellem min mand og mine dejlige børn. når han har den god dag eller ikke er hjemme så har vi det skønt, huset er rent ungerne glade og der er ikke skænderier eller kamp.

hvis du har lyst til at snakke så er du velkommen til at smide en PM ind.

Held og lykke

Marie

BabyStella! skriver:

Endnu engang et indlæg fra mig; Tingene er af lort til!

Hvorfor er det mig, der skal blive hjemme fra fest, når Stella er syg? Hvorfor skal jeg se efter hende? Hvorfor kan manden ikke gøre det? Jeg elsker min datter, men det er efterhånden nogle dage siden, at jeg var i byen.

Han tog det bare som en selvfølge, at det var ham som skulle afsted. Vi havde altså begge fået invitation til festen...

Når man tror det går skide godt, så går det bare slet ikke

I går skulle manden bare lige ned til en kammerat og hente nogle film, vi kunne se, mens Stella var syg, men han endte med og være væk i 4 timer! Ringede til ham på et tidspunkt, for at fortælle at den var helt gal med Stella, hvor han bare spurgte om jeg ikke havde givet hende lidt og drikke? Selvfølgelig havde jeg det, samt flydende panodil, trøstet, gået rundt med hende, taget hende med udenfor for at få noget luft (hun har falsk strubehoste) - alt hvad jeg kunne komme i tanke om. Håbede da at han sagde, han kom hjem nu, men Stella begyndte og græde igen og jeg måtte lægge på.

1 time senere ringede han og spurgte om han måtte ta´ en kammerat med hjem og spille playstation på vores nye fjernsyn? "Hallo!? Hvad regner du selv med?", tænkte jeg, men sagde til ham at det nok ikke var så god en ide, da Stella jo var syg, og jeg faktisk havde brug for at han kom hjem, og aflaste mig. Så blev han sur?! "Heldigvis" blev Stella ked af det igen, og jeg måtte lægge på.

Kl. 22.00 tog jeg hende med ind i vores seng, gad ikke rende frem og tilbage mere. Ved midnatstid kom manden hjem, hørte jeg. Stella faldt ordentlig i søvn ved 2 tiden, og vågnede igen kl. 7.00 som hun plejer og var frisk som en havørn

Jeg gjorde hende klar, som jeg plejer, og gik ind i stuen, hvor jeg så fandt manden siddende foran playstationen!

Det er fint nok engang imellem og spille playstation, gå til fester og bare være sammen med vennerne, men jeg havde faktisk brug for hjælp - HAR brug for hjælp, hvilket jeg har sagt til ham. Hvorfor er han så egoistisk?

Jeg vil på en måde gerne væk fra ham, men inderst inde elsker jeg ham jo, og jeg ønsker heller ikke at Stella kun skal se ham hver anden weekend. Jeg har bare heller ikke mod til og starte forefra nu - alene - med nyt hjem og lign. Jeg har det trygt ved og ha´ en ved min side..... Lige nu er han så bare lige til fest

Nok bare lidt brok? Ved godt, jeg nok bør gå fra ham, men det føler jeg bare ikke, jeg kan magte lige nu. Stå med Stella alene, begynde i skole til Januar...

Har bare sagt til ham, hvor utilfreds, jeg er - hvorfor lytter han ikke?

Ps. Gider ikke være anonym denne gang - fuck det om folk ved hvordan jeg har det. Det kan sgu ikke passe, det kun er mig, som lever i et forhold med tvivl?

Hulemænd!!!

Der er kun een ting at gøre..sæt ham stolen for døren...kort og kontant.
Enten tager han sig sammen eller også er UD!!
Somme tider er det ganske enkelt så barsk en advarsel, der skal til.

Kærligst
Sussie

Søde søde søde! Du er ikke alene om den følelse af og til..

Vi havde for en månedstid siden det af helved til, var tæt på at gå fra hinanden fordi han ikke var der nok for Nicoline.. Det var MIG MIG og atter MIG, der stod for det hele.. ! Han spiller så ikke playstation, men computer i et væk, og han gør det så snart han kan komme til det..

Men... det blev så bedre, og vi havde det godt måneden efter og faktisk lige til igår hvor han pludselig ville have en mobil til flere tusind kroner, og det var ikke lige det jeg ville give.. Så nu har vi ballade igen, igen

Ja, ved ikke helt hvad jeg ville med mit svar. Nok bare fortælle, at du ikke er alene om de følelser du har, for jeg føler mig også tryg, meget, og er måske også bange for, at det kan være det der holder mig tilbage.. - Jeg elsker ham helt vildt, men jeg ved ikke om jeg kan leve med den personlighed han har, resten af livet...

Et stort kram skal du i hvertfald have herfra! Du er ikke alene om denne følelse!

Søde dig - det er bare ikke fair

Typisk mænd altså... I har lavet hende SAMMEN - I har BEGGE ansvar nu også...

Men altså søde... Du kender mit svar... Mærk efter og gør alvor af det

Tænker på dig...

Knus

jeg er sikkert på at dig og din datter ville blive lige så trygge hvis ikke mere uden ham. 

ved at en hverdag hvor man ikke skal gå og være sur på sin mand over div ting er meget lettere og gladere.

men kan desværre ikke fortælle dig hvad du skal gøre